Læsøgården

Gård fra Læsø.

Gårdanlægget har fire længer, parvis bygget sammen. Stuehuset hat T-formet grundplan. Tværlængen dateret 1736, hovedlængen lidt yngre. Bygget af bindingsværk med tjærede stolper direkte på syldstenene og bjælkerne lagt oven på tagremmene.
Væggene er lerklinede, dog er nogle partier opført af store mursten (munkesten) fra den nedrevne Hals kirke. Under storstuens vinduer imod nord findes en bulvæg. Det svære tangtag af bændeltang er typisk for Læsø. Den brede mønning er belagt med græstørv.

Stuerne er monterede med bræddegulve og malede paneler.
Skibsbilleder, frisisk fajance og andre hjembragte sager vidner om Læsøs fisker- og skipperbefolkning. Indgangen sydligst på vestsiden fører til et smalt bryggers med indmuret bryggerkedel. For enden deraf et lille malekammer med håndkværn. Til venstre dør til bryggersets ildsted med bagved liggende bageovn, herfra er en yderdør til gårdspladsen imod øst. Videre til køkkenet, der ligesom bryggerset har muret, åben skorsten, her med fyrhul i bænken. Derefter følger stuen, hvori forefindes bilæggerovnlangbord med faste bænke ved vinduerne i vestsiden, alkove i østsiden og et for Læsø typisk indmuret, chatollignende glasskab imod nord.

Til højre for bilæggerovnen, ved standuret af læsøarbejde, indgang til et kammer med alkove og bilæggerovn, hvorved bakke og skuffe, til tørring af malt og korn, forefindes. Til højre for stuens glasskab indgang til spisekammer med bagved liggende rum til gulvsand. Til venstre for skabet er en dør til gårdens forstue, der har yderdør fra vest.

Efter forstuen følger storstuen. Her findes, i modsætning til hvad ellers almindeligt i Danmark, bilæggerovn, fordi storstuerne med tilstødende rum på Læsø ofte blev lejet ud til strandede eller andre søfolk. Omkring bilæggerovnen er monteret fajancefliser inden for rammelister. Desuden kan ses en alkove og broget malede møbler, mest dragkister. Til hver side for vinduerne er i tværvæggene indmurede skabe med glasdøre. Til højre for bilæggeren er en indgang til et primitivt køkken for folk der boede til leje. Dette køkken savner skorsten og har kun røgaftræk gennem en lyreåbning i taget. På storstuens østvæg dør til sengekammer. – Fra gårdspladsen imod øst er døre til tømrerstue eller huggehus i nordlængen og til brændselsrum sydligst i hovedlængen, hvor en klinkbygget båd er henstillet.

Laden og stalden er i de i vinkel sammenbyggede længer på den anden side af gårdspladsen. Stalden mod syd er en gammel bygning, som blev udvidet i 1847. østlængen er laden, som går tilbage fra omkring 1880 og aldrig har haft tangtag (Ses til højre på billedet af hele gården nedenfor.)

Vest for gården ligger en vippebrønd og lidt derfra en lille stubmølle, der kun malede for en enkelt gård.

Vingerne beklædtes med lette træflager i stedet for de senere brugte sejldugssejl, se:

Nr. 74 Stubmølle fra Karlstrup Sjælland.

Mod nord en lille kålgård omgivet af græstørvsdiger.

Det fortælles i øvrigt, på Læsø, af de gamle:

De værelser der er i denne og andre gårde ofte lejedes ud, var den sidste måde at tage betaling fra skibbrudne. I stormvejr og om natten, gik man med en hest der havde en lygte fastspændt under bugen.

Dette skulle lokke skibe til der så strandede, hvorefter strandrøverne var parat…
Der er meget grundt vand omkring Læsø – og meget langt ud fra kysten. Når lygten var fastspændt under bugen på hesten, var det fordi de søfarende skulle tro de var meget længere fra land end de i
virkeligheden var – en metode der også har været anvendt mange andre steder i verden.
Det kan varmt anbefales, for interesserede besøgene på Læsø, at se den lokale museumsgård der selvfølgelig står i sine vante, oprindelige omgivelser, med tangtag og det hele.

Læsøgården
Læsøgården med tangtag
Stubmølle på frilandsmuseet.
Stubmølle ved Læsøgården
Læsøgården i perspektiv
Læsøgården med stubmølle

 

Stubmølle
Stubmøllen tættere på.

Fotos: John Vedsegaard