a-ord

A-ord

Denne side (a-ord) er en del af mine sider om Frilandsmuseet ved Lyngby. A-ord og de andre sider med ordforklaringer kan kun nås gennem søgning fra søgefeltet og gennem direkte klik fra de enkelte sider. De er ikke i menuerne.

Afgrøftningen. Hører til de vigtigste forbedringer af jorden. Under mange forhold en betingelse for dybkulturens fremgang og for at jordbruget skal give fuldkomment gode og sikre resultater.

I mange år havde man åbne grøfter, men senere gik man over til dækkede grøfter (rørledninger). Dræning eller rørlægning er på sin plads overalt, undtagen hvor der ikke er tilstrækkeligt fald eller hvor jordbunden, som det sjældent er tilfældet, af naturen, er tilstrækkeligt afvandet. I alle andre tilfælde er den første betingelse for et godt jordbrug.

Vandet søger overalt at trænge ned til de laveste steder og bliver kun stående i jorden, hvor dets afløb støder på forhindringer. Afgrøftningens opgave er nu at tilvejebringe et frit afløb for vandet og således fjerne alt, som kan hindre dette. Der findes marker, hvor et enkelt afløb er tilstrækkeligt, men for det meste behøves der flere og således fremkommer et afgrøftningssystem. Den grøft, som anlægges ved markens laveste ende og som samler vandet fra de mindre grøfter, kaldes hovedgrøften, hvorimod de mindre, der i almindelighed anlægges i samme retning som markens skråning, kaldes sugegrøfter. Den store åbne grøft, hvori hovedgrøften udmunder, kaldes afløbsgrøften.

En fuldstændig dræning består af et helt system af sugedræn. De er lagt i en bestemt indbyrdes afstand og parallelt med hinanden og alle munder ud i afløbsgrøften eller også i et eller anden naturligt afløb, som f.eks. en å, en sø eller lignende.

Når der skal foretages dræning, tegner man først et kort over marken. På dette afsættes nøjagtigt krumme linjer, der på kortet forener de lige høje punkter, og lodret på hvilke sugedrænene anlægges. Hovedgrøften afsættes på markens nederste del, hvorved man ser til at den anbringes sådan, at den
får tilstrækkeligt fald. Fra kortet afsættes derefter grøfterne på marken. Herpå påbegyndes gravningen længst nede og altid gående mod faldet, så at vandet altid har frit afløb og ikke kan forstyrrer arbejdet. Ved nedlægning af drænrør gør man det dog på den omvendte måde, man begynder på den øverste del af marken og fortsætter nedad mod faldet, hvorpå den opgravede jord kastes på igen.

Afløb i lukkede grøfter kan udover rør laves ved at anbringe sten, risknipper, teglsten, der stilles mod hinanden o.l. i mellemrummet mellem dem løber vandet så væk. Sådanne grøfter har været kendt siden oldtidens folk.
Som opfinder af den nyere dræning med lerrør kan nævnes Smith af Deanstone, som anvendte denne teknik allerede i 1825. Fordelen ved brændte lerrør er at der ikke behøves nær så meget fald til bortledning af vandet. De afleder det hurtigere og de holder meget længe, når de er fremstillet ordentligt og omhyggeligt nedlagte i jorden. Endvidere sparer man den plads grøfterne optager og får et større dyrkningsareal. Når drænrørene nedlægges, behøver man ikke at tage ret meget jord op, og man gør ikke bunden af grøften bredere end at rørene kommer til at ligge sikkert og fast på den. Til at udføre
dræningsarbejdet benyttede man forskellige slags redskaber, hvoraf nogle, de såkaldte grøfte skovle, der blev benyttet til rensning af bunden, har form af et på langs gennemskåret rør.

En vel udført dræning medfører store fordele, såsom vandets frie afløb uden at der bortslemmes jordpartikler, samt en god luftcirkulation, idet den atmosfæriske luft trænger ned i jorden og optager vandets plads, overalt hvor dette afledes.

I tørre år vil drænede marker lide mindre af tørke, blandt andet fordi planterødderne trænger langt dybere ned i dem og altså bliver forsynede med mere fugtighed, og fordi den rørlagte jord hurtigere og i større mål vil kunne indsuge regnen og luftens fugtighed.

Det er meget betydelige arealer der er blevet drænet. Udgifterne varierede fra 50- 100 kr. pr. tønde land i 1879, men disse udgifter blev hurtigt tjent ind igen. Der er måske næppe nogen opfindelse inden for landbruget, der har bragt så store fordele, og som så hurtigt har vundet almindelig anerkendelse.

Senere er man begyndt af anvende plastrør, som har en næsten evig holdbarhed.

Desværre findes en sådan mark ikke på frilandsmuseet.

Aftægtsstue. Den stue hvori den tidligere gård- eller husmand eller hans enke logerede, efter at være gået på aftægt, d.v.s. havde overladt gården til sin søn eller anden efterfølger mod at få visse ydelser. Findes i Nr. 33 knipleskole fra Nørre Sejerslev, Sønderjylland og Nr. 67 Husmandshus fra årup, Fyn

Afvalmede gavle, valmtag. Tag, der også løber skråt ned på gavlvæggene. Findes i Nr. 4 Gård fra Ostenfeld, Sydslesvig og Nr. 8. Gård fra Kølvrå, Karup hede, Jylland. Ved halvvalm fortsætter gavlvæggen eller -muren et stykke op, inden afvalmningen begynder. Findes i Nr.1 Fiskerhus fra Agger, Thy og Nr. 67 Husmandshus fra årup, Fyn. Ved valmtag er vindtrykket ikke så stærkt som ved oprette gavle, hvorfor valmtag bl.a. anvendes i Vestjylland.

Ajle Se staldgødning

Alen. Gammelt dansk længdemål = 2 fod = 24 tommer = 0,6277 meter.

Alkove. Seng i væggen eller i vægfast skab med skyde- eller fløjdøre eller forhæng til at trække for. Er som andre gamle senge brede med plads til flere sovende og korte, fordi man sov med højt opredt
hovedleje. Kaldes på Fyn indbygget eller indklædt seng, på Bornholm sengehul, på Rømø og Fanø tætseng, i Østslesvig indelukket seng.

Alsikekløver Trifolium hybridum. Se kløver

Andelsbevægelsen. Se her. Andelsfryseri. En virksomhed der driver frysehus med bokse, hvor medlemmerne kan hengemme kød m.m. Andelsfryserier er i Danmark udpræget lokale foretagender, sjældent med mere end 100 medlemmer.

Andelsfrøforsyning. Drives med det formål at fremme avlen af frø og sædekorn samt sikre lønnende afsætning heraf. I 1906 grundlagde man Danske Landboforeningers Frøforsyning, der har ca. 5.000 producerende medlemmer. Afsætningen på hjemmemarkedet sker gennem F.D.B.

Andelskreatureksportforening. Forening der varetager salg af medlemmernes slagtekvæg på andelsmæssig basis.

Andelsmejerier. Den efter 1945 indledede nedgang i A., som skyldes bestræbelserne for at rationalisere
driften, er fortsat, i 1954 fandtes der da kun 1270 A. mod ca. 1400 i førkrigsårene. Medlemstallet var ca. 180.000, og den samlede omsætning næsten 2 milliarder Dkr. det første A. blev oprettet 1882 i Hjedding.

Andelssvineslagterier.
I 1955 fandtes der 62 slagterier af denne type, som tilsammen bestred omkring 90% af samtlige slagtninger. Medlemstallet var lidt under 200.000 og den samlede omsætning af slagteriprodukter beløb sig til noget over 2 milliarder Dkr., hvortil kom ca. 300 mill. på grundlag af de af A. drevne særlige
virksomheder (kødbenmelsfabrikker o.l.).

Det første danske andels-svineslagteri blev oprettet i Horsens i 1887.

I de følgende 40-50 år oprettedes en lang række andelssvineslagterier landet over.

I 1960 begyndte andels- slagterierne at fusionere for bedre at have styrke til at løfte opgaverne med bl.a. salg, markedsføring og produktudvikling.

Se også http://www.danishcrown.dk/

Andelsvaskeri. Andelssammenslutning, der foretager vask af tøj for medlemmerne. A. er oprettet i stort tal i Danmark efter 2. verdenskrig, især på landet som følge af vanskelighederne ved at få huslig medhjælp.

Andelsægeksport. I 1954 omfattede denne del af landbrugets andelsvirksomhed 1.222 foreninger
(kredse) med tilsammen ca. 72.000 medlemmer og en samlet omsætning på 168,3 millioner kr. Disse foreningers andel af eksport og hjemmemarkedet var i 1955 ca. 33%, og størstedelen udførtes her, i modsætning til andre andelsområder, af private virksomheder (i første række Odense æg forretning A/S og Danmarks æg eksport A/S),

Armbolt. Beslagsmeden og værktøjssmeden foretrækker normalt en armbolt der i den ene ende har et
kegleformet horn, derefter en plan stålbane og modsat hornet et udhæng, som er forsynet med et firkantet sænkehul og et rundt lokkehul. Grovsmeden foretrækker som regel en A. der i stedet for udhænget har et firkantet horn og på siden en stukkeambolt samt et par huller anbragt i hver sin ende, det firkantede hul ved det runde horn og det runde hul ved det firkantede hul. Amboltens. arbejdshøjde er 700 – 750 mm fra gulvfladen. Den anbringes på en træklods, hvor den ikke fastgøres, men blot styres af nogle spir, der slås fast ved dens fødder, og en svær styretap, der går op i et hul i amboltens bundflade.

Avner. Skallen omkring korn og småt affald fra tærskningen. Benyttes til kreaturfoder og opbevaredes i et lille rum, kaldet “avnehytte” Findes i

Nr. 61 Landhåndværkerhus fra Kalvehave, Sjælland

Nr. 72 Husmandshus fra Dannemare, Lolland

Nr. 73 Husmandshus fra Tågense Lolland

eller i en bing. 

Har du tilføjelser til a-ord (eller andre af mine ordforklaringer), som er om gamle ord, modtager jeg gerne disse.

Skriv et svar