Gård fra Ostenfeld, Sydslesvig

4. Gård fra Ostenfeld, Sydslesvig

Foto på siden: John Vedsegaard.
Denne gård er enlænget, treskibet d.v.s. med midtrum og et langt smalt siderum eller udskud i hver side. Orienteret med portgavl mod vejen, ikke som danske gårde solret. Nordtysk bygningsform, det såkaldte hallehus, som sydfra nåede til Dannevirke og længe holdt sin oprindelige form i landsbyen Ostenfeld. Et enlænget, uden skorsten hus, indeholdende ét stort rum med port i gavlen og to halvdøre over hinanden og på sidevæggene. Dette rum var fælles for mennesker og kreaturer og samtidig lo. På loftet opbevaredes halm og hø, hvor det blev gennemtrukket af røgen fra arnen men også godt tørret.  Solidt bindingsværk med fodrem og udfyldning af gule mursten, i gavlens tavl lagt i mønster. Bageste del med stuerne er smallere og lerklinet. Huset har stråtag, mønnet med græstørv. – Over gavlporten gårdejeren Hans Petersens navn og årstallet 1685. Bygningen må ifølge dendrokronologisk datering (ved måling af træets årringe) være godt hundrede år ældre.

Overalt i huset er lergulve. Forrest inden for gavlporten er logulvet eller dilen. Her står en såkaldt holstensk vogn med mange sæder. Til siderne for dilen i udskud bag de fritstående stolper, som bærer taget ligesom i en højremsbygning, ses kreaturbåsene, hvorover der kunne ligge foder, tørv og kvas. Til venstre inden for porten særlig staldindretning til hestene. Derefter var der tidligere plads for svinene. Længere bagtil, ved østdøren til højre forefindes en, bageovn uden skorsten. – Bagest menneskenes del af rummet. Stole omkring den af sten lagte åbne arne, hvor ilden flammede frit på gulvets stenlægning, medens røgen trak bort under taget, delvis gennem det lille uglehul i stråtaget over gavlporten. Over arnen ophængt kogekar i en kedelskede. Den svære jordgravne stolpe ved arnen har oprindeligt båret en svingstang af træ. Ved gavlvæggen muret bænk med opstilling af husholdningskar, stølp af pottemagerarbejde m.m. Derover fade, bl.a. af messingblik med drevne oridnter samt lampetplade
af lignende arbejde. Ved vinduerne til siderne i udskuddet findes såkaldte siddelser, d.v.s. siddepladser med borde, bænke og alkover. Alkoveforhængene speciel sønderjysk vævning kaldet rilagen. På det ene bord mangletræ og manglestok. – En senere udvidelse af den oprindelige type nordtyske røghus viser de bageste to rum, til venstre dørns eller stue, med årstal 1787 og beklædning af fajancefliser, alkovevæg og bilæggerovn med indfyring fra dilen, hvori røgen trak ud. For alkoverne hænger rilagen. Mellem alkoverne ses et vægskab og ophængt ur af frisisk-hollandsk fabrikat. Endvidere stor her en vugge. Stolehynder af flosværk (kopier) efter egnens brug. Fra stuen er et kikvindue til dilen. Til højre såkaldt pessel eller storstue med udskårne træpaneler i renæssancestil med hylde foroven til opstilling af messinglampetter og fade, især Kellinghusfajence.

Vægfaste bænke og gildesbord foran gavlbænken. Blyindfattede ruder med indbrændte navne og oridnter, efter ældre skik skænket af naboer og venner, der så blev bedt til et gilde med glarøl. Skabe og kister rummede gårdens tekstiller m.m. og er udskåret af billedsnidere i der nærliggende Husum. Kisterne på højfod af middelalderlig type, den ene med gotiske reliefskæringer. Møblerne i sådanne røghuse var ikke malede, medens gamle danske bondemøbler som regel har brogede farver.
Til de gamle enlængede hallehuse var der ofte senere tilføjet en lade.
Slesvig var en del af det Danske rige indtil 1864, ser man nærmere på bygningen ser man at den er bygget under stærk tysk påvirkning..
Gården har engang fungeret som kro. Mange større gårde havde tidligere også egen krostue.

Holstensk vogn, med mange sæder.
Lyrehul, set indefra

Lyrehul

Hørskætte