Tvillinggård

Tvillinggård fra Gønge

Tvillinggård fra Gønge, Skåne

Billedet findes kun i den opløsning du ser her. Bedre fotos af denne gård søges, den er stor så der skulle være mange muligheder, vil du lave fotos herfra, kan du få link til dig selv andre steder og jeg vil ikke sælge noget af dit arbejde, men hvad der kommer til at ligge her vil være gratis for alle at bruge..

  

Gården lå i det skovrige grænselandskab i Nordskåne, hvorfra Gøngerne stammede. Fire sammenbyggede længer omslutter en plads, der ved en kort tværbygning er delt i to gårdspladser, idet denne gård er en såkaldt tvillinggård; Hver del beboet af sin gårdejerfamilie.

Stuehusene ligger i sydlængen, og bygningerne er opført til forskellig tid. ældst, fra slutningen af 1600-tallet, er selve stuerne, de lave overhvidtede bygninger, medens de i 1700-tallet tilbyggede herbergereller kamre har lidt højere tagrejsning. Væggene er opbygget af svære, vandretsiddene egeplanker imellem stolper, såkaldte bulvægge, og har flere udskud, hvorover taget løber ned. Stråtag med særlig gammeldags tagkonstruktion med rafter af enebærstokke, sammenbundet med lindebast.

De to lave stuer har oprindeligt haft græstørv som stuehuset, Se Nr. 54 Gård fra Halland.  Østre gård.

Indgang ad porten i syd til gårdspladsen, hvor der findes en vindebrønd. Afbilledet ovenfor.

I stuehuset er nær porten er en dør til det i 1737 opførte herberg, hvori bl.a. forefindes en væv.

Vestligere er indgang til forstuen, hvis tværvæg med profilhøvling langs kanten af plankerne stammer fra en middelalderlig bygning.

Til højre derfor et herberg med sengested og kister. Til venstre selve stuen, der kun har loft imellem sideåsene. Stor åben skorsten med bagved liggende bageovn og en lille lysniche, hvis ild blot skulle lyse op, i hjørnet; desuden en Bilæggerovn. Afbilledet ovenfor.

Faste bænke med hynder og bord ved gavlvæggen.

Væggene prydet med malede billeder, såkaldte boneder med bibelske scener m.m.; figurerne har dragter fra tiden ca. 1800.

I nordlængen bl.a. stalde (ingen adgang) og port med lem, hvorigennem udgangsøgende fik foder. I østlængen loer og bryggers.

Gennem lågen mod vest til:  Vestre Gård: Fra gårdspladsens sydøsthjørne indgang gennem forstue eller herberg til det overhvidtede stuehus, hvis østre hjørnestolpe bærer årstallet 1688 over et udskåret korsoridnt.

Til venstre for forstuen et andet herberg med forskellige bageredskaber m.m., til højre selve stuen med stor åben skorsten, såkaldt spis, med bagvedliggende bageovn i hjørnet.

Faste bænke såvel til at sidde som til at sove på med hjemmevævede hynder langs væggene og langbordet, hvor måltiderne blev indtaget, langs gavl- eller tværvæggen.

På bagvæggen seng af middelalderlig type til gårdejerparret.

I stuen ses tagets åskonstruktion; åsene er de tre fra gavl til gavl liggende svære tømmerstokke, som bærer et skråtsiddende plankedække.

Fladt loft findes ikke.

Denne konstruktion var oprindelig beregnet til at bære et græstørvstag.

Fra stuen imod vest dør til et herberg, hvorfra yderdøren fører ud til gårdspladsen.  I vestlængen findes laden, i nordlængen bl.a. stald og østligst ved porten huggehus; heri kan bl.a. ses en snittestol til hjemmelavede træsko.

Foran huggehuset er en vippebrønd. Se billede:

Udgang gennem porten i sydlængen. Bemærk i porten tagets raftekonstruktion. Udenfor imod syd er en lille bygning med bryggers.