b-Ord

B-ord

b-ord er gamle Danske ord, først og fremmest tilknyttet mine sider om Frilandsmuseerne.

Bageovn. Fandtes på alle gårde og i mange husmandssteder, som regel i forbindelse med den åbne skorsten i bryggerset, Se:

Nr.6 Vandmølle fra Ellested sogn, Fyn

Nr.9 Gård fra Læsø

Nr. 34 Gård fra Toftum, Rømø, Sønderjylland

Nr. 42 Gård fra True ved århus

Nr. 67 Husmandshus fra årup, Fyn

Nr. 68 Hus fra Kirke-Søby, Fyn

Nr.71Gård fra Lundager, Fyn

men i stuen Se:

Nr. 54 Gård fra Halland

Nr. 55 Tvillinggård fra Gønge, Skåne

eller køkkenet Se:

Nr. 31 Gård fra Ejdersted, Sydvestslesvig

Nr. 60 Væverhus fra Tystrup, Sjælland

Nr. 63 Gård fra Pebringe, Sjælland

Nr. 73 Husmandshus fra Tågense Lolland, hvor man kun havde en skorsten. I frisisk påvirkede egne kunne der være en lille bageovn under køkkenets opmurede ildstedsbænk Se

Nr. 2 Skipperhus fra Sønderho, Fanø

Nr. 3 Gård fra øster Larsker. I bygninger uden skorsten havde bageovnene frit røgaftræk Se

nr. 1 Fiskerhus fra Agger, Thy

Nr. 4 Gård fra Ostenfeld, Sydslesvig.

De store overhvælvede bageovne af lersten eller lerklining stak undertiden noget uden for bygningen under et halvtag Se

Nr. 59 Hus fra Dørrød i skåne

Nr. 60 Væverhus fra Tystrup, Sjælland

Nr. 61 Landhåndværkerhus fra Kalvehave, Sjælland

Nr. 68 Hus fra Kirke-Søby, Fyn. Der fyredes i selve ovnen, hvorefter aske og gløder ragedes ud med rage, og brødene anbragtes ved hjælp af en spadeformet skydsel eller grissel af træ (bageovnens redskaber se. f.eks.

Nr. 55 Tvillinggård fra Gønge, Skåne). åbningen lukkedes oftest med en trælem med lerklining, i sen tid med jernlåge. En rugbrødsbagning slog til for ca. 6 uger. Fint brød bagtes kun til højtid eller gilde. Af hensyn til brandfare lå bageovnen undertiden uden for bygningen Se.

Nr. 8 Gård fra Kølvrå, Karup hede, Jylland eller i et afsides beliggende fælles bagehus. I sen tid kunne bageovnen undværes, når der kom en bager i nærheden Se

Nr. 32 Gård fra Søndersejrslev, Sønderjylland.

Bagrebsbøjle, læssekrog. Benyttet til at spænde høstlæsset fast med, idet man dermed spændte bagrebet fra det øverstliggende læssetræ fast til bagvognen se

Nr. 63 Gård fra Pebringe, Sjælland. Kan også have blokform.

Bakkebord, tebord. lille, let flytteligt bord, hvis plade kan have opretstående kant som en bakke og
undertiden en pålagt fajancebakke eller fajancefliser. Blev moderne i 1700-tallet, da te- og kaffedrikning blev almindelig, dog først langt senere undtagelsesvis i enkelte bondehjem.

Bakkeplov. Se Vendeplov.

Balanceplov: Se Damplov.

Barselbakke. Se Træbakke.

Barselsspandføringsspand.
Mindre krukkeformet spand med bøjleformet hank og låg, af ler eller fajance, sjældnere af messing eller i kobberblik, hvori man bragte sengeliggende barselskoner mad, som regel sødsuppe. Eller til at sende føring, madvarer som bidrag til et gilde, hvortil man var indbudt. Barselsspande var som regel oridnterede se bl.a.

Nr. 68 Hus fra Kirke-Søby, Fyn.

Begittehorn. Se Malehorn.

Ben. Som gødningsstof. Indeholder en stor mængde fosforsur kalk. Da fosforsyre er det stof, agerjorden hurtigst kommer til at lide af mangel på, er benene et meget værdifuldt gødningsmiddel. De er imidlertid ikke ret virksomme i frisk tilstand og kunne derfor med fordel først overlades limkogeren (man brugte tidligere benlim til mange ting, snedkerarbejde, som bindemiddel i vægmaling m.m.), sukkerfabrikanten eller andre industrier, som betalte mere for dem. Se også gødningsstoffer.

Bilæggerovn. Kasseformet kakkelovn, hvis ene smalside er indmuret i skorstensvæggen, og som ikke
har indfyring eller røgaftræk fra stuen men kun fra den åbne skorsten, hvortil den har åbning gennem muren. (Forekommer i de fleste af museets bygninger). Nyere bilæggerovne kan have kogekar ind mod
stuen. I gammel tid havde man også bilæggerovne af kakler. I den anden halvdel af 1500-tallet begyndte velhavende folk at anvende støbte bilæggerovne af jern. I de to følgende århundreder kom ovnene fra de
norske jernværker, senere fra danske støberier.

Bindestue, “Bindstouw”. I de midtjyske hedeegne, hvor binding, d.v.s. strikning af uldtøj, var bierhverv, var det skik, at folk af begge køn fra forskellige hjem om aftenen samledes på omgang i gårdene til fællesstrikning i stuen. Der blev da til arbejdet fortalt sagn og eventyr eller sunget viser. Findes i Nr. 8 Gård fra Kølvrå, Karup hede, Jylland.

Bindingsværk.

Ydervægge og skillerum består af et skelet af tommer, og felterne, de såkaldte tal, imellem tømmeret er udfyldt med lerklining, i senere tid undertiden med lufttørrede lersten eller mursten, yderst sjældent med natursten.

Ydervæggenes tømmer er så godt som altid af eg, bjælkerne af fyr og tagværket af el eller anden hjemlig træsort, dog anvendtes importeret fyr, når der var råd dertil. – Tegningen viser det fuldt udviklede bindingsværk i en bondegård med angivelse af betegnelserne for de enkelte tømmerdele ses bl.a. i

nr. 42 Gård fra True ved århus.

Bjælkerne er som hovedregel tappet igennem stolperne. I egne på Sjælland kan de i stedet være indfældet i siderne på stolperne se Nr. 62 Landarbejderhus fra Englerup vest for Roskilde.

Omtrent samtidig med udskiftningen omkring 1800 blev det på landet almindeligt, bl.a. for at skaffe større højde til loftet, at lægge bjælkerne oven på tagremmen blandt andet:

nr.8 Gård fra Kølvrå, Karup hede, Jylland og

nr. 70 Smedje fra ørbæk, Fyn,

hvilket før den tid brugtes i købstæder, på herregårde samt i Sønderjylland.

Det fuldt udviklede bindingsværk som vist på tegningen skyldes indflydelse fra købstæderne faglærte tømrere.

En ældre, for en del fra oldtiden nedarvet byggemåde, spores undertiden som relikt i primitivt bindingsværk på landet. I et sådant primitivt hus var stolperne nedgravede i jorden og endte ofte foroven som en Y-formet sule, i hvis gaffel tagremmen eller bjælkeenderne havde leje.

Se sydgavlens udskud i 60 Væverhus fra Tystrup, Sjælland),

boden ved nr. 63 Gård fra Pebringe, Sjælland

vestre udskud ved nr. 73 Husmandshus fra Tågense Lolland.

Under forhold, hvor tilstrækkeligt tømmer ikke var til at få fat i, kan konstruktionen også være langt enklere end tegningen viser.

I sin enkleste form består bindingsværket kun af lodrette stolper samt af den på langs oven på ydervæggene liggende tagrem, som bærer tagets spær. Fodtømmer savnes da, idet stolperne står direkte på de jordfaste syldsten se nr. 1 Fiskerhus fra Agger, Thy.

Mellemformer kan ses i nr. 8 Gård fra Kølvrå, Karup hede, Jylland nr. 60 Væverhus fra Tystrup, Sjælland nr. 61 Landhåndværkerhus fra Kalvehave, Sjælland og nr. 63 Gård fra Pebringe, Sjælland.

Sidstnævnte sjællandske bygninger har løse tømmerstykker over syldstenene men kun imellem stolperne).

Særlige konstruktionsformer i bindingsværk har sulebygningerne f.eks. nr. 71 Gård fra Lundager, Fyn, ligeledes højremsbygningerne nr. 1 Fiskerhus fra Agger, Thy nr. 4 Gård fra Ostenfeld, Sydslesvig nr. 22 Gård fra Vemb, Vestjylland og nr. 25 Herregårdslade fra Fjellerup Djursland.

Andre bygninger har blot korte udskud nr. 62 Landarbejderhus fra Englerup vest for Roskilde nr. 63 Gård fra Pebringe, Sjælland og nr. 73 Husmandshus fra Tågense Lolland. –

En slægtning af bindingsværk er bulhusene med vandretsiddene planker imellem stolper f.eks. nr. 37 Vedlade fra Sode nr. 38 Lade fra øsby nr. 39 Lade fra Grønninghoved nr. 40 Gårdstuehus fra Barsø med stald og nr. 55 Tvillinggård fra Gønge, Skåne samt ladegården i nr. 54 Gård fra Halland.

Bing. Stor beholder med låg, hvori især korn eller mel opbevaredes, ofte på loftet. En bing af træ var ofte af bulkonstruktion. Bing kunne også være meget store, runde eller ovale halmløb eller kar af bødkerarbejde. I ældre tid også lerklinet. På loftet i nr. 22 Gård fra Vemb, Vestjylland nr. 63 Gård fra Pebringe, Sjælland og nr. 71 Gård fra Lundager, Fyn.

Bislag. Mindre udbygning foran en yderdør, enten et lille lukket korshus nr. 61 Landhåndværkerhus
fra Kalvehave, Sjælland
og nr. 63 Gård fra Pebringe, Sjælland eller åben bænkeplads under et tag.

Bismer, vindser. Ophængt vægtstang med krog i den ende og lod i den anden. De ældre bismervægte var af træ ses bl.a. i nr. 42 Gård fra True ved århus.

Bjælker. De lange stykker tømmer (under loftet), der går tværs gennem bygningen fra ydervæg til ydervæg og bl.a. hindre disse i at skride ud. Bjælkens ende er enten tappet gennem stolperne i bindingsværk eller hviler oven på endevæggens tagrem. Sidste form blev først almindeligt ved bondehuse efter 1800, på Bornholm dog langt senere. På Sjælland kan bjælker undertiden være indfældet i siden af stolpen se nr. 62 Landarbejderhus fra Englerup vest for Roskilde.

BlodkløverOgså kaldet Inkarnatkløver. Trifolium incarnatum. Se kløver.

Blår. De grovere dele af hør eller hamp, som fjernedes ved hegling, se hørbehandling. Tråd spundet af hørhår anvendtes til blårlærred, tråd af hampehår bl.a. til hjemmelavet reb.

Blårbrikke. Se Blårtyv:

Blårtvege. Se Blårtyv:

Blårtyv. En holder med opretstående sidepinde, hvori blår anbragtes på rokken, og hvorfra det kunne
trækkes ud under spindingen se bl.a. nr. 67 Husmandshus fra årup, Fyn

Bladet. At blade i tømmerkonstruktioner, samlet således, at det ene stykke tømmer er indfældet i det andet.

Bod. Et åbent redskabsskur, bestående af i jord nedgravede stolper med tag af opforket halm.

Boghvede. Polygonum fagopyrum.
Stiller meget få krav til jordens beskaffenhed, men tåler ikke frost. Den modnes på 100 dage og kan derfor, selv om den ikke tåler frost, dyrkes langt mod nord, endog helt op til 72 grader nordlig bredde.
Afgrøden beregnes til 18 centner kærne og 40 centner halm pr. tønde land, man regner dog med en misvækst på 4-5 afgrøder. Boghveden skygger godt for jorden, ligesom bælgplanterne. I gammel tid var
boghvede meget anvendt, og på menuen og til 7 dage om ugen i byerne.

Bomærke. Et ofte runelignende tegn, der i stedet for et skrevet navn betegnende en bestemt mand eller
ejendom. Hver mand havde sit eget bomærke, hvormed han kunne mærke sine kreaturer, løse ejendele m.m. Endvidere kunne det anvendes i en Signet eller prentedes som underskrift af folk der ikke havde lært at skrive. Bomærker måtte have en form, der var let at indskære i træ.

Boneder.

Der kan ses billeder af dem her Tvillinggård fra Gønge, Skåne, eller på Frilandsmuseet hvor de findes i virkeligheden.

Boneder fundet på siden b-ord
Boneder på Frilandsmuseet

Store brogetmalede billeder på papir eller groft lærred til at hænge på vægen ligesom vævede orienttæpper, som regel dannede aflange friser. Motiverne er især hentet fra bibelhistorien, selv om personerne bærer dragter fra bondemalernes egen tid, årtierne omkring 1800. ligeledes yndedes serier af forskellige håndværk eller stiliserede blomsteroridnter ses på nr. 55 Tvillinggård fra Gønge, Skåne. Boneder ophængtes især i julen eller ved andre festlige lejligheder. De fremstilledes af bondemalere, især i Halland og Småland.

Bonitering. Skønsmæssig vurdering af jordens fysiske beskaffenhed (bonitet) og de ydre forhold med henblik på at bestemme jordens værdi som vokseplads for kulturplanter og at udtrykke dette i et tal (jordens takst), der danner grundlaget for ansættelse i hartkorn. Bonitering foretages af en landinspektør sammen med udpegede boniteringsmænd. Højeste opnåelige takst er 24; . bonitet: kvalitet: landbrugsjords ydeevne.

Bordendebænk, -panel. Var hæderspladsen ved langbordet, hvor husfaderen havde sin plads. Bordet
stod med langsiden ud for langbænken under vinduerne, der dannede vinkel med den kortere bordendebænk og til tværvæggen. Selvom der ikke var panel i stuen, sad der ofte et sådant som ryglæn bag bordendebænken, og dette panel var i regelen smukt udskåret eller bar malede oridnter ses bl.a. i nr. 42 Gård fra True ved århus og nr. 63 Gård fra Pebringe, Sjælland. Bænkene var ofte vægfaste. Undertiden var sædet en klap til at lukke op som på en kistebænk. I hjørnet mellem bordendepanelet og vinduesvæggen var ofte anbragt et lille skab, hvori manden opbevarede sine værdisager og papirer. I visse egne af Jylland kunne der også være en mindre fornem Bordendebænk ved den modsatte ende af bordet, se nr. 8 Gård fra Kølvrå, Karup hede, Jylland og nr. 22 Gård fra Vemb, Vestjylland.

Bordendepanel. Se bordendebænk.

Brandstang. En undertiden oridnteret lodret stang, der rejser sig over taget i gavlene. I ældre dansk blot “Brand”. Hertil knyttedes undertiden overtro, at brandendestænger beskyttede mod ildsvåde (ildebrand).

Brik. Se halmbrik og madfjæl.

Brikhus, brikhylde. Til at anbringe brikker eller trætallerkener. Oftest et på højkant ophængt bræt med to rækker fremspringende pinde. Sjældnere et lille skab se nr. 1 Fiskerhus fra Agger, Thy og nr.34 Gård fra Toftum, Rømø, Sønderjylland.

Bryggers. Større rum, hvor vask, ølbrygning, slagtning, bagning m.m. foregår. Derfor fandtes der grue
eller bryggerkedel, bageovn og eventuelt maltkølle med indfyring fra en stor, åben skorsten, eller hvis huset kun har en skorsten, med tilslutning til køkkenildstedet se nr. 60 Væverhus fra Tystrup, Sjælland nr. 61 Landhåndværkerhus fra Kalvehave, Sjælland og nr. 63 Gård fra Pebringe, Sjælland. Mange redskaber til brug ved ovennævnte og andre husholdningsarbejder. Hvor man savnede køkken og om vinteren tilberedte maden på stuens ildsted, kunne madlavning om sommeren ske i bryggerset. Et bryggers ligger som regel ved stuehusets ene gavl ved køkken eller stue og med dør til gårdspladsen, sjældnere i selvstændig bygning.

Brødbakke. Se Træbakke.

Brøndværk. Indhegning om brønd og med en hejseindretning. Ved primitive brøndindretninger blev spanden blot hejst op og ned i et reb eller en løs stang med krog for enden se nr. 54 Gård fra Halland. Vippebrønde har spanden for enden af vippestangen med kontravægt se nr. 9 Gård fra Læsø nr.  22. Gård fra Vemb, Vestjylland nr. 34 Gård fra Toftum, Rømø, Sønderjylland nr. 55 Tvillinggård fra Gønge, Skåne nr. 63 Gård fra Pebringe, Sjælland og nr. 73 Husmandshus fra Tågense Lolland, vippebrønde i reb eller kæde, der ruller op om en valse eller hjul med håndsving se nr. 1 Fiskerhus fra Agger, Thy nr. 8 Gård fra Kølvrå, Karup hede, Jylland og nr. 55 Tvillinggård fra Gønge, Skåne. Brøndværker er som regel en kvadratisk åben trækasse, men kan undertiden have tagformet overdækning med lem se nr. 1 Fiskerhus fra Agger, Thy eller blot bestå af et saddeltag i jordhøjde se nr. 8 Gård fra Kølvrå, Karup hede, Jylland. – Poste eller pumper, se efter nr. 63 Gård fra Pebringe, Sjælland.

Budstik. Et tegn med eller uden indskrift, som sendtes fra hus til hus i en by eller landsdel for at sammenkalde til stævne, ting eller anden samling. Oftest som en kort stok af træ eller smedejern. I middelalderen kaldtes til våben ved en hærpil.

Bukseblok. Anvendes til at spænde strikke underbukser på efter valkningen. Man havde tilsvarende strømpeblokke.

Bulhus, bulvægge. Se billeder i nr. 55 Tvillinggård fra Gønge, Skåne. Huset står på frilandsmuseet, hvis du får lyst til at se det i virkeligheden.

Bygningsform, hvor væggene består af svære vandretsiddene egeplanker, anbragt imellem stolper, hvori noter (sideriller) fastholder plankeenderne. Bulhuse har tidligere været udbredt, især i skovrige egne. Længst bevaret i østjylland og især i Nordslesvig samt Nordskåne og Halland se nr. 37 Vedlade fra Sode nr. 38 Lade fra øsby nr. 39 Lade fra Grønninghoved nr. 40 Gårdstuehus fra Barsø med stald nr. 55 Tvillinggård fra Gønge, Skåne og i udhusene i nr. 54 Gård fra Halland.- Undertiden fandtes bulvægge kun forneden i vægge, medens der ovenover var lerklining se. Nr. 9 Gård fra Læsø.

Bylag. I fællesskabets tid en art kommunal organisation, hvoraf gårdmændene i en landsby automatisk var medlemmer. Formanden – oldermanden skiftede årligt efter tur i en vedtaget rækkefølge, bestemt af gårdenes beliggenhed i byen. For byglag gjaldt gamle vedtægter. Overtrædelser blev straffet med bøder, der som regel bestod af øl, som blev drukket ved bylagenes årlige gilder. Bestemmelserne gjaldt især landsbyens fællesdrift, idet de enkelte brug i udstrakt grad skulle arbejde efter samme skema og have
forskelligt fælleseje. Desuden fandtes almindelige politibestemmelser og ofte lignende vedtægter med hensyn til ordenen ved de fælles gilder, der kunne have tradition fra de middelalderlige helgengilder.
Undertiden spores også rester af en begrænset lokal strafferet. I de sidste århundreder gjorde herremændenes regulerende indflydelse sig stærkt gældende. – Bylagenes møder afholdtes på bystævnet se nr. 69 Fynsk bystævne eller i oldermandens hus. Man indkaldte dertil ved at blæse i byhornet på gaden, sjældnere ved trompet, tromme, råb eller budstik, – Bylagene tabte betydning efter udskiftningen.

Byg. Hordeum. Trives bedst i middeljord. En sådan, som er lige langt fra sandjord og lerjord. Det kan godt lide meget kalk i jorden, og kalkholdig lermuld er også den for byggen mest passende jord. ligesom byggen er nøje regnende med hensyn til jorden, stiller det også højere fordringer til jordens tilberedning end de øvrige sædarter. Det skal bruge119-154 dage til at modnes. Dog kan en variation af 6-radet byg allerede modne på 60-90 dage og kan derfor med held dyrkes i det nordligste Norge, på Island og i Sibirien på stede, hvor ingen anden sædart kan trives. Byggen bliver bedre jo længere mod syd det avles. Udbyttet er meget forskelligt, oftest 10-16 tønder pr. tønde land. Halmen er et godt foder.

Bygesten. Se Tosten.

Bækkeldrev. Fladt pottemagerredskab af træ eller messing, hvormed lertøjets rande m.m. formes under
opdrejningen se nr. 43 Pottemagerværksted fra Sorring, østjylland.

Bænketærskel, tærskel. Efter vasken i lud af bøgeaske skylledes tøjet og bankedes for at få asken fjernet med bænketærskel på en tostol (høj skammel) eller en stor afladet tosten Se bl.a. Nr.71 Gård fra Lundager, Fyn.

Båndvæv, vævespjæld. Bruges til at væve smalle bånd på. Hver anden tråd af redegarnet trækkes gennem sprossernes huller, hver anden gennem slidserne, og garnet spændes vandret. Idet spjældet hæves eller sænkes, føres islættens garn på en lille flad skyttel frem og tilbage derigennem se bl.a. nr. 34 Gård fra Toftum, Rømø, Sønderjylland.

Undertiden brugte man en mere kompliceret båndvæv, kæltringvæv se. nr. 22 Gård fra Vemb, Vestjylland, nr. 42 Gård fra True ved århus og nr. 54 Gård fra Halland. 

Der kan altid komme flere ord ind her, send mig nogle med forklaringer på hvad de betyder, eventuelt også med billeder. Men det skal have relation til noget på dette website.

Skriv et svar