Lønnestak

Gård fra Lønnestak, Vestjylland
Foto John Vedsegaard, jeg vil senere indsætte et bedre billede.

Fire sammenbyggede længer, opført 1803. Grundmuret af røde mursten. Stuehuset har to symmetrisk anbragte fremspring med halvrunde kviste på den ydre facade. Rester af bindingsværk findes i udlængerne, hvor udmuring med mursten først er sket gradvis i løbet af 1800-årene. Over en brolægning af strandsten lagt i mønster, kommer man til stuehusets indgangsdør med hjuloridnt indskåret som fladsnit. Fra forstuen med tøndehvælvet træloft til højre ind i storstuen, hvor der er kister, skabe og chatol. Bag den et gæstekammer med bl.a. en seng og en skibskiste. På den anden side af forstuen dørns med malede dekorationer fra 1870erne, dels planteranker m.m. på træværket, dels skabelonmalet tapetmønster på de pudsede vægge. Stuen opvarmes med bilæggerovn omgivet af flisevæg i stjernemønster. Engelsk standur, dragkiste og chatol. Langbord med faste bænke ved vinduesvæggen og begge ender og med stole langs siden ind mod rummet. Hængelampe til petroleum. På væggen kan ses et skibsbillede, familieportrætter m.m. Døre til et “kopkammer” og et lille sengekammer uden vinduer. Videre til kammeret, som var det daglige opholdsrum. To alkover med skydedøre og bord til faste bænke, hvor man spiste om vinteren. Hængelampe til petroleum. Amerikansk vægur. Hushylde med husapotek, biblen, salmebøger m.m. Ved den flisebeklædte væg en bilæggerovn, fyret fra den åbne skorsten i køkkenet. Her er på skorstenshammeren bygherrens forbogstaver CTS og årstallet 1803. Ud for køkkenskorstenen er forstue med døre til saltkammeret og ud til gårdspladsen. I bryggerset ved siden af køkkenet en stor åben skorsten med bageovn og gruekedel. Ved bordet i bryggerset spiste man om sommeren. Tæt ved skorstenen et brødkammer og til den anden side et spisekammer og karlekammer. Bag skorstenen rager bageovnen på den anden side af væggen ud i et lille rum ved stuehusets gavl, der har været benyttet til hø. Herfra kan man se ind over stuehusets loft, hvor tærsket korn og ting ude af brug blev opbevaret. Fra bryggerset fører en dør direkte ud i kostalden. Her er til den ene side fem kobåse og til den anden side kalvebåse, svinesti og muret vandingstrug, som fyldes gennem en trærende fra vippebrønden på gårdspladsen. I kostaldens stenpikkede gulv med kanter af mursten eller tømmer er en trilleplanke til møgbøren. På den blev gødningen kørt ud til møddingen, der ikke ligger på gårdspladsen, men ved staldens yderside, som det har været almindeligt i gårdens hjemegn. I forlængelse af kostalden findes en hestestald med plads til fire heste. Her er også to svinestier og over den ene et hønsehus med tremmevægge. Bag den åbne væg ved hestebåsene et hakkelsekammer med hakkelsemaskine. På den anden side af tærskeloen følger to ladegulve, som kornet kom ind på gennem dør og lemme i ydersiden. I hjørnet, med indgang fra gårdspladsen, en retirade. I portlængen findes vognport, der også er huggehus med høvlebænk og talrige redskaber. Loftet består her af brædder og stænger med græstørv over. Endvidere forefindes i denne længe tørvehus og køreport.