Frugt

Frilandsmuseet 1897-1997: Kvindens arbejde på landet 1750-1850

Frugt og bær

“Eet råddent æble fordærver hundrede andre.”

Frugt,bær og nødder indgik i kosten på mange forskellige måder. Man anvendte både vilde bær og frugter, samt frugt dyrket i haver.

At plukke vilde bær kunne være en opgave for børn eller en gammel aftægtskone. Man kunne også lave en udflugt for hele husholdet med bærplukning som hovedformål. Skovjordbær, hindbær og brombær var særligt yndede og i hedeområder også blåbær, tyttebær, sortebær og tranebær. De vilde bær blev trukket på et strå og spist med det samme, eller man tog dem hjem for at spise dem med mælk eller for at koge saft og grød.

De vigtigste dyrkede bær- og frugtsorter i danske landbohaver var æbler, pærer, blommer, kirsebær og hyld. Disse træer var langt fra lige udbredt over hele landet. Det afhang især af, hvilket klima og
hvilken jordbund, der var på egnen, samt hvilken tradition for dyrkning man havde. Frugtavlen var mest udbredt på øerne og de østlige dele af Sønderjylland. Hyldebuske var derimod kendt og meget brugt over hele landet.

For at gøre æbler og pærer holdbare blev de kogt til mos, tørret eller presset til most. Man kunne tørre dem ved at trække dem på en snor eller ved at tørre dem på bakker i ovnen efter bagning. En snor
med tørrede æbler var yndet slik blandt børn, men ellers indgik den tørrede frugt som smagsgiver i brød, vælling og andre retter. Æble- og pæremos kunne også indkoges til æble- eller pæresmør, som blev
brugt til pålæg på brød.

Til æblemost, som især blev lavet på Fyn og Als, brugte man både nedfaldsfrugt og plukket frugt. Nogle mente, at mosten fik en særlig god smag, hvis der også kom et par vildæbler i. Æblerne blev stødt i et kar og blev derefter lagt i en groft vævet lærredspose, som blev lagt i en mostpresse. Med en lang stang blev posen ganske langsomt presset mod mostpressens tremmebund. Saften sivede gennem tremmerne og ned i det kar som pressen var anbragt ovenpå. Til sidst kunne man sætte et andet kar under og slå lidt vand på posen med frugt. Det gav en lidt ringere saft, som kunne bruges til daglig.

Den udpressede saft blev siet gennem en si eller et klæde, ned i et rengjort, skoldet kar. Herved fik man fjernet alle urenheder og stumper af frugtkød. Saften skulle stå tildækket nogle dage og klares. Derefter blev mosten tyldet på små tønder.

Den nypressede saft blev kaldt sødmost og kunne drikkes som den var. Rigtig most var den let gærede saft, som kunne blive så stærk som vin, hvis den fik lov at stå længe nok.

I frugtegnene, især på Fyn, blev mosten drukket i stedet for øl og sparede dermed på kornet. Mosten var også fin som dyppelse til grød i stedet for øl eller mælk. Masken, som er det saftløse frugtkød, der bliver tilbage efter presningen, blev brugt til foder.

Man skelnede mellem to typer blommer. Den ene med sødt saftfuldt kød spiste man, når blommerne blev modne. Den anden type indeholdt ikke megen saft og var velegnet til at tørre (kaldtes kræger). Blommetræerne groede ofte i havehegnet eller i markhegn og krat. Slåen, som er en helt uforædlet blomme, kunne også bruges til most.

Kirsebær (både sure og søde) blev tørret og anvendt som smagsgiver i forbindelse med forskellige retter. Endvidere blev de brugt til snaps til “fruentimmere”.

Hyld havde så godt som alle familier adgang til. Den voksede ofte ved gærder eller i hegn. Man sagde “Hvor hylden ej kan gro, kan bonden ikke bo”‘. Alt på hylden kan bruges. De tørrede hyldeblomster blev brugt til te, som bl.a. var godt mod forkølelse. De modne hyldebær blev tørrede eller lavet til saft. Veddet kunne bl.a. bruges til hyldefløjter og til smørstempler.

Stikkelsbær og ribs har man kendt fra 1500-årene, men de var ikke lige udbredt over hele landet. På Sjælland omtales de dog som meget yndede og udbredte omkring år 1800. Jordbær, hindbær og solbær vandt derimod først for alvor indpas i de danske landbohaver ved århundredeskiftet.

Ved siden af denne brug af frugten i den daglige husholdning, var frugtavl en almindelig biindtægt i områderne omkring købstæderne og hovedstaden. Videresalget af frugt på torve og gader blev blandt andet varetaget af de såkaldte æblekællinger. Transporten af frugt fra Fyn og de sydfynske øer til det øvrige Danmark foregik ofte på små enmastede fartøjer: pæreskuder.

Aktivitetsforslag
Lav selv tørret frugt. Æbler skæres i tynde skiver. Skiverne kan tørres i ovnen ved ca. 100 gr. eller trækkes på snor og ophænges et tørt og varmt sted.

I Frilandsmuseets skolestue kan I om efteråret lave æblemost på en rigtig mostpresse (se billeder fra nr. 25 Herregårdsanlæg fra Fjellerup).

Litteraturforslag
Ole Højrup: “Landbokvinden”. – Nationalmuseet, 1975.
Mette Skougaard m. fl.: “Bondens have”. – Nationalmuseet,
1984.
V. J. Brøndegaard: “Folk og Flora”. – Kbh., 1980.
Lene Floris: “Fra æble til most”. – Nationalmuseets
Arbejdsmark, 1990.

Udarbejdet af Frilandsmuseets skolestue, © 1990.
Må kopieres med kildeangivelse.

Frilandsmuseets Jubilæumsside
© 1997 Publikumsbiblioteket, Nationalmuseet
Redaktionen af Jubilæumssiden