Fotoferie

Siden er sidst opdateret september 21st, 2017 at 08:34 pm

Fotoferie

Så er jeg hjemme fra min fotoferie på Bornholm, nåede også lige at se den først dag af Folkemødet, hvilket er rigeligt.

Men jeg har en masse fede fotos fra turen, de bliver offentliggjort når jeg har udvalgt de bedste af de ca. 3.000 billeder jeg tog, hvilket vil sige op til fotos, yderligere er der nogle fra et Frimuseum, det tager noget længere tid, da de skal have grundige beskrivelser og interne links med mere, nogenlunde lige som mine sider om Frilandsmuseet ved Lyngby.

Jeg kommer ikke til at kede mig til vinter, da jeg også har en masse billeder fra Sporvejsmuseet og Bornholms Jernbanemuseum.

Jeg er hjemme nu, men  det er planen at lave endnu en ferie senere i år, der kan du tilmelde dig, som interesseret.

Er nogen interesseret i at deltage i en fotoferie til sommer.
Jeg forestiller mig det skal laves ved kørsel i egne biler, min kan tage højest 3 personer inklusive mig selv, hvis vi skal have bagage med. Men der kan jo godt være flere biler.

Udgifter deles og ingen skal tjene på turen.

Det er udelukkende en foto- og hyggeferie, altså ikke en dating eller sexferie
Skulle du selv have et sommerhus, eller andet, kan vi også tale om et arrangement, så du får dækket nogle udgifter til huset, det er jo ikke gratis at have et sommerhus.

Forslag til bolig på ferien, kan være hotel, campingplads, sommerhus eller andet.
Men vi beslutter det i fællesskab.

Send mig en mail Så tager vi den derfra, er der interesse for dette, vil jeg lave et særligt forum, hvor vi kan sludre om det.
PS: Medens jeg er på Bornholm virker min mail ikke, så der skal du i stedet ringe til mig på: 21 92 51 84, det skyldes at jeg ikke har taget mine adgangskoder med mig.

 

Forfatter: John_vedsegaard

Jeg er tidligere malermester. Med mange IT-kundskaber, herunder EDB-assistent. Min side handler hovedsagligt om forskellige historiske ting, herunder museer. Fotografering er de senere år blevet en stor del af hvad jeg laver, selv om jeg altid har fotograferet - og fremkaldt billeder selv, er det først nu jeg er begyndt at offentliggøre mine billeder. Malede billeder er en hobby jeg kun laver af og til.

Skriv et svar