Gæs

Frilandsmuseet 1897-1997: Gæs og ænderBondegårdens dyr i gamle dage

Gæs og ænder

Gås, gase, gæsling og and, andrik, ælling Både gæs og ænder var dyr, man ofrede meget arbejde på. Ænder var ikke så almindelige som gæs, fordi de krævede meget foder. De var derfor dyre at opfostre og formentlig har kun enkelte gårde haft ænder – fortrinsvis til salg.

Ænder og gæs tilbragte dagen ved gadekæret.

Gæssene, som lagde æg i marts, havde deres eget rum i et af udhusene, men mange havde en særlig gåsebænk med skydelåge inde i stuen.

Her lavede konen på gården eller en tjenestepige en rede, så gåsen kunne ruge i fred.

Det var pigens arbejde at fodre gæslingerne.

I løbet af sommeren havde man nogen steder en gåsepige til at drive gæssene rundt langs hegn og grøfter for at kunne finde føde.

Når der var høstet kunne gæssene spise de spildte kærner fra stubmarkerne indtil oktober måned.

Derefter tog man gæssene ind for at opfodre dem ekstra inden slagtningen.

De fleste gæs blev solgt til købstaden til Mortensdag (d. 11. oktober).

Oftest var det konen på gården, der slagtede gæssene.

Man passede især på fjer og dun, som skulle bruges til dyner og puder.

Hvad fik man fra gæs og ænder?:

Kød til suppe, pålæg og andre retter.

Fedt til madlavning og smørrebrød.

Blod til suppe.

Dun/Fjer til dyner og puder.

Vinger til fejekoste.

Skroget til springgås (legetøj).

Luftrøret til rangle og garnvinde. Det blev tørret og en ært lagt indeni.

Undervisningsmateriale, Frilandsmuseet, 1986 Tekst: Lene Floris Må kopieres med kildeangivelse.

Foto: John Vedsegaard