True

Gård fra True ved århus.

Billeder må bruges som de er til privat brug- gratis med kildeangivelse.

Fire delvis sammenbyggede længer med skråt hjørne mod vejsvinget i sydvest. Svært sorttjæret bindingsværk med fodrem. Vægtavlene er rødkalkede, dels lerklinede og dels murede.

Huset har stråtag med kragtræer. Indgangen er gennem vestlængens tofteport, hvor en lundstiksvogn er henstillet.

På gårdspladsen findes møddingen.

Mod nord stuehuset, der er forlænget mod øst og vest samt ændret indvendigt. Indgang ad venstre dør til forstuen.

Til venstre derfor befinder sig det brolagte bryggers. Heri ses den store åbne skorsten med svingstangen og den bagtil liggende bageovn, desuden til venstre en bryggerkedel.

Over ildstedet er ophængt en lang grissel til at sætte brød i ovnen med endvidere pølsehorn. Under en af bjælkerne hænger et slagtetræ. Over ildstedet står slagtebænken, fremstillet af en tidligere ligbåre fra sognekirken, derpå er halmløb og en trætragt. Ved vinduesvæggen findes bryggerkar, dejtrug, ostepresse og lysebord.

Mod nord er der en dør til haven, dennes anlæg og beplantning repræsenterer tiden omkring 1875. Bag haven ligger en dam.

Fra storstuen ved bryggerset går man til højre ind i yderstuen eller sommerstuen, det daglige opholdsrum og samtidig spisekøkken med åben skorsten til madlavning og opvarmning. På pandetræet over ildstedets åbning ses årstallet 1759, da skorstenen blev opført. Her er en spisekrog med langbord foran karlenes langbænk under vinduerne, endvidere husfaderens plads for bordenden under det malede vægskab og en tallerkenrække. På bordet står ølkrus af bødkerarbejde til fælles afbenyttelse. Endvidere et vognskrin. På nordvæggen en “ræk” med tallerkener, bl.a. af Kellinghusenfajance, der kun blev benyttet ved særlige højtidelige lejligheder.

Til venstre derfor er en dør til mælkekammeret, hvor bl.a. forefindes sennepskugle og halmbrik samt lertøj fra egnen omkring Sorring, se nr. 43 Pottemagerværksted fra Sorring, østjylland. Bag døren i vestvæggen er tjenestepigens seng anbragt under trappen til loftet.

Mod gårdsiden følger atter en forstue og øst derfor en finere stue kaldet kakkelstue. I denne stue er en kakkelovn fra et af de norske jernværker opstillet, det er en såkaldt pyramide vindovn fra ca. 1760.

Stuen blev kun benyttet om vinteren og ellers kun til stadsbrug. Også her er en spisekrog foran vinduesvæggen med husfaderens plads foran det broget malede bordendepanel. I sidevæggen er en indbygget slagseng med form som et skab.

De oprindelige alkover ved nordvæggen (som endnu findes f.eks. i nr. 1 Fiskerhus fra Agger) er omkring 1850 omdannet til sovekammer og spisekammer.

I sovekammeret forefindes bilæggerovn, himmelseng med sengebånd og en alkove.

I spisekammeret ses bl.a. en brødskæremaskine. Yderst følger storstuen anvendt til gildesbrug. Heri er en himmelseng til liggende gæster, klædeskab, kister (med låg) og dragkister (med skuffer) til opbevaring af gangklæder, linned m.m.

Endvidere kan ses en båndvæv m.m.

Gården havde oprindelig kun tre længer, nemlig foruden stuehuset en lade mod vest og stald mod øst. Disse udhuse er senere blevet udvidet og i ca. 1800 suppleret med en sydlænge.

I østlængen er vognport, kostald, karlekammer, foderlo og huggehus.

I huggehuset er en snittestol, snovinde og hørbryde. Som stolper i en tværvæg er her blevet brugt to ældre udskårne søjler, efter sigende fra kirken.

I sydlængen er indrettet hestestald og gadeport.

Vestlængen indeholder loer samt lader til de forskellige kornsorter.

I loen ved det sydvestlige hjørne kan ses et ufuldført vægparti, der viser lerkliningen på staver.. I loen er opstillet maskiner til at sno halmsimer eller halmbånd på.

Gården var fæste til 1870 under Brabrand præstegård og havde 25,5 hektar.