Loftbod

57. Loftbod fra det sydøstlige Småland

Fotos John Vedsegaard, bedre udgaver af billederne er på vej.
Den toetages bygning har hørt til en gård. Væggene er knudetømret med vandretliggende fyrrestokke, tilhugget i retkant. Den har græstørvstag. Langs forsiden af øvre stokværk (etage) en udkragende svalegang, hvortil en trappe fører op udefra. I de to rum forneden, hvor gårdens forråd af madvarer opbevaredes, findes en stor bing til mel, tønder, saltekar, beholdere til tyttebær og smør, kar til brygning af enebærdrik samt bage- og slagteredskaber.

Under loftet forefindes kroge til ophængning af spegekød. øverste etage (ingen adgang) har været anvendt til opbevaring af korn, i sommertiden desuden ofte til sovested for gårdens unge.  Lofthuse ved
danske gårde nævnes i særligt gamle skriftlige kilder. Blev overflødige, efter der var kommet flot i stuehusene. Enkelte toetages loftshuse, især ved præstegårde, tjente som rejseherberger, når kongen
eller andre fornemme folk rejste omkring. – Beslægtede, til forsvar indrettede bygninger, kendes fra middelalderens storgårde undernavnet højenloft med højenloftssvalen. Folkeviserne henlægger ofte fruerstuen eller jomfruburet hertil.