Forråd

Frilandsmuseet 1897-1997: Forråd og opbevaring

Kost på landet

“Med tarvelig kost holdes længst hus.”
En stor del af arbejdet på en gård drejede sig om at skaffe føde til mennesker og dyr. Den lange vintersæson betød, at man over halvdelen af året ikke kunne hente nok føde i naturen. Derfor var det
vigtigt at oparbejde et forråd af de basale fødemidler. Det krævede stor viden om forarbejdning og opbevaring. Nogle råvarer skulle forarbejdes med det samme, f.eks. mælk, mens andre holdt sig bedre i
uforarbejdet stand, f.eks. korn og kartofler.

Det var madmoderens ansvar at opbygge en stor del af husholdets forråd og at få det til at række. Hvis forrådet af fødevarer slap op for tidligt, kunne det blive et strengt forår indtil der kunne tages af de nye afgrøder. Der var ikke altid noget at stille på bordet, i husmandsfamilier kunne det ligefrem betyde vårhunger.

Når kornet var menneskers og dyrs vigtigste næringskilde, hang det sammen med, at det var et fødemiddel, der ikke krævede konservering.

Negene blev opbevaret på loftet for siden at blive tærsket og malet til mel eller skåret til hakkelse til dyrene.
Et andet fødemiddel, der ikke krævede særlige hensyn var grønkål. Den kunne stå ude i kålgården hele vinteren, uden at der skulle gøres noget ved den. Grønkål var derfor den vigtigste grøntsag og en af de eneste kilder til C-vitamin, man havde om vinteren.

Man sagde: “Hvor der er en stor kålgård, er der sjældent sygdom til huse”.

Alle andre fødemidler krævede konservering, for at man kunne få gavn af dem uden for sæsonen.

De konserveringsmetoder man kendte til og benyttede sig af var: rygning, saltning, tørring, gæring og fra slutningen af 1800-tallet, syltning.

Pølser og flæskesider blev røget, i skorstenen.

I den tid, der blev røget kød, skulle der helst fyres med bøgebrænde for at få den rigtige smag. Røget kød blev regnet som finere end saltet kød og blev derfor gemt til højtider og fester.
Saltsild havde man i tønder, og flæsk blev nedsaltet i store saltekar, som ofte var udhulede træstammer. Kødet skulle holde mange måneder, så man var nødt til at salte meget stærkt. Alligevel kneb det med at få kødet gennemsaltet på de tykke steder. Harsk kød og flæsk var derfor ikke nogen ualmindelig ting.

Tørring blev mest brugt til frugt, bær og fisk. Man kunne tørre ved eftervarmen i bageovnen, når rugbrødene var taget ud, eller man kunne lufttørre udendørs.
Frugtsaft og øl lod man gære.

Også grøntsager kunne skæres ud og gære i krukker, f.eks. hvidkål (surkål).

Smør- og ostefremstilling fandt sted overalt, og var den eneste måde man kunne konservere mælk på.

De fleste fødemidler krævede et køligt og mørkt opbevaringssted, hvor de ikke blev spist op af mus og rotter.

I alle gårde brugte man loftet og den uopvarmede øverstestue.
På større gårde kunne der være et spisekammer og et mælkekammer.

Madvarer kunne også opbevares i et tremmeskab, som var ophængt på et skyggefuldt sted udendørs. I de koldeste vintermåneder måtte man finde plads til mange fødevarer i stuen, som var det eneste frostfrie rum. Det kunne være på hylder under loftet, i indbyggede skabe eller i skabsborde.
Kurve, sække, potter, tønder og kar til at opbevare madvarer i kunne man lave selv eller købe på markedet eller af omrejsende kræmmere. Det var almindeligt at binde vidjekurve og halmkurve selv.

Det var mændenes husflidsarbejde, som foregik ved aftensædet, hvor hele husholdet sad samlet omkring langbordet.

Kornsække blev syet af stof, der var vævet af blår eller skættefald. Begge dele var biprodukter fra hørspinding. Lerpotter blev købt af den lokale pottemager eller hos de omrejsende vestjyder, der
solgte de såkaldte jydepotter eller sorte potter. Spande og kar blev lavet af bødkeren. Det var
håndværksarbejde.

Se mine øvrige sider om Frilandsmuseet her.
Aktivitetsforslag
Besøg Frilandsmuseet og se de bygninger, rum og genstande, der har
været brugt til opbevaring af forråd. Gårdene fra Pebringe
(nr.63), Lundager
(nr. 71) og True
(nr.42) er velegnede.
litteraturforslag
Anna Pedersen: “Fra bondestue og stegers”. – Danmarks Folkeminder,
nr.52. København, 1944.
N. Siggaard: “Fødemidlerne i ernærings historisk belysning. –
København, 1945.
Ole Højrup: “Landbokvinden”. – Nationalmuseet, 1966.
Udarbejdet af Frilandsmuseets skolestue, 1990.
Må kopieres med kildeangivelse.Frilandsmuseets Jubilæumsside