Fattighus

64 Fattighus fra Greve Sjælland
Fattighus på Frilandsmuseet
Greve Hospital

Ejer intet af værdi

Karen Nils Andersens Toi
Opgørelse over Karen Nils Andersens Toi

Ved et fattiglems død anførtes ofte i fattigvæsenets protokol: “ejer intet af værdi” eller “ejer intet”. Enkelte fattige havde nogle få ejendele. Når de døde, blev det hele solgt på auktion. Opgørelserne derfra fortæller os, hvilke ejendele der kunne være tale om. Optegnelserne på Karen Nils Andersens Toi i Kildebrønde, hun er som enke indført i Fattigvæsenet under No. 1 den 1. Januar 1844.

Søren Svendsen, Hans Christensen.

Sogneforstanderen for Kildebrønde. Stiftet og opført 1710 af stedets godsejer på grundlag af kirketiende.

Har fra dengang og til museets overtagelse under navnet Greve Hospital fungeret som bolig for fattige og husvilde.

Enlænget hus med syv boliger.

Gult overkalket bindingsværk med fodrem, tavlene dels med lerklining, dels på sydsiden ved istandsættelse midt i 1800-årene udmuret med mursten.

Taget afvalmet. Som helhed gedigen og ikke typisk sjællandsk byggemåde, formodentlig præget af at være halvoffentligt byggeri.

Den østligste af boligerne indeholder en udstilling, der belyser husets og fattigvæsenets historie. Resten af boligerne er indrettet svarende til forholdene ved forskellige tidspunkter.

Den ældste er fra midten af 1700-årene. Her er åben skorsten i forstuen og bilæggerovn i stuen, der har lergulv.

Det gælder også den næste bolig fra 1840rne, men her er stuen blevet delt, så der er skilt et kammer fra.

Boligen ved siden af er fra 1890rne . Den har kogekakkelovn og indbygget komfur i den åbne skorsten.

Herefter følger de to yngste boliger, indrettet i mellemkrigstidsårene og 1960rne.

De har begge bræddegulv. Opvarmningen foregår ved henholdsvis kakkelovn, og olieovn, tilsluttet en lukket skorsten. Til madlavning bruges et kogeapparat, til henholdsvis petroleum og elektricitet. I den vestlige ende af huset boede “læseren”, der havde til opgave at holde andagt med stiftelsens beboere i den såkaldte bedestue, der ligger bag hans stue.

Indretningen af denne bolig svarer til forholdene i 1840rne. Det lille køkken ligger bag forstuen. Her er åben skorsten.

Stuen, der har lergulv, opvarmes med vindovn.

Grundplan
Grundplan over Fattighus

Uret har læseren fået for at kunne passe de rette tider til andagt. I bedestuen er der bænke til deltagerne i andagten, stol til læseren samt en hylde med gudelige bøger. åbnet for publikum i august 1984. Grundplan: 1 Udstilling 2 Bolig i hospitalet 1750-1775. Lejligheden er indrettet som bolig for en ældre person, der har tjent på Gjeddesdals gods, og for landsbydegnens enke. Hun har medbragt den fine bilæggerovn fra sit tidligere hjem. På dette tidspunkt var der kun primitive teglovne i de øvrige lejligheder.

Bolig i Hospitalet i 1840rne.
Bolig i Hospitalet i 1840rne.

3. Bolig i Hospitalet i 1840rne.

Gammel brændeovn
Gammel brændeovn

I denne periode var fattighuset under stærkt forfald. Der boede mange flere mennesker end det var beregnet til. Stuen er indrettet som bolig for en yngre, enlig kvinde med flere børn. Inventaret er i meget dårlig stand. Kammeret er bolig for en ældre sengeliggende mand.

Bolig i hospitalet i 1890rne.
Bolig i hospitalet i 1890rne.

3. Bolig i hospitalet i 1890rne.

Lejligheden er indrettet som bolig for to husstande. I stuen bor et ældre ægtepar. De har kunnet leve under nogenlunde rimelige kår. I kammeret har en svagelig person sit hjem. Han har haft fællesskab med ægteparret i stuen for at få varme, mad og pleje.

5. Bolig i hospitalet i 1930rne.

bolig for to husstande
bolig for to husstande

Lejligheden er indrettet som bolig for en enlig, ældre mand. Hospitalet tjente i denne periode som husvildebolig og alderdomshjem.

6. Bolig i hospitalet omkring 1970.

alderdomshjem
alderdomshjem
Bolig i fattighus fra Greve i 70erne
Bolig i fattighus fra Greve i 70erne

Lejligheden er indrettet, som en af hospitalets sidste beboere har haft det i begyndelsen af 1970rne. Her boede en enlig, ældre kvinde, som først flyttede, da hospitalet blev lukket op mod jul 1975.

7. Læserens lejlighed.

 Læserens lejlighed
Læserens lejlighed med en bibel på en hylde

Læseren var en slags opsynsmand på hospitalet. Hans bolig er indrettet, som den så ud i 1840rne. Her er forholdsvis pænt og velholdt. Bag læserens lejlighed er bedestuen. Her skulle fattiglemmerne samles til andagt hver morgen og aften.

Læserens lejlighed

Fotos: John Vedsegaard. De er blevet noget kornede med tiden, det skyldes dårligt fotoarbejde (det er film der er scannet ind). Ved lejlighed vil jeg tage nogle bedre billeder.