Pebringe

Gård fra Pebringe, Sjælland

Fire sammenbyggede længer af bindingsværk med stråtag og kragtæer.

Stolperne står direkte på syldstenene, dog er der løse syldstykker imellem stolperne, og bygningens seneste partier har fodrem.

Væggene er klinet af ler, men enkelte vægtavl er senere erstattet dels af mursten dels af store firkantede kridtsten fra Stevns og dels af klumper af Faksekalk.

Væggene er efter Sjællandsk sædvane helt overhvidtede.

På udlængerne findes flere lyder, d.v.s. lave udskud, hvorover taget løber ned. Enkelte rester af vandbrætter.

Til højre for porten ligger en bod.

Stolperne bærer foroven stænget i naturgroede tveger(suler).

Til venstre er møddingen, hvorpå gårdens med et lille risgærde omkranset plantebed blev anlagt.

Indgang gennem gadeporten, heri er henstillet en lundstikvogn.

Mod nord i gårdspladsen stue hus med indgang gennem halvdøre til det fremspringende bislag eller korshus.

Efter den lille forstue heri følger stuen, det daglige opholdsrum og samtidig soveværelse og spisestue, med den typiske møbelplacering.

Ved vinduerne står langbordet og faste bænke, hvor husfaderens plads var for enden af bordet ved det udskårne bordendepanel fra ca. 1625.

Ved vinduet hænger karlenes skeer mellem måltiderne.

På den modsatte væg to sammenbyggede himmelsenge fra begyndelsen af 1800-tallet med hjemmevævede forhæng, og for enden af dem bag bilæggerovnen er forhøjning til den gamle kones stol og rok foran nordvinduet.

Endvidere et standur. Stuens grønne maling med broget dekoration er fra 1836. Mod øst dør til et mindre kammer, der oprindelig afsluttede huset (sammenlign med nr. 60 Væverhus fra Tystrup, Sjælland), og bag dette den i ca. 1800 tilbyggede øverstestue eller storstue, der kun blev benyttet til gilder, men rummede klædeskabe og kister, uldhæk m.m.

Ved dagligstuens vestvæg findes døren til spisekammeret i korshuset samt til køkkenet, der helt optages af den store åbne skorsten. På skorstenshammeren ejerbogstaver  K.P.S.-E.J.S. og årstal 1779. Inde i selve skorstenen tilberedtes maden over ilden, der luede frit på den opmurede arnebænk. Gryderne stod enten på trefødder eller var ophængt i jernkroge. Fra denne skorsten fyrede man oprindeligt gennem huller i væggen i fire andre ildsteder, hvoraf bilæggerovn i stue og bryggerkedlen i bryggerset endnu er at se, medens bryggersets maltkølle nu mangler.

Den store bagerovn har raget ud i haven mod nord. Vest for skorstenen følger bryggerset , her kaldet stegerset, og atter vest derfor tørvehus og pigekammer. I tørvehuset forskellige redskaber og bl.a. saltekar, udhulet af egestamme, håndkværn, kærne og ostepresse samt kasse til gulvsand.

Fra bryggerset dør mod syd til gårdspladsen og imod nord til haven. Anlæg og beplantning, der repræsenterer tiden ca. 1775-1800. I haven findes vippebrønd og et senere opført svinehus med risflettede gavle.

Ved stuehusets østgavl forbinder en smal, overdækket passage, en såkaldt “snorte”, haven og gårdspladsen.

Her er et tremmeskab til madvarer ved siden af døren til huggehuset. Bemærk i “snoten” årstallet 1797, angivende opførselsårene.

Videre følger i østlængen karlekammer, fårehus, derefter loog lade, hvori bl.a. kan ses kornrensemaskine, plejl, langhalmsrive, sækkevogn m.m.

Ufuldført vægparti viser lerkliningen.

I sydlængen vestligst ses ko- og hestestaldene, ellers i udlængerne lader m.m.

Gården var fæstegård under herregården Turebyholm.

Gårdens nuværende skikkelse er fra ca. 1800, men adskillige af bygningerne er betydeligt ældre. ældst er partiet ved bryggerset i stuehuset samt den del af sydlængen, hvor bjælkerne sidder lavt tappet gennem stolperne, senest fra ca. 1650-1700.

Udgravninger på gårdens oprindelige plads har vist, at der under bryggerset og tørvehuset har ligget et ældre stuehus med røgovn uden skorsten fra 1500-tallet. Ligesom der under vest- og sydlængen er fundet rester af et gårdsanlæg fra tiden omkring 1300 med sulekonstruktion og muligt delvis bulhus samt med åben arne på gulvet.

Desuden lå ved øverstestuen spor af to runde hyttetomter fra de sidste århundreder før vor tidsregnings begyndelse.

    

Alle fotos af John Vedsegaard. Må bruges gratis til privat brug.