Kalvehave

Landhåndværkerhus fra Kalvehave, Sjælland

Flere bedre billeder er under forberedelse.

Enlænget, helt overhvidtet bindingsværk, dog er vestsiden beklædt med rør.

Stråtag med kragtæer.

Bygningens midterste 5 fag er ældst og har oprindeligt et lille hus til en soldat af rytteriet, opført 1693-94.

Det efter sjællandske forhold usædvanligt svære tømmer skyldes den rigdom på egeskov, som hørte under Vordingborg slot og vildtbane.

Stolperne står direkte på syldstenene, men der er mellemliggende, korte syldholter oven på disse. Bjælkerne er tappet igennem stolperne og har indre skråbånd.

Huset er senere udvidet imod nord og syd. 1835 indrettedes en indsidder- eller aftægtslejlighed syd for husets oprindelige beboelse.

Hertil føjedes 1869 husets sydligste, bredere del, som har nyere byggemåde med fodrem.

Yngst er husets nordligste fag.

Husets ældre vægpartier er lerklinede, de yngre af soltørrede lersten.

Øst for husets nordende ligger et lille udhus, hvis østvæg står over på det stengærde, som omgiver toften. Udhusets bindingsværk er udført med spaltede granitsten, medens nordgavlen er grundmuret af granit og har overgavl af tang i vandrette lag, presset ind imellem stokke.

Huset var oprindelig fæste, men købtes til selveje med godt en halv ha jord.

Huset viser nu forholdene ca. 1870-80, da det blev beboet af 2 håndværkere.

Nordligst ligger loen og lille stald for en enkelt ko, avnehytten og svinestien mod vest.

Indgangen midt på østsiden gennem en forstue i bislaget til den nordre, ældste lejlighed, hvor der er lergulve.

I stuen er bænke opstillet i vinkel i vindueshjørnet; bordet står efter middelalderlig tradition ved tværvæggens bænk se nr. 54 Gård fra Halland og nr. 72 Husmandshus fra Dannemare, Lolland.

Ved bilæggerovnen en gåse- eller hønsebænk. I sydvesthjørnet en himmelseng med skab i gavlen desuden bl.a. hængeskab over kisten. Rummet er tillige værksted for beboeren, der som mange andre husmænd i skovegnene var træmager, båndgører og rivemager.

De fremstillede tøndebånd, træriver, skafter, træskeer m.m.. De producerede varer blev på trækvogn ført til egens markeder og solgt der.

Mange flettede desuden kurve. Man ser hans forskellige redskaber, bl.a. en snittebænk og skruestik og en del halvfærdige trævarer.

Til venstre for dagligstuens bilæggerovn er der en dør til køkkenet, som tillige er bryggers. Her forefindes den åbne skorsten med indmuret bryggerkedel t.v. bagtil ses en bageovn, der stikker uden for vestmuren under et halvtag.

I hjørnet står en håndkværn.

I findes skorstenen tremmebakker til tørring af frugt.

Over for ildstedet er en dør der fører til spisekammeret i bislaget

Den søndre lejlighed var beboet af en faglært håndværker, en hjulmager (vognmager).

Indgang østfra gennem det lille køkken med åben skorsten til stuen med bræddegulv og vindovn. I stuen står udtræksseng, skab, slagbænk, bord og stole. Hovedparten af møblerne har hjulmageren selv lavet. På nordvæggen står standuret, og ved siden af det dør en til spisekammeret.

Det i 1869 opførte hjulmagerværksted har egen yderdør.

I nordvesthjørnet drejebænk, som trækkes af stort hjul med håndsving. Ved østvæggen høvlebænk med klemmehage. Desuden navbor, bøsningsbor, radstok, borelad og andre redskaber til hjulmagerarbejde.

Hjulmageren var som andre landsbyhåndværkere ikke strengt specialiseret, men udførte også andet arbejde. Derfor værktøj til bødker- og snedkerarbejde, bl.a. profilhøvle, og glarmesterarbejde.

Til højre for døren på gulvet ses en glaskiste, som han transporterede rudeglasset i.

I det lille udhus opbevarede han bl.a. værkstedets træ og trækvognen til at føre varer til markedet på. Ved stengærdet foran huset er en savgrav, hvorover kævler eller træstammer blev anbragt på et lad, når de skulle saves op ved hjælp af langsaven, som hænger under bjælken i værkstedet.

En mand stod da foroven og styrede saven, medens en anden var nede i graven og trak saven.- Beboerne tjente også lidt ved at stange ål og sælge frugt. I haven imod vest frugttræer af sorter som er typiske for egnen.