F-ord

F-minileksikon

Fag,
fag hus. En bindingsværksbygning opdeles på længden i Fag, d.v.s. partiet mellem to nabostolper med de tilsvarende bjælker. Et hus var så og så mange fag langt.
Fajance.
Finere lervare som regel med oridnter på hvid bund, der på de ægte fajancer fremkommer derved, at en uigennemsigtig hvid, tinholdig glasur dækker den grove lerskærv og optager påmalede farver i selve
glasuren. Keramik med tinglasur fra Spanien forhandledes i middelalderen under navnet Majolika, medens det italienske fremstillingssted Faënza gav navnet til Fajance. Fra 1600-tallet fik Hollandsk Fajance stor udbredelse, og i 1700-tallet var der fajancefabrikker overalt, i Danmark side 1722. – Kun i mere velhavende bondehjem forekom fajance, især fra Holland og fra Kellinghusen i Holsten. Det engelske stengods omtales i almindelighed også som fajance.

Fajancefliser.
Ca. 12 – 13 cm i kvadrat, som regel malede med oridnter. Fremstilledes efter spanske forbilleder siden 1600-tallet i stort omfang i Holland og Frisland og anvendtes til vægbeklædning, især til at isolere
ydervægge mod fugt og skorstensvægge mod løbesod. De ældste fajancer er ca. 1 cm tykke og ofte broget malede. I 1700-tallet blev de tyndere og anvendtes da også til at lægge i te- eller bakkebordsplader.
Fremstilledes også af danske fajancefabrikker, f.eks. Store Kongensgade fabrikkerne. Den fejlagtige betegnelse kakler bruges nu ofte i stedet for det rigtige ord fliser. Se:
nr. 2 Skipperhus fra Sønderho Fanø

nr. 4 Gård fra Ostenfeld, Sydslesvig,

nr. 9 Gård fra Læsø nr. 31 Gård fra Ejdersted, Sydvestslesvig

nr. 32 Gård fra Søndersejrslev, Sønderjylland

nr. 34 Gård fra Toftum, Rømø, Sønderjylland.

Farveplanter. Til farvning anvendte man mange forskellige planter, her skal nævnes nogle få af de vigtigste Krap, Vajd, Safflor.

Favn. 

Gammelt dansk længdemål: 2 alen = 1,883 m; gammelt dansk brændemål: 9 kubikalen = 2,226 m3.

Finsk_tjære. . Almindelig betegnelse for træ-tjære, fremstilles især af nåletræs-ved. Tyktflydende brun væske, fremkommer ved tørdestillation af træ. Ofte anvendt til tjæring af træ og tovværk, samt ved fremstilling af beg, kreosotolie og træolie. Man anvendte en blanding af Finsk tjære og linoliefernis. Blandingen kan bedst foretages ved opvarmning af lige dele af hver. Under omrøringen tilsættes 5% Acetone (meget brandfarligt må overhovedet ikke komme i nærheden af åben ild, gnister eller lignende, desuden temmelig giftigt).

Fiskeguano.
Anvendes som gødning. Tilberedes i fabrikker. Tidligere især i Norge af affaldet fra silde- og kabliaufiskerierne, selv af kødet af hvaler. Nu om dage kaldes det industrifisk. Se også Gødningsstoffer.

Fiskefad.
Rundt lerfad til fisk med fast midtkop til smør, sennep eller anden dyppelse, se bl.a:

nr. 70 Smedje fra ørbæk Fyn.

Fiskerist.
Se Stegerist.Foderkop.
Ofte af træ eller halmløb, til at opøse kreaturfoder med, korn eller hakkelse se:

nr. 72 Husmandshus fra Dannemare, Lolland.

Fodrem, syldtømmer. Det vandrette stykke tømmer, der i bindingsværk ligger nederst oven på væggenes syldsten, og hvorpå stolperne står. Mangler i visse egnes bygninger. Andre, især fra Sjælland, kan have korte syldholter indlagt på syldstenene imellem stolperne.

Folketælling. Første danske F. afholdtes i 1769. Og afholdes hvert 5. år.

Forfangenhed.
(Tysk): Sygdom hos heste; viser sig ved en væskeansamling i hovene og gør dyret halt. Skyldes bl.a. overfodring. Kan undtagelsesvis angribe køer.

Forlagsaksel. Mellemaksel, som indskydes i remtræk, når hastighedsomsætningsforholdet bliver større
end det, der kan klares i et remtræk.Forlagstøj. Aksel med remskiver indskudt mellem hoveddrivakslen og de enkelte arbejdsmaskiner i et værksted. F. forsynes med friktionskobling eller lignende, således at det kan standses uafhængigt af hoveddrivakselen og udstyres eventuelt med trapperemskiver, således at arbejdsmaskinens hastighed kan varieres.

Fuglegødning. 

Indeholder som regel meget kvælstof og fosforsyre. Anvendes i almindelighed til kompost med jord, eller spredes i tynde lag mellem den øvrige gødning. Guano er gødning fra søfugle, blandet med rester af fuglene selv. Den findes i store tykke lag især på Perus kyster. Alexander von Humbolt gjorde den kendt i Europa, senere er den blevet indført til vore breddegrader i stor målestok. Peruguanoen har med sit store indhold af kvælstof og fosforsyre været anset for den bedste, da Perus tørre klima har beskyttet den mod at forrådne og udvaskes af vand.
Bakerguanoen og andre soter, som har været udsat for vand, har mistet størstedelen af deres kvælstofindhold, men indeholder store mængder fosforsyre. De kan let omdannes til superfosfat, og er derfor meget værdifulde. De store guanolag i Peru og Chile er nu helt udtømte.

Fyrtøj.
Til at slå ild med. Bestod af flint og stål, som man slog imod hinanden, idet man lod gnisterne sætte glød i fyrsvamp eller tønder af trøske eller forkullet linned. Transportable fyrtøj opbevaredes i
punge eller dåser, medens større fyrtøj kunne vare en aflang fyrkasse med rum til flint og tønder samt et på en vippe monteret fyrstål, se:
nr. 60 Væverhus fra Tystrup, Sjælland.

Fællekratte.
(Svensk). En træstok med små, korte sidegrene forneden eller indtappede pinde. Anvendtes ligesom en rive til at tildække udsæden ved svedjebrug, d.v.s. ved skov- eller kratafbrænding for at dyrke jorden, se nr. 54 Gård fra Halland.

Fæste, fæstegård.
Godsejere bortfæstede gårde eller huse til fæstebønderne, der da sad som en slags ejere mod at vedligeholde og fast årlig ydelse, mest i naturalier. Desuden havde de ofte forpligtelse til at arbejde på
herregården (hoveri).

Føringsspand. Se Barselsspand.

Føring. Send Føring.

Madvarer som bidrag til et gilde, hvortil afsenderen var bedt.

Fåregødning. . 

Samles om vinteren i hus, er rig på kvælstof og askebestanddele. Temmelig tør og i reglen fattig på strøelse, den er derfor ligesom hestegødningen en “varm” gødning, den nedbrydes hurtigt på marken og virker hurtigt og kraftigt, men ikke for længe. Den er især gavnlig for fugtig lerjord, samt for planter som hamp, raps og tobak. Se også staldgødning.