Digitale kameraer

Siden er sidst opdateret april 18th, 2017 at 10:42 am

Digitale Kameraer.

Intet på denne side er til salg, det er de 2 kameraer jeg selv bruger.

Jeg har 2 digitale kameraer.
Det ene, er et Canon Ixus af ældre model, det er på 10 mega pixel.
Fordelen ved dette er at den kan være i en lille brystlomme.
Ulempen at man ikke kan skifte optik og alt er automatisk.

Sony A65V
Jeg har forskellige objektiver til dette kamera, men bruger i vid udstrækning billige objektiver, som kan monteres på det med en adapter.
Kameraet har en digital søger, som jeg havde meget svært ved at vænne mig til. Men nu, vil jeg slet ikke undvære den slags søger, undtaget på mit filmkamera, hvor der ikke findes modeller med digital søger.

Kameraet er et såkaldt APS-C, som er et udtryk for sensorens størrelse. Mange sværger til fulframe, som svarer til 24*36 mm film. APS-C laver en bedre dybdeskarphed, men er ikke lige så lysfølsomt.
Det er en smagssag hvad man bruger, forskellene er ikke ret store.

Mange er begyndt at bruge spejlløse kameraer, de har en fordel i at sensoren sidder tættere på forsiden, så man via adaptere kan bruge næsten alle objektiver der findes, både nye og brugte.
Til gengæld har den type kamaraer den ulempe at sensoren er helt ubeskyttet når objektivet er aftaget, samtidig har sensorerne ikke godt af at blive renset ofte.
Mit er et såkaldt SLT, hvilket vil sige lavet med et halvgennemskinneligt spejl, som ikke vipper når der fotograferes og ikke åbner ind til sensoren, når der skifter objektiv.

De gamle objektiver har ofte en helt andet udtryk, end de moderne, hvilket er særligt anvendeligt hvis man vil lave spændende baggrunde (bokey).
Objektiverne vil blive beskrevet særskilt.