Din egen fotokunst

Din egen Fotokunst

Jeg kan oprette sider med din egen fotokunst, det er gratis, men der er selvfølgelig et par krav.
Dine billeder skal sendes til mig, sammen med en beskrivelse af hvert enkelt. De skal være i JPG format, 1200 pixel brede (højden er fri), 72 dpi.
Hvis det er ting du sælger, skal prisen fremgå tydeligt.
Siden er lavet så man frit kan kopiere billeder til privat brug, det gælder samtlige billeder der er lavet af mig, og jeg forventer du acceptere de samme regler med de billeder du lægger ind.

Jeg kan også laves et link til din egen hjemmeside, hvis du har sådan en og laver et tilsvarende link til mig. Dog ikke til sider der lever af reklamer.

Når jeg ikke har lavet det, så man selv kan lægge fotos op, er det af sikkerhedshensyn og for at gøre livet besværligt for spammere.

Dette gælder så længe jeg har rigeligt med plads.

Hvorfor gratis? Tja, jeg betaler for pladsen alligevel, så hvorfor ikke dele den overskydende med andre der har brug for den.

Du vil naturligvis komme til at stå som forfatter på alle dine egne indlæg/sider.

Flere tegninger

Flere tegninger

Jeg har også disse tegninger.

Turistbåde i Nyhavn
Turistbåde i Nyhavn     

De kan laves i alle størrelser, da det er rent digitalt arbejde.
Det skal selvfølgelig være i eksisterende, printbare materialer, men man kan printe på næsten alt.
Prisen på disse billeder er 1600 kroner pr. stk.  På denne side er det altså ikke freeware, dog må du downloade de enkelte billeder, til eget nonprofit brug.

Contact John Vedsegaard

Contakt.

I gamle tider, kunne man kun tale sammen ansigt til ansigt, i dag har vi mange kontakt muligheder.

Har du noget materiale der bør vises på min side, kan du enten sende det til mig, eller kontakte mig så vi kan tale om hvordan det skal vises på hjemmesiden. Det kan også indeholde et link til din egen side.

De fleste billeder på denne side, kan leveres som print, enten indrammet eller bare som et print.
Indramning koster 225 kroner i A2.
Print koster også 225 kroner i A2.
Print kan laves på forskellige typer papir, jeg har blank og akvarelpapir på lager, andre kun efter aftale, da jeg ikke lever af det her, køber jeg ikke dyrt papir, fordi du vil have et enkelt print.
Jeg har flere papirtyper i A3+, men ikke rammer til disse.

Email virker ikke mere.

Jeg foretrækker du kontakter mig via debatten på  mine sider

Alle former for salg, bliver slettet, jeg vil altså ikke købe noget som helst.
Linkbuilding, arbejder du med linkbuilding, er der muligheder i det, men din side skal omhandle fotografering eller anden kunst, det er gratis at have et link til den slags sider, når de ligger i debatten.

Men ellers har jeg telefon 21 92 51 84.

Selv om næsten alt er gratis på min side, så læs også Rettigheder

Freeware pictures, You can use those in other places, for free and thats even if You resale them, no royality at all. But allways ask first, as some images have rights belong to other people or museums.

Well, I will be happy if You make a link to my page somewhere. The only thing is, You may not remove my signature, if there is any.

Not all images are freeware, så allways ask first, if You want to use them in other places.

If You dont speak Danish, send me a SMS about the rigths a few pictures is not for sale, and will never be that. Most on the site, can be used as You like, without royality of any kind. Mail me for more information, if You need that, just to be sure.

Making links to this website: Use https://vedsegaard.dk

a-ord

A-ord

Denne side (a-ord) er en del af mine sider om Frilandsmuseet ved Lyngby. A-ord og de andre sider med ordforklaringer kan kun nås gennem søgning fra søgefeltet og gennem direkte klik fra de enkelte sider. De er ikke i menuerne.

Afgrøftningen. Hører til de vigtigste forbedringer af jorden. Under mange forhold en betingelse for dybkulturens fremgang og for at jordbruget skal give fuldkomment gode og sikre resultater.

I mange år havde man åbne grøfter, men senere gik man over til dækkede grøfter (rørledninger). Dræning eller rørlægning er på sin plads overalt, undtagen hvor der ikke er tilstrækkeligt fald eller hvor jordbunden, som det sjældent er tilfældet, af naturen, er tilstrækkeligt afvandet. I alle andre tilfælde er den første betingelse for et godt jordbrug.

Vandet søger overalt at trænge ned til de laveste steder og bliver kun stående i jorden, hvor dets afløb støder på forhindringer. Afgrøftningens opgave er nu at tilvejebringe et frit afløb for vandet og således fjerne alt, som kan hindre dette. Der findes marker, hvor et enkelt afløb er tilstrækkeligt, men for det meste behøves der flere og således fremkommer et afgrøftningssystem. Den grøft, som anlægges ved markens laveste ende og som samler vandet fra de mindre grøfter, kaldes hovedgrøften, hvorimod de mindre, der i almindelighed anlægges i samme retning som markens skråning, kaldes sugegrøfter. Den store åbne grøft, hvori hovedgrøften udmunder, kaldes afløbsgrøften.

En fuldstændig dræning består af et helt system af sugedræn. De er lagt i en bestemt indbyrdes afstand og parallelt med hinanden og alle munder ud i afløbsgrøften eller også i et eller anden naturligt afløb, som f.eks. en å, en sø eller lignende.

Når der skal foretages dræning, tegner man først et kort over marken. På dette afsættes nøjagtigt krumme linjer, der på kortet forener de lige høje punkter, og lodret på hvilke sugedrænene anlægges. Hovedgrøften afsættes på markens nederste del, hvorved man ser til at den anbringes sådan, at den
får tilstrækkeligt fald. Fra kortet afsættes derefter grøfterne på marken. Herpå påbegyndes gravningen længst nede og altid gående mod faldet, så at vandet altid har frit afløb og ikke kan forstyrrer arbejdet. Ved nedlægning af drænrør gør man det dog på den omvendte måde, man begynder på den øverste del af marken og fortsætter nedad mod faldet, hvorpå den opgravede jord kastes på igen.

Afløb i lukkede grøfter kan udover rør laves ved at anbringe sten, risknipper, teglsten, der stilles mod hinanden o.l. i mellemrummet mellem dem løber vandet så væk. Sådanne grøfter har været kendt siden oldtidens folk.
Som opfinder af den nyere dræning med lerrør kan nævnes Smith af Deanstone, som anvendte denne teknik allerede i 1825. Fordelen ved brændte lerrør er at der ikke behøves nær så meget fald til bortledning af vandet. De afleder det hurtigere og de holder meget længe, når de er fremstillet ordentligt og omhyggeligt nedlagte i jorden. Endvidere sparer man den plads grøfterne optager og får et større dyrkningsareal. Når drænrørene nedlægges, behøver man ikke at tage ret meget jord op, og man gør ikke bunden af grøften bredere end at rørene kommer til at ligge sikkert og fast på den. Til at udføre
dræningsarbejdet benyttede man forskellige slags redskaber, hvoraf nogle, de såkaldte grøfte skovle, der blev benyttet til rensning af bunden, har form af et på langs gennemskåret rør.

En vel udført dræning medfører store fordele, såsom vandets frie afløb uden at der bortslemmes jordpartikler, samt en god luftcirkulation, idet den atmosfæriske luft trænger ned i jorden og optager vandets plads, overalt hvor dette afledes.

I tørre år vil drænede marker lide mindre af tørke, blandt andet fordi planterødderne trænger langt dybere ned i dem og altså bliver forsynede med mere fugtighed, og fordi den rørlagte jord hurtigere og i større mål vil kunne indsuge regnen og luftens fugtighed.

Det er meget betydelige arealer der er blevet drænet. Udgifterne varierede fra 50- 100 kr. pr. tønde land i 1879, men disse udgifter blev hurtigt tjent ind igen. Der er måske næppe nogen opfindelse inden for landbruget, der har bragt så store fordele, og som så hurtigt har vundet almindelig anerkendelse.

Senere er man begyndt af anvende plastrør, som har en næsten evig holdbarhed.

Desværre findes en sådan mark ikke på frilandsmuseet.

Aftægtsstue. Den stue hvori den tidligere gård- eller husmand eller hans enke logerede, efter at være gået på aftægt, d.v.s. havde overladt gården til sin søn eller anden efterfølger mod at få visse ydelser. Findes i Nr. 33 knipleskole fra Nørre Sejerslev, Sønderjylland og Nr. 67 Husmandshus fra årup, Fyn

Afvalmede gavle, valmtag. Tag, der også løber skråt ned på gavlvæggene. Findes i Nr. 4 Gård fra Ostenfeld, Sydslesvig og Nr. 8. Gård fra Kølvrå, Karup hede, Jylland. Ved halvvalm fortsætter gavlvæggen eller -muren et stykke op, inden afvalmningen begynder. Findes i Nr.1 Fiskerhus fra Agger, Thy og Nr. 67 Husmandshus fra årup, Fyn. Ved valmtag er vindtrykket ikke så stærkt som ved oprette gavle, hvorfor valmtag bl.a. anvendes i Vestjylland.

Ajle Se staldgødning

Alen. Gammelt dansk længdemål = 2 fod = 24 tommer = 0,6277 meter.

Alkove. Seng i væggen eller i vægfast skab med skyde- eller fløjdøre eller forhæng til at trække for. Er som andre gamle senge brede med plads til flere sovende og korte, fordi man sov med højt opredt
hovedleje. Kaldes på Fyn indbygget eller indklædt seng, på Bornholm sengehul, på Rømø og Fanø tætseng, i Østslesvig indelukket seng.

Alsikekløver Trifolium hybridum. Se kløver

Andelsbevægelsen. Se her. Andelsfryseri. En virksomhed der driver frysehus med bokse, hvor medlemmerne kan hengemme kød m.m. Andelsfryserier er i Danmark udpræget lokale foretagender, sjældent med mere end 100 medlemmer.

Andelsfrøforsyning. Drives med det formål at fremme avlen af frø og sædekorn samt sikre lønnende afsætning heraf. I 1906 grundlagde man Danske Landboforeningers Frøforsyning, der har ca. 5.000 producerende medlemmer. Afsætningen på hjemmemarkedet sker gennem F.D.B.

Andelskreatureksportforening. Forening der varetager salg af medlemmernes slagtekvæg på andelsmæssig basis.

Andelsmejerier. Den efter 1945 indledede nedgang i A., som skyldes bestræbelserne for at rationalisere
driften, er fortsat, i 1954 fandtes der da kun 1270 A. mod ca. 1400 i førkrigsårene. Medlemstallet var ca. 180.000, og den samlede omsætning næsten 2 milliarder Dkr. det første A. blev oprettet 1882 i Hjedding.

Andelssvineslagterier.
I 1955 fandtes der 62 slagterier af denne type, som tilsammen bestred omkring 90% af samtlige slagtninger. Medlemstallet var lidt under 200.000 og den samlede omsætning af slagteriprodukter beløb sig til noget over 2 milliarder Dkr., hvortil kom ca. 300 mill. på grundlag af de af A. drevne særlige
virksomheder (kødbenmelsfabrikker o.l.).

Det første danske andels-svineslagteri blev oprettet i Horsens i 1887.

I de følgende 40-50 år oprettedes en lang række andelssvineslagterier landet over.

I 1960 begyndte andels- slagterierne at fusionere for bedre at have styrke til at løfte opgaverne med bl.a. salg, markedsføring og produktudvikling.

Se også http://www.danishcrown.dk/

Andelsvaskeri. Andelssammenslutning, der foretager vask af tøj for medlemmerne. A. er oprettet i stort tal i Danmark efter 2. verdenskrig, især på landet som følge af vanskelighederne ved at få huslig medhjælp.

Andelsægeksport. I 1954 omfattede denne del af landbrugets andelsvirksomhed 1.222 foreninger
(kredse) med tilsammen ca. 72.000 medlemmer og en samlet omsætning på 168,3 millioner kr. Disse foreningers andel af eksport og hjemmemarkedet var i 1955 ca. 33%, og størstedelen udførtes her, i modsætning til andre andelsområder, af private virksomheder (i første række Odense æg forretning A/S og Danmarks æg eksport A/S),

Armbolt. Beslagsmeden og værktøjssmeden foretrækker normalt en armbolt der i den ene ende har et
kegleformet horn, derefter en plan stålbane og modsat hornet et udhæng, som er forsynet med et firkantet sænkehul og et rundt lokkehul. Grovsmeden foretrækker som regel en A. der i stedet for udhænget har et firkantet horn og på siden en stukkeambolt samt et par huller anbragt i hver sin ende, det firkantede hul ved det runde horn og det runde hul ved det firkantede hul. Amboltens. arbejdshøjde er 700 – 750 mm fra gulvfladen. Den anbringes på en træklods, hvor den ikke fastgøres, men blot styres af nogle spir, der slås fast ved dens fødder, og en svær styretap, der går op i et hul i amboltens bundflade.

Avner. Skallen omkring korn og småt affald fra tærskningen. Benyttes til kreaturfoder og opbevaredes i et lille rum, kaldet “avnehytte” Findes i

Nr. 61 Landhåndværkerhus fra Kalvehave, Sjælland

Nr. 72 Husmandshus fra Dannemare, Lolland

Nr. 73 Husmandshus fra Tågense Lolland

eller i en bing. 

Har du tilføjelser til a-ord (eller andre af mine ordforklaringer), som er om gamle ord, modtager jeg gerne disse.

Blomster

Blomster

Disse fotos af blomster er alle optaget og tilpassede af mig. Jeg mener ikke nogle af de nævnte steder kan kræve afgifter for erhvervsmæssig brug af dem, men du kan jo spørge dem, eventuel erhvervsmæssig brug er på dit eget ansvar. Mit arbejde kan du frit anvende, med et link til min side. De fleste findes i fuld størrelse, hvis du skulle have brug for det og kan tilsendes gratis, indenfor rimelighedens grænser.

Næste foto er fra sophienholm.dk hvor der altid er spændende ting at fotografere, billedet er optaget af mig, med et Sony A7 kamera.

Tomatplanten nedenfor, er optaget på min altan.

Heliol 44-2
Skud på tomatplante, optaget med Helios 44-2
Røde valmuer
Røde valmuer
_dsc1829-1-frb-have
Frederiksberg have

Bispebjerg Kirkegård er de senere år, blevet et udflugtsmål for Københavnerne, ja de kommer helt fra Sverige for at fotografere de blomstrende kirsebær. Det kan være ret vanskeligt, da der er så mange mennesker.
Kender du til andre gode steder, hører jeg gerne om det.

_dsc3841-1
Bispebjerg Kirkegård

Kirsebærtræer i blomst på Langelinje, denne lokalitet er også overrendt af utallige mennesker.

_dsc3948
Langelinje. Kirsebærtræer i blomst.

Billedet er fra Lyngby Åmose, hvor jeg prøvede at lave en serie fotos om planter der er ved at visne, det er faktisk ret svært. Så det blev ikke til en hel serie.

055-1
Sæsonen er slut.
146-1
Vilde Brombær
dsc_0011
Billede fra min Altan

Det er næsten som at være i en skov, når man tager fotos nedefra.

dsc_0186
Billede fra Kongens Have, det er et forsøg på at få et særligt perspektiv frem, ved at tage billedet lidt nedefra.

Kongens have, er sammen med Botanisk Have, nogle af de bedste steder at fotografere blomster, når man er i København, her et af de flotte bede ud imod Sølvgade.

dsc_0193
Kongens have.

Blomstrende åkander i Botanisk have, det er den lille dam, neden for de store drivhuse.

dsc_0290-1
Åkander i Botanisk have.
dsc08637
Botanisk have

Alle fotos på denne side, hidrører fra John Vedsegaard

John Vedsegaard hjemmeside.

Indlæg om fotografering

Her kan du ikke skrive indlæg om fotografering.
Hvis du vil lave indlæg, må du kontakte mig direkte, så skal jeg kikke på hvem du er.
Send en SMS, eller ring. Email på siden virker ikke.