Borddækning

Frilandsmuseet 1897-1997: Borddækning og opvask

Kost på landet

Borddækning og opvask

“Snart til sin mad, snart til sin gærning.”

Madmor i køkkenet
Madmor i sit køkken. Foto John Vedsegaard
Husfaderen spiser, foto fra Museum på Bornholm.
Husfaderen spiser, foto fra Museum på Bornholm. Foto John Vedsegaard

Det var almindeligt på landet, at familie, daglejere og tjenestefolk spiste sammen.

Davre, middag og nadver blev indtaget ved langbordetstuen, hvor der var faste pladser.

Husbond sad oftest på bordendebænken længst væk fra indgangsdøren.

På bænken ved vinduerne sad sønner og tjenestekarle og drenge efter alder og ansvar.

I de fleste egne stod kvinderne op og spiste samtidig med, at de kunne bære til og fra.

Kun i Nord- og Vestjylland havde de løse bænke at sidde på.

I løbet af 1800-tallet blev sådanne bænke almindelige i resten af landet.

Inden måltiderne vaskede man hænder.

Mændene ved gårdens vandtrug og kvinderne i bryggerset.

Til hverdag blev der ikke brugt dug på bordet.

Grød, vælling og anden søbemad blev serveret i et stort fad, som man spiste af i fællesskab. Fem til syv personer kunne dele samme fad.

Hvis der var flere ved bordet, måtte der flere fade til. Det var god skik at stryge skeen af så den ikke dryppede på vej til munden.

Spildte man eller tabte man et stykke brød eller kød på gulvet, blev det spist alligevel, da intet skulle af til spilde. Hver enkelt havde sin egen ske lavet af enten horn eller træ.

Efter brug blev den slikket af, tørret i ærmet og lagt til side i skuffen eller vindueskarmen.

Skeerne blev ikke vasket, da de så ville flosse og blive ubehagelige at bruge.

Kniven tjente både som kniv og gaffel, idet en bid kød eller flæsk blev spiddet på spidsen af kniven og dyppet i stegepanden eller skålen med dyppelse.

Fisk, kød og flæsk blev fordelt til hver enkelt og lagt på en trætallerken eller træbrik.

De sidstnævnte var oftest små, runde brikker, men kunne også være lange og være fælles for to-tre personer.

En skive brød kunne også tjene som tallerken.

Den fælles ølkande stod på bordet, og man kunne drikke af tuden.

Ofte tog husbond sig også et par glas brændevin.

Opvask Det hørte til pigernes daglige arbejde at vaske op, “at to kar” som det kaldtes.

Kar og fade blev sat over hinanden i et stort kar og overhældt med varmt vand fra gruekedlen.

Når de havde stået lidt, blev de vasket med en karskrubbe og en karklud.

Brikker og kar af træ blev skuret med sand.

Opvasken tørrede på en bænk.

Gryden, som grøden var kogt i, blev sjældent vasket.

Rester af grød indgik bare i den næste portion, der blev lavet.

Da man ofte skulle gå langt efter vand blev der sparet på det.

Opvaskevandet kunne af og til gemmes og bruges til endnu en opvask, før det blev givet til svinene.

Udarbejdet af Frilandsmuseets skolestue, 1990. Må kopieres med kildeangivelse. Frilandmuseets Jubilæumsside 1997 Publikumsbiblioteket, Nationalmuseet