Skomagerhus

Skomagerhus fra ødis Bramdrup ved Kolding
Skomagerhus fra Ødis Bramdrup ved Kolding
Skomagerhus fra Ødis Bramdrup ved Kolding

Enlænget med beboelse mod syd og stald mod nord. Bygget i svært bindingsværk med spor af tidligere anvendelse i en anden bygning.

Konstrueret med fodrem i de sydligste fag , der ligesom de nordligste har yngre præg end den midterste del af huset.

Stolperne er opsat på en opstabling af sten anbragt oven på syldstenene ved reparation som følge af fodremmens forrådnelse.

Tavlene er udmuret med mursten, men mange af stolperne har en not fra tidligere anvendelse som bulvæg .

Tømmeret er sort, vægtavlene gulkalkede. Begge gavle er i øvre del lukket med lodrette brædder.

Midt for husets langside mod vejen findes indgangen til køkkenet.

Her som i husets øvrige rum er der skråbånd imellem bjælkerne og ydervæggenes stolper .

Der er åben skorsten med muret ildsted og indfyring til bageovn samt til bilæggerovnen i stuen. Her findes endvidere alkover ved væggen modsat vinduerne og et lille sengekammer i hjørnet ved siden af døren til storstuen .

Ved denne et lille kammer. Havedøren findes i gavlen. Tilbage til køkkenet, hvorfra der er indgang til skomagerværkstedet. Videre til den lille lo og stalden. Over yderdøren til stalden ses årstallet 1733 (i en indskrift, der muligvis er kommet fra en anden bygning).

Foto John Vedsegaard
Kan du lave en bedre beskrivelse og eventuelt bidrage med nogle billeder, tager jeg meget gerne imod dette. Billeder skal være freeware og taget af dig selv. Størrelse på billeder er 1200 pixel i bredden.