Fisk

Frilandsmuseet 1897-1997: Kvindens arbejde på landet 1750-1850

Kost på landet

“Når madmoderen ikke udbløder silden i vand, bløder folkene den siden med øl”.

Det kan for øvrigt anbefales at smage løsningen med klipfisk udblødt i øl.
Man river et stykke kød af fisken, kommer det i munden og tager en forsvarlig slurk øl. Det smager meget bedre end det lyder. Det er altså ikke nødvendigt at lægge det til udblødning, det bliver blødt næsten med det samme.

Siden er en del af mine sider om Frilandsmuseet ved Lyngby.

Fisk udgjorde en væsentlig del af kosten på landet.

Overalt i landet, hvor der var mulighed for det, drev man fiskeri.

Det kunne være fiskeri i ny og næ i en nærliggende sø eller å.

Det kunne også være så omfattende, at det var husholdets vigtigste beskæftigelse.

Især ved de magre kyststrækninger var fiskeriet vigtigere end landbruget.

Her blev der ikke kun fisket til husbehov, men også for at sælge fangsten videre.

Fangsten blev enten solgt direkte fra stranden til bønderne, eller også drog fiskerkonerne og opkøberne ind i landet og falbød fisken der.
Fisk har en meget ringe holdbarhed, og det var almindeligt at tørre eller salte dem, for at få dem til at holde længere.

Tørring og saltning var som det meste forrådsarbejde kvindernes arbejdsopgave.

Man tørrede kun mager fisk som torsk, sej, vårsild og fladfisk, da fede fisk nemt fordærver, før de er færdigtørret.

Fiskene blev først renset omhyggeligt for indvolde og hovedet blev fjernet. Derefter blev de vasket og lagt i et kar med salt i et døgns tid. Så blev de skyllet for salt og slim, og blev hængt til tørre på en snor.

Fladfisk kunne hænges direkte op på snoren, mens større fisk som f.eks. torsk måtte skæres op for at tørre ordentligt.

På gårdene blev fiskene ofte hængt op under tagskægget på bygningernes nordside eller højt oppe i porten. Når de var tørre blev de hængt op på stuehusloftet ved skorstenen eller pakket i en tønde eller kasse med halm.
Fede fisk som høstsild og ål egnede sig bedst til saltning, da de nemt blev fordærvet ved tørring.

Mange steder saltede man selv sild. På de gårde, hvor man ikke drev fiskeri, drog man om efteråret ud til fiskelejerne og købte de fede høstsild direkte af fiskerne, eller også købte man dem af fiskeopkøbere.

Før silden kunne saltes skulle den gælles, d.v.s. man fjernede gæller og indvolde, men lod hovedet sidde.

Dernæst blev de lagt i en balle, overstrøet med salt og lå til næste dag. På den måde blev alt blodet trukket ud. Saltet blev strøget af, og nu var silden klar til den egentlige saltning.

Sildene blev lagt i en tønde skiftevis med et godt lag salt. Øverst lagde man et par brædder og nogle sten for at holde silden nede i lagen. På den måde saltede man så mange sild, at man havde nok til resten af året.
Mange steder i landet var spegesild en fast ingrediens ved davren, hvor den blev serveret med brød eller syltemælk.

Silden blev lagt i blød dagen før, så den ikke var så skarp i smagen.

Nogle steder kogte man den, andre steder nøjedes man med at spege den, dvs. at flå skindet af og fjerne hovedet. Silden blev serveret på et sildebrædt, hvoraf man spiste den med fingrene.
Tørfisk var meget almindeligt på Jyllands vestkyst, hvor man spiste tørrede fladfisk (bakskuld) til morgenmad.

På Sjælland blev tørfisk derimod anset for en fin spise og blev serveret bl.a. til bryllupper.

Den enkleste måde at servere tørfisk på var at riste den på en stegerist over ildstedets gløder, eller at holde den over ilden med en ildklemme. Endelig kunne man også koge den sammen med kartoflerne.
Aktivitetsforslag
I dag er det ikke særligt almindeligt at spise saltet og tørret fisk. I bogen “Klipfisk, spegesild og ansjoser” er der mange gamle opskrifter med saltet og tørret fisk.

litteratur
Ole Højrup: “Landbokvinden” – Nationalmuseet, 1966.
Holger Rasmussen m.fl.: “Dansk fiskeri før industrialiseringen” – Nationalmuseet, 1966.
Edith Mandrup Rønn: “Klipfisk, spegesild og ansjoser”. – Roskilde museum, 1986.
Axel Steensberg (red): “Daglig liv i Danmark 1720-90”, s.607-630. – Nyt Nordisk Forlag, 1971.
Udarbejdet af Frilandsmuseets skolestue, 1990.
Må kopieres med kildeangivelse.