Årup

Husmandshus fra Årup, Fyn

 

Husmandshus fra Årup, Fyn

Husmandshus fra Årup, Fyn
Husmandshus fra Årup, Fyn Foto John Vedsegaard

Trelænget med åben gård imod vejen. Senere tilbygning mod øst. Bindingsværk
med fodrem, delvis sulebygget.
Over midtlængens indgang kan læses:
I JESU NAVN ER JEG OPSAT – 1760“.

Indgangen fører til forstuen, bagved er køkkenet, hvor de daglige måltider blev indtaget ved vinduet.

Til højre derfor er stuen, kaldet sengekammer, med bord og siddepladser op til vinduesvæggen. Langbænken under vinduerne mangler i modsætning til forholdene i gårdene, da her ikke fandtes folkehold. I stuen findes desuden en vindovn og to alkover.

Derefter følger overstuen med møbler til at gemme hen i, forskellige tekstilredskaber m.m. Til venstre for køkkenet er først et bryggers med bageovn, derefter spisekammer.

I østlængen er stald og lade. I tilbygningen mod øst bag halvdøren ses en humlepresse, hvori den hjemmeavlede humle pressedes i fustager til forbehandling. I vestlængen ses bl.a. aftægtsstue for stedets gamle.

Haven syd for stuehuset med anlæg og beplantning repræsenterer tiden 1775-1800. Heri forefindes en humlegård om sommeren. Huset var tidligere fæste under herregården Erholm.

Skriv et svar