D-ord

D-ord

D-ord er forklaring om ældre ord og ting på Danske museer.
Først og fremmest med fokus på Frilandsmuseet ved Lyngby, men jeg er ved at forberede endnu et museum, nemlig frilandsmuseet på Bornholm. Jeg har en masse billeder derfra og meget af indholdet på gårdene er jo det samme.

Dampmaskiner:

Jeg er ikke sikker på anvendelsen eller mærket af nedenstående dampmaskine.
Men den stod engang på Aalholm Automobilmuseum. Den ser ikke ud til at være selvkørende og har nok været anvendt til at trække en plov (se tegning nedenfor), et tærskeværk eller en stor sav, måske dem alle.

Dampmaskine
Foto John Vedsegaard, 1964

Anvendelse i landbruget. Dampplov, tærskeværker med mere.

Dampplov. (Fowlers)

Findes ikke på museet

Dampplov

Overgangen til de senere motordrevne traktorer var dampploven, som man indførte i erkendelse af at tunge arbejder bedst blev udført med maskinkraft f.eks. dybdepløjning.
Hertil anvendte man et lokomobil, undertiden også to.
Ved et system anbragte man lokomobilet (ses i venstre side af billedet) på den ene side af marken, og på den opstillede man da en slags vogn, forsynet med et horisontalt liggende hjul, hvorom drivlinen, der er snoet af jerntråd, bevæger sig.
Også lokomobilet var forsynet med et større hjul hvorom linen løb. Balanceploven blev nu fastgjort til denne line; den var ofte forsynet med 8 plovlegemer, 4 og 4 sammen, og således at de 4 var løftede til vejrs, medens de 4 andre trækker 4 furer på én gang. For hver dobbeltgang frem og tilbage, flyttedes lokomobilet og vognen fremad, alt ved dampkraft. Senere foretrak man dog at anvende to lokomobiler, der arbejdede mod hinanden, så at vognen kunne udelades.

Man havde også dampplove der var konstruerede sådan at hele marken kunne pløjes på en gang uden at lokomobilet skulle flyttes. I disse tilfælde krævedes der længere reb og såkaldte ankre til fastgørelse af de blokke hvorover rebet gik. Pløjningen begyndte i almindelighed på den fjerneste del af marken og nærmede sig efter hånden lokomotivet.

Fowlers og Howards dampplove var de mest anvendte, de kostede i 1860-70 med tilbehør 15.000 – 40.000 kr. I England var der adskillige hundrede af den slags plove i anvendelse, de var oftest anskaffet af aktieselskaber, som derpå udlejede dem. I Tyskland benyttede man Dampplove meget, navnlig i de egne hvor man dyrkede sukkerroer. I Danmark fandtes der kun 3 af slagsen (Januar 1879).

Dampkraften gav en langt dybere pløjning af madjorden og løsning af undergrunden, end man kunne opnå ved anvendelse af almindelige plove. Dræningen blev herved meget mere effektiv, vandfurer blev overflødige, ukrudtet let at udrydde, hele bearbejdningen af jorden hurtigere, sikrere og billigere, Trækdyrenes antal formindsket og den jævnlige brakning af jorden unødvendig. Herved voksede produktionen betydeligt, både hvad kvantitet og kvalitet angik. Damppløjningen gjorde det muligt at udføre de forskellige arbejder mere rettidigt og hurtigere efter hinanden, ofte kunne plov, harve, tromle, gødnings- og såmaskiner følge tæt efter hinanden.

Hvor damppløjning skulle indføres, krævedes dog store, jævne marker, billigt brændselsmateriale, dygtige folk til at betjene maskinen samt en stigende gødning i forhold til stigende udbytte af markerne. Omkostningerne ved damppløjningen blev beregnet til 5.50 kr. til 11 kr. pr. tønde land. Selv hvor pløjning kunne foretages billigere på almindelig måde, ville man ofte foretrække damppløjningen, da den kunne give større udbytte og landmanden kunne være mere sikker på rettidigt at kunne udføre de nødvendige arbejder.

Dendrokronologisk:
Datering ved hjælp af måling af træets årringe, der har forskellig tykkelse alt efter hvordan klimaet har været de forskellige år.

Dobbeltplov.

Kaldes også vendeplov. En plov der har to plovlegemer og som pløjer to furer på en gang. I England har den i den senere tid (1870) fundet stor udbredelse, navnlig til let jord, og den syntes ligeledes at skulle vinde stor udbredelse i de skandinaviske lande. (Det har den senere gjort, og med flere plovlegemer da de bliver anvendt på traktorer). Se også plov.

Dragkiste.

Skuffemøbel, kommode, i modsætning til almindelige kister eller lågkister, uden skuffer. Der findes dog overgangsformer bl.a.

nr. 8 Gård fra Kølvrå, Karup hede, Jylland

nr. 42 Gård fra True ved Århus

nr. 71 Gård fra Lundager, Fyn.

Dragt. Se åg.

Dræning. Se afgrøftning.

Dukket, duppet.

Vægge eller gavltrekanter kunne lukkes ved dukker, d.v.s. tykke bånd snoet af halm eller tang, som kan være vredet i forskellige former og klemt tæt sammen imellem lodrette stokke se:
Nr. 60 Væverhus fra Tystrup, Sjælland.

Dunk.

Af stentøj eller pottemagerarbejde med udbuede sider, benyttedes især til brændevin. Havde undertiden relief af et skægget mandehoved under halsen og havde derfor lokale betegnelser: Skæggemand, Gammelmand, Abraham, Munk.

Dybeplov. Se undergrundsplov. D-ord, indeholder ikke alle ord som begynder med d, kun dem der har relation til denne side.

Dyndsko.

Plader anbragt under hovene, når heste skulle gå i dynd eller bløde enge se bl.a.

nr. 8 Gård fra Kølvrå, Karup hede, Jylland.

Dørhammer.
Det vandrette stykke tømmer over en dør. Er ofte prydet med ejerbogstaver, bomærker og årstal,
undertiden tillige med sentenser eller beskyttende korstegn. Tilsvarende porthammer. Dørhammeren havde også anden betydning: En smedet hammer eller ring, som man bankede på med i mangel af
dørklokke.

Dörns.

Dansk, sønderjysk betegnelse for en opholdsstue, der kan opvarmes se:

nr. 2 Skipperhus fra Sønderho, Fanø

nr. 4 Gård fra Ostenfeld, Sydslesvig

nr. 34 Gård fra Toftum, Rømø, Sønderjylland.

Dårekiste. 

En slags primitiv anstalt, hvor man holdt sindslidende indespærret, ofte under meget brutale forhold. Nu om dage erstattet af hospitaler for sindslidende.

Jeg modtager gerne gamle ord om livet på landet, med beskrivelser, til indsætning her på siden.