Børnepasning

Frilandsmuseet 1897-1997: Børnepasning
Arbejdsliv på landet
Gammel vugge i træ
Gammel vugge i træ

“Sov lille barn sov,
din far er ud’ og plov’,

din mor er ud’ og gi’ æ gris,
sover du itt så får du ris,
sov lille barn sov.”
(Jysk vuggevise.)
Indtil barnet kom ud af svøbet, lå det i sin vugge. Man vuggede barnet, og det var gerne en lidt ældre søster eller brors opgave at vugge og trøste den lille, når det var nødvendigt.

Var moderen ikke i nærheden til at amme den lille, kunne man give barnet en sutteklud. En sutteklud bestod af tygget rugbrød tilsat sukker, bundet ind i en lærredsklud. Det fik barnet at sutte på.

Gangstol til børn i træ
Gangstol til børn i træ

Når barnet blev større og kunne kravle omkring i huset, var det tit de større søskendes, eller måske bedstemoderens opgave at holde styr på den lille. Det var lidt lettere, hvis man havde en gangstol, evt.
med hjul. Her kunne den lille gå frem og tilbage, og var samtidig sikkert anbragt.

Gangstol
Når barnet lige havde lært at gå, fik det nogle steder en “faldhat” på. Det var en tyk polstret tøjkrans, der sad rundt om hovedet. “Faldhatten” kunne afbøde de værste knubs.
Pige og dreng havde ens tøj på til de var 4-5 år. De gik begge i skørter, og det var små detaljer i farver og pynt der fortalte, om det var en dreng eller pige. Det første fodtøj var træsko. Fra 4-5 års alderen blev børnene klædt som de voksne.
Legetøjet var mest af hjemmelavede ting, man havde for hånden, eller kunne finde i naturen. Det lille barns første legetøj, kunne være en rangle lavet af gåsens spiserør med et par tørrede ærter i.
Når børnene blev lidt større lavede de køer af sten med hul i, som de tøjrede og byggede stalde til af sten. Ude kunne man ride på kæphest, spille top eller lege blindebuk.

Af mælkebøttestilke lavedes ringe og fløjter, og når planten var afblomstret og stod med sin kugle
af fnug, blæste børnene om kap. Den, der var bedst, vandt knapper.
Når mor sad ved rokken, blev der måske fortalt eventyr, sunget eller trøstet, når der var brug for det.
Så snart børnene var i stand til det, havde de små arbejdsopgaver. De kunne tidlig være med til at samle fjer fra gæs og ænder eller hjælpe til, når der skulle plukkes bær. Når drengene blev 6-7 år begyndte de at gå med faderen for at oplæres i mandens arbejde, og pigerne fik gradvis flere pligter inden for kvindernes arbejdsområde.
Aktivitetsforslag
Leg nogle gamle sanglege.
Leg blindebuk.
Syng Jeppe åkjærs “Spurven sidder stum bag kvist.”.
Lav en kludedukke. (Ark med opskrift herpå kan fås fra Frilandsmuseets
Skolestue.)
litteraturforslag

Erik Kjersgård: “Nyfødt”, Nationalmuseet.
F.L.Grundtvig: “livet i Klokkergården”. 1981.
Holger Rasmussen: “Legetøj du selv kan lave”. Nationalmuseet.
J.S.Møller: “Moder og barn i dansk folkeoverlevering”.
Kbh.1940.
Undervisningsmateriale fra Frilandsmuseets Skolestue, 1989.
Må kopieres med kildeangivelse.
Frilandsmuseets Jubilæumsside

1997 Publikumsbiblioteket, Nationalmuseet

Fotos: John Vedsegaard. rettigheder til fotos, tilhører Frilandsmuseet også selv om det er mig der har taget dem. Fotos og andet indhold må bruges til private og undervisnings formål.