Sejrslev

Gård fra Sønder Sejrslev, Sønderjylland
Gård fra Sønder Sejrslev, Sønderjylland
Gård fra Sønder Sejrslev, Sønderjylland

Fotos John Vedsegaard

Meget lang længe med bolig og stald i forlængelse af hinanden. Parallelt med den ende, der rummer stalden, findes laden. Den er forbundet med stalden gennem to korte tværgående længer, hvorved en ganske lille gårdsplads bliver omsluttet.

Endnu en tværlænge knytter sig til stuehuset. Bygningerne er opført på grundmur, dog er ladens sider delvis af bulvægge.

Dele af bygningerne går formentlig tilbage til 1600-årene, men anlægget har først fået sin form ved tilbygninger og ombygninger, hvoraf nogle er markeret ved jernankrenes årstal 1779 og 1823.

En del af stuehuset blev moderniseret i 1874, og det er gårdens tilstand og indretning i årene nærmest herefter, der er genskabt i museet.

En smal tvedelt forstue på tværs af den lange længe skiller mellem bolig og stald og giver let passage fra den ene ende af gårdanlægget til den anden.

Brønd
Brønd til drikkevand
Brønd til at fylde vandtruget
Brønd til at fylde vandtruget

Fra den større gårdsplads, der er åben til den ene side, kommer man ind i stuehusets tværlænge.  Her er bryggers med åben skorsten.
Til dette rum slutter sig pigekammer, kælder, folkestue (hvor manden og karlene spiste) samt rullestue.

Fra bryggerset kommer man ind i køkkenet, hvor maden blev lavet på et jernkomfur ved en lukket skorsten. Der er blåt dekorerede fajancefliser bag komfuret.
Konen og pigerne indtog deres måltider ved bordet her. I hjørnet findes spisekammeret.

Fra køkkenet er der indgang til dørns, som opvarmes af en kakkelovn af støbejern og hvidglaserede kakler. Rummets træværk er delvis malet i brun ådring til efterligning af årerne i træ. Ydervæggene er beklædt med fajancefliser med blå dekorationer der forestiller forskellige landskaber.
Møblerne omfatter skrivechatol, klapbord med stole, hjørneskab, tobaksbord samt ud for alkoven en vugge.
Standuret er fra første halvdel af 1700-årene og er lavet af den daværende mand på gården, der tillige virkede som urmager.
Herfra ind i en lille mellemstue med alkover. Her er fajancefliser med blå landskabsmotiver i cirkel på ydervæggen.
Et maleri fra 1854 viser kirken og kroen, som kunne ses fra stuens vinduer.
På hylderne i chatollet sølvskeer og punchekopper. I vindueskarmen (kopi af) et messing solur fra 1724, lavet af samme urmager som standuret.
I enden af stuehuset ligger den med hvide udekorede fliser beklædte pisel, der hovedsagelig har været et rum til opbevaring. Det er denne funktion, de broget malede skabe og kister har haft. Se billede nedenfor.  I tilknytning til dette rum findes to små kamre.

Tilbage til dørns. Mellem den og forstuen ligger den såkaldte kønne dørns, et finere rum indrettet under ombygningen 1874. Det opvarmes af den samme kakkelovn som dørns. Væggene er tapetseret, bortset fra ydervæggen, som har fajancefliser med dekoration af manganfarvede blomstervaser.
Møblerne er finere og polstrede.

I hjørnet af stalden lige ved døren fra forstuen et kloset. I denne ende af stalden har stået heste i den ene side og ungkreaturer i den anden.
I den øvrige del af stalden er der båse til køer og stude.
De stadige udvidelser af stalden skyldes den betydning, studeopdræt har haft for egnen.

Derfor er opført en ekstra stald i enden af ladebygningen, man kommer til den gennem den tværlænge, der er nærmest stuehuset.
I denne tværlænge desuden karlekammer med plads til tre karle.

Fra laden er en lav port ud til den lille lukkede gårdsplads, som først er opstået ved staldens forlængelse. Ved den store ladeport ud i det frie kan man få et kik ind i vognporten, hvor der også er lidt værktøj i et hjørne.
I laden, hvor højremskonstruktionen med svære gamle stolper ses tydeligt, forefindes en vogn og forskellige landbrugsredskaber, bl.a. slæberiver (hesteriver), marktromle, harve og en hjulplov.

I tværlængen ved staldgavlen et rum til skiftende brug, f.eks. får eller kalve.
Gennem døren i staldgavlen blev gødningen med møgbøren kørt på møddingen. lidt længere væk ligger et vandingshul.
Ud for staldens langside er en brønd, hvorfra vandet gennem en rende kunne pumpes ind i vandtruget i stalden.
Vand til husholdningen blev derimod pumpet op fra brønden på gårdspladsen ved bryggersdøren. Se billede nedenfor.
Ud for stuehuset ligger haven, der i den yderste ende fortsætter i en blegeplads, kaldt sådan fordi man her bredte nyt lærred ud i græsset, så det kunne bleges af sol og vejr.

broget malede skab
broget malede skabe
Gård fra Sønder Sejrslev, Sønderjylland
Anlægget set på afstand