Toftum

34 Gård fra Toftum, Rømø, Sønderjylland
Toftum Rømø, Sønderjylland

Huset har tilhørt en af øens kommandører, d.v.s. kaptajner, som især drev hval- og sælfangst ved Grønland, en næringsvej, som tilførte den sandede vesterhavsø en egen rigdom og kultur. –

Huset er bygget i T-form, grundmuret af røde mursten, dog med rester af ældre bindingsværk på nordsiden. Det har stråtag, mønnet med græstørv.

Syd for stuehuset er anlagt en lille have, omgivet af et lyngtørvsdige.

I klitten syd derfor ( en såkaldt “Dall”), en lille køkkenhave, hvor klittens tilføgne sand er gravet bort.

Stuehuset er fra tiden omkring 1750, men østenden er muret om i 1862.

Vinkelret herpå er – som læ mod vestenvinden – tilføjet en vestlænge i 1773, den indeholder stald og bryggers mod nord.

Endvidere er tilføjet – i 1793 – en lade imod syd.

Stuehuset er ret omfattende med bræddegulve, alkover såvel til gårdens faste folk som til gæster og søfolk. Her er trævægge og lofter, dekorerede i rige variationer med oliemaling, samt vægbeklædning af fajancefliser.

Boligen er præget af Hollandsk/Frisisk kulturpåvirkning.  Indgangen til stuehuset fra syd mellem to indskriftstøtter. Den til højre med relief af den opstandne Kristus med sejrsfanen, den til venstre med relief af gårdens ejer, Michael Hansen med Hustru og søn, udhugget 1767, samt indskriften: Se her er den arv, herren har givet os.

Forbi vippebrønden og et havehegn på pæle af hvalribben ind i den på tværs gennemløbende gang med flisegulv.

Ad den første dør til højre kommer man til et lille soverum med alkove for tjenestekarlen.

Gennem dette rum kommer man til søndre dørns, en pænere dagligstue, hvor man især holdt til om vinteren, og når der var gæster.

Her er et vægfast standur med ejernavn 1750 og en bilæggerovn fra 1772, hvorved står en ildkike. Under lofter hænger et skibskompas og i vindueskarmen en oktant.

Gennem et lille mellemkammer med ægteparrets soveplads i en alkove, der har døre til to sider. Kommer man til piselen, og den yderst ved østgavlen beliggende ligstue og to større rum uden ildsteder (gårdens døde “lå lig ” i ligstuen).

De store rum indeholder bl.a. broget malede skabe samt kister med fladt låg , kufferter med buet låg og et skrin udskåret i karvesnit.

Nord for piselen er et lille kammer med to alkover samt et vægskab. Her er trapper til loft og kælder. Her er saltekarrets og skibskistens plads. Bag ligstuen er et kammer – kløven – indeholdende gæstealkove, barnestol, hengemte tekstilredskaber m.m. –

Fra piselen er en anden dør til nørre dørns, den daglige opholdsstue om sommeren. Her er også alkover, den ene som regel for tjenestepiger, og en bilæggerovn fra 1736; på denne står et lille messingfyrfad til gløder og til at tænde pibe ved. Engelske og Hollandske fajancetallerkener og forskellige fra sejladsen hjembragte snurrepiberier.

Herfra videre til køkkenet som har åben skorsten. Foran ildstedet under loftet sidder en tremmehylde til røgede sager, grydesleve og lignende. På væggen kan ses et brikhus, en skehylde m.m.

I hjørnet er et spisekammer og derved døren til gangen. I gangen kan blandt andet se en kiste, musefælde, på væggen flænseknive fra hvalfangerskibet samt i hjørnet en håndkværn og en sprøjte af træ.

Døren i nordenden fører til bryggerset med den store åbne skorsten med bagved liggende bageovn, til venstre herfor et lyngskab, hvori lyng til brændsel blev nedkastet fra loftet. Endvidere er her et dejtrug med låg.

Mod nord en dør til et mælkekammer, mod vest går vi til kostalden.

Skibsmaleri
Alkove

Derfra fortsætter man til hestestalden, der også forbindes med gangen ved en dør, til tærskeloen og laden. I loen kan bl.a. ses en vifte af fjer til at rense kornet med, i laden forefindes vogndele og en bøje.