Ejdersted

31 Gård fra Ejdersted, Sydvestslesvig
Ejderstedgården på Frilandsmuseet
Ejdersted, gård med høstakke foran.

Foto John Vedsegaard. Der vil senere komme flere fotos fra denne bygning.

Bygningen stammer fra den lavtliggende marsk beskyttet af havdiger. Af hensyn til faren for oversvømmelse er den anlagt på en større kunstig jordforhøjning, et såkaldt varf, omgivet af afvandingskanaler. Bygningen er omtrent kvadratisk og er dækket af et højt, pyramideformet stråtag, således at der i midten er lade, der er 14 meter op til tagryggen. Uden om laden ligger under samme tag mod øst boligen, mod syd loen , mod vest heste- og kviestald, og mod nord kostald. Denne koncentrerede bygningsform, kaldet heuberg, opstod i Holland – Frisland omkring 1600, da stigende kornpriser og korneksport gjorde et stort laderum nødvendigt på varfernes snævre område. Bygningsformen bredte sig senere i kystegnene imod øst og blev i særlig grad hjemmehørende på den lave Ejderstedhalvø, hvor man dog i 1800 – tallet i udstrakt grad gik over til græsning og studefedning.

Opført med grundmur af røde mursten. Boligens nord- og østside har store munkesten og er ældre end årstallet 1653, der sammen med ejerbogstaverne A.A.H. står på den i dette år opførte sydgavl.

Bygningens nuværende form er således ikke den oprindelige. Broer fører over kanaler fra øst og Vest. Indgang gennem loporten sydligst på vestsiden eller fra boligens sydgavl. En indre dør forbinder loen med boligens forstue, den såkaldte “Vordiele”. “Vordielen” har flisegulv og er udstyret med et par store klædeskabe og en stor kiste, der har skiveformede hjul. Således at den let kan trilles ud i tilfælde af brand. I Vordielens vestvæg er alkover til gårdens karle. Foran alkoverne en kistebænk med rum til karlenes tøj og foran bænken langbordet . Over alkoverne er hylder til tallerkner og fade. I “Vordielens østvæg døre til de to stuer, der begge har bræddegulv. Sydligst ligger “Peselen” eller storstuen der kun benyttes til gildebrug. Blandt møblerne især et udskåret egeskab i barokstil. – Den anden dør fra Vordielen fører til dagligstuen, hvis vægge er beklædt med blåt dekorerede frisiske fajancefliser . Til højre for ovnen vægskab samt alkove med broget malede døre med barokudskæringer. På væggen overfor står et chatol samt et hængeskab med glasdøre, såkaldt “Teeschap” til kopper og nipssager. I nærheden af vinduerne står bordet omgivet af stole; desuden bl.a. frisisk hængeur på væggen. Gennem Vordielens tværvæg fører en dør under det udskårne skjold med kronhjortegevir til den ligeledes flisebelagte “Achterdiele” der tjener som en slags bryggers og har egen yderdør imod nord.

Her er alkove til tjenestepigen og forskelligt køkken- og bryggersudstyr, bl.a. drejede oste- og småforme . En lav pæl ved væggen er til at stille ostepressen på. Under loftet forefindes hylder til brød og de mange ejderstedoste der skulle sælges på torvet.

Døren mod øst fører mod køkkenet, der har flisegulv og stor åben skorsten med delvis beklædning af blyglaserede grønne og gule fliser. I ildstedsbænken og under den lille bageovn er der fyrhuller. Når man benyttede ovnen, stod man i et hul i gulvet foran. Til venstre for ildstedet hænger et vægskab, bl.a. til brændsel. I øvrigt er her en tallerkenrække, et bord at klappe op langs væggen, og ved vinduet en flad stenvask. I køkkenets nordvæg er der adgang til den overhvælvede kælder med nicher, bl.a. til vin, samt opgang til spisekammeret over kælderen.

Fra Achterdielen giver en dør adgang til nordsidens kostald. Fra kostalden videre til vestsiden, hvor vi finder heste – og kviestalden. Derefter følger mod syd den store lo , der tidligere tjente som vognport, og hvor tærskningen foregik. Her står vogne, slæde til transport af afgrøder m.m. på opblødte marskveje, træplove og forsk. Redskaber, bl.a. valse til at hejse kreaturer op ved slagtning. Desuden ligger her gennemhullet hjørnestolpe fra en nedrevet hejsehjelm.

I høsttiden kørtes kornlæssene ind i loen, hvorfra man satte kornet i den høje lade midt i bygningen, den såkaldte “Vierkant”. Ved loporten en lang springstok benyttet til at springe over de mange grøfter eller kanaler med. Denne ejendommelige bygningskonstruktion betragtes bedst fra loen og laden. Fire ualmindeligt høje og svære egestolper rejser sig, en i hver af ladens fire hjørner, og bærer foroven en svær vandret liggende tømmerramme, hvorfra de øvre spær løber op til tagryggen, parvis forbundet ved hanebånd . Mod øst springer denne ramme særligt langt ud for at kunne nå frem over den bredere beboelse i østlængen. Fra rammen løber andre spær ned til ydermurene, således at de ydre dele af bygningen kan sammenlignes med et udskud . På varfet er der have med frugttræer imod syd og mødding imod vest. Brønd findes ikke. Kreaturerne vandes i kanalerne, og til husholdningsbrug blev vandet hentet i et lille vandhul sydvest for varfet. På marken nordvest for varfet står en såkaldt kløpæl for kreaturerne.