Fjellerup

Herregårdsanlæg fra Fjellerup, Djursland

Siden er en del af mine sider om Frilandsmuseet ved Lyngby.

Fjellerup
Herregård fra Fjellerup
Østergård
Gårdspladsen på Østergård

Svært sorttjæret bindingsværk med fodrem. Vægtavlerne er hvidkalkede, udmuret med store mursten (munkesten). Mod øst er den gamle knægtbyggede gavl bevaret, med lodret bræddebeklædning på den øverste, udkragede del. Mod vest tilbygget fag og gavl af lidt nyere dato. Laden er opført i højremskonstruktion med to bjælkelag, der forbinder de to rækker fritstående stolper Udskud i begge sider. Mod nord er udskuddet gjort højere og bredere og har en port i hver gavlende. I denne side af bygningen, i det såkaldte agerum, har man kunnet køre ind med vogne, når sæden skulle i hus.  Laden er antagelig opført omkring 1600, men lidt ændret et par gange og muligvis flyttet.  I tilknytning til laden genopføres efterhånden de øvrige bygninger, som hører til avlsgården fra Fjellerup. Senere søges erhvervet en hovedbygning, således at gården bliver et komplet østjysk herregårdsanlæg.  Billedet nedenfor viser Hovedbygningen, der nu er opført..

Fjellerup østergaard

Fjellerup gårdsplads
Østergård Fjellerup

Må bruges andre steder i uændret form, gratis.
Nedenstående stammer fra Nationalmuseets hjemmeside.  Undtaget billederne. En ekstra bevilling fra Kulturministeriet og en stor donation fra Velux Fonden Af 1981 betyder, at Frilandsmuseets hovedgård i 1996-97 kan færdiggøres.  Museet modtog i 1952 som gave udlængerne fra hovedgården i Fjellerup på Norddjursland.

I 1964 genrejstes den imponerende agerumslade, og i 1988 kunne de tre øvrige af avlsgårdens længer åbnes for publikum.

Gårdens trefløjede hovedbygning blev i 1994 frigjort fra et langvarigt lejemål, og bygningerne tilbudt museet.

I 1995 blev hovedbygningen købt, opmålt og ned- og hjemtaget til Frilandsmuseet, hvor genopførelsen straks blev påbegyndt.

Opførelsen af hovedbygningen vil samtidig færdiggøre hovedgården som et samlet bygningsanlæg. Efter indvielsen i 1997 vil møbleringen af rummene og etablering af parkanlægget restere.  Hovedlængen mod nord vil blive indrettet med interiør fra et velstående forpagterhjem i perioden 1910-20. I vestfløjen bliver der mulighed for udstilling, bl.a. om Østergaards dagligliv og historie, mens østfløjen vil rumme en stor sal til formidlings formål.

Østergård fra Fjellerup genopføres på museet med nutidige funktioner, men først og fremmest i den stand anlægget stod i og var indrettet som omkring år 1900.
Interiører og genstande vil afspejle livet på en lille herregård omkring århundredskiftet, mens de enkelte bygninger i såvel avls- som hovedbygning vil præsentere forskellige perioder i gårdens lange historie fra 1890 og tilbage til 1600-årene.

Gårdens ældre historie kan arkivalsk bevidnes til midten af 1400-årene. På hjemstedet på Djursland er denne del af historien om Østergaard fundet som tidligere byggelag under det nu nedtagne.
Det er byggelag og historie, som museet sammen med Afdelingen for Oldtid og Middelalder venter at få undersøgt i eftersommeren 1996.

Brede Fabrikker, brandsprøjte
En del af gårdens eget brandkorps

Lille brandsprøjte fra Brede fabrikker 1886, monteret på firhjulet lundstiksvogn til to heste, men med trækstang med tværpind til håndkraft. Under transporten er pumpen dækket af det rødmalede kar og tremmesædet. Under brug stilles karret ved siden af sprøjten og fyldes ved hjælp af de tilhørende 25 spande. Pumpen der har 2 cylindre, drives ved hjælp af vippearme. Den er mærket: Gamst og Lunds efterfølgere, København. Er henstillet i et rum i vognporten ved agerrumsladen. Billede nedenfor.

Fjellerup
Komfur i Fjellerupgården på Frilandsmuseet
Brandspand
Brandspand på Fjellerup
Suhrs husholdningsskole
Suhrs husholdningsskole. på Frilandsmuseet
Saftpresse
Saftpresning
Gruekedel
Indbyggede gruekedler
Saftpresse
Saftpresse
Laden
Laden i en anden vinkel

Billeder fra køkken og bryggers i hovedbygningen, taget under en demonstration af saftpresning i 1999. Demonstrationen blev udført af Suhrs husholdningsskole.

Flot bindingsværk
Laden med det flotte bindingsværk
Høst
Høstet mark på Frilandsmuseet

Fotos John Vedsegaard. Selv om det er mig der har taget disse billeder, er det alligevel Frilandsmuseet der har copyright til dem, så de må ikke bruges til andet end privat brug, uden museets tilladelse.
Det skyldes en lovgivning på området.