Gård fra Øster Larsker på Bornholm

Gård fra Øster Larsker på Bornholm

Retirade eller familielokum

Rage og grissel i bagehuset på Gård fra øster Larsker på Bornholm.


Fire frit beliggende længer samt et lille bagehus. Bygningerne sandsynligvis fra omkring 1800, østlængen dog fra 1842, bagehuset fra hen imod 1865. Alt opført i bindingsværk, stuehuset delvis med fodrem, bjælkerne er tappet gennem stolperne. Tømmeret, som er suppleret med elm, ask og fyr, er sort, tavlene hvidkalkede ligesom syldstenene. Stuehuset har haft flere forgængere, som er undersøgt ved udgravninger på gårdens hjemsted. En del af stuehuset er i perioden 1852-65 gjort bredere med et udskud. Samtidig er bryggerset anbragt uden for huset i det frit beliggende bagehus i haven.

Den indgangsdør der er fjernest fra porten fører ind til en gang med pigekammer, saltkammer og spisekammer til den ene side. Modsat ligger hverdagsstuen, benyttet til daglig og udstyret med slagbænk, bord og stole samt standur. Ud for denne stue ligger køkkenet, hvor madlavningen er foregået ved jernkomfur. Se billede nedenfor.

Bagved ligger sovekammeret, der ligesom køkkenet er indrettet i den bredere del af stuehuset. Bag hverdagsstuen findes mellemstuen med skrivebord, divan, bord, stole og endnu et standur. Dette rum var mere privat for familien end hverdagsstuen, hvor tjenestefolkene kom ind for at spise med. Begge stuer kan opvarmes med kakkelovn. Dette gælder også for den bedste stue eller storstue, som har vinduer til begge sider. Det er en stadsstue med storblomstret tapet, polstrede møbler og tæppe på gulvet. Indretningen af disse stuer svarer til forholdene i den første fjerdedel af 1900-årene. Se billede nedenfor.

I den øverste ende af stuehuset er der en mere gammeldags indretning. Her kommer man ind ved, fra gårdspladsen, at gå op ad en stentrappe tæt inden for porten. Denne ende af stuehuset er så høj, fordi gården, som det ofte er tilfældet på Bornholm, ligger på stærkt skrånende terræn. Fra forstuen over for stentrappen kan man se ind i den bedste stue fra den anden side. Gennem en mellemsal med tilstødende kammer er der adgang til salen. Den har været brugt til opbevaring samt til fest. Det har været almindeligt at have mange stole stående parat ved væggene. Salen har vinduer i den høje gavl, og under salen er en rummelig kælder.

I portlængen er der karlekammer og rullestue nærmest stuehuset. På den anden side af porten findes huggehus, og så følger kastelo, lo, lade og vognport. Ved enden af længen er et tilbygget lokum, se billede det her viste blev også kaldet et familielokum.

Sydlængen indeholder et staldrum til mindre husdyr, kostald, lo og lade. I vestlængen er der en port længst mod syd, dernæst lade og lo, hestestald med selekammer samt svinehus.

På gårdspladsen er møddingen, en brønd med vippe og brøndkarm af sandstenplader med årstal 1831. Foran stuehuset en lille have bag stakit. Heri vokser bl.a. figen og morbær.
Ud for stuehusets vestgavl en plads til brænde. Her ses også det lille bagehus med åben skorsten og bageovn. I bagehuset kan bl.a. ses rage og grissel. Se billede nedenfor.

Smøgen mellem bagehus og køkken fører til haven, hvor der er endnu en brønd med sandstenkarm, dateret 1829.