Haven

Frilandsmuseet 1897-1997: Haven
Arbejdsliv på landet

“Vi havde hjemme en gammel Have, skjønt Kaalgaard var nok dens rette Navn.

Bag Digesaad og forblæste Stave den laa saa ydmyg til Pryd og Gavn.

Jeg skjulte mig under dens Hyld med svimlen og vidste som Barn ej bedre Sted; t

hi blaa var Laagen og blaa var Himlen og blaa Lavendlen i Moders Bed.” (Jeppe Aakjær.)
At passe haven hørte til kvindens arbejdsområde.

I haven dyrkede hun nytte-, pryd-, og lægeplanter til brug i den daglige husholdning.

 

Var der børn og en aftægtskone i husholder hjalp de gerne med lugning, bærplukning o.l. Haverne (tidligere kaldet kålgård) på landet har set meget forskellige ud, alt efter jord og klimaforhold, økonomisk formåen, tid, og afhængig af om man dyrkede afgrøder med salg for øje.

I tiden før udskiftningen var det almindeligt bl.a. på Fyn og Sjælland at inddele haven i pryd-, frugt-, kål-, urte- og humlehave.

Haven var alle steder indhegnet, dels for at afgrænse området, og dels for at holde høns og løsgående kreaturer fra planterne.

Hegnet kunne være et flettet hegn eller et stendige.

Prydhaven var inddelt i symmetrisk anlagte bede omkranset af lave buksbom og lavendelhække. I prydhaven voksede duftplanter (lavendel, balsam, ambra) der i tørret tilstand blev anvendt i stuerne og kisterne for at modvirke dårlig lugt.

Der kunne også være stokroser og rosenbede, samt forskellige løgplanter.

Blandt prydplanterne stod også lægeurter; som slangerod og matrem. Lægeurterne brugtes i husholdet eller solgtes til apotekerne i købstaden.

Fra hyldebusken anvendtes både bær, blomster og bark til medicin. Hyldeblomsterne blev brugt friske i te som afførings middel, og tørret som sveddrivende middel mod forkølelse.

I frugthaven var æble- og pæretræer, evt. et blomme- eller kirsebærtræ. Æblerne blev spist friske eller tørret i ovnen, eller de blev brugt til most eller vin.

Havde man mange æbler kunne overskuddet sælges. I nyttehaven groede grønkål, hvidkål, gulerødder, persille, løg og krydderurter.

Kartofler blev først almindelig spise omkring 1830.

Grønkål var den vigtigste plante i nyttehaven. Den kunne stå ude hele vinteren, og var et vigtigt tilskud i vintermånederne. Grønkålssuppe spistes flere gange om ugen, og juleaften spiste man mange steder grønlangkål. I nogle landsbyer såede folk i fællesskab kål i et lille bed omkranset af et lavt risgærde. Når planterne var store nok, blev de plantet ud i landsbyens kålgårde.

De almindeligste krydderurter var timian, kommen, malurt og sennep. Krydderurterne havde ofte flere anvendelsesmuligheder; timian brugtes både til kryddersnaps, til te og som krydderi i madlavningen. Man mente også, at duft af timian kunne fordrive lus og lopper i sengene.

I humlehaven (humlegården) snoede rankerne sig op ad høje stænger eller halmsimer. Humlens frugter, kopperne, blev brugt som tilsætning til det hjemmebryggede øl, for at give det en bedre smag og gøre det mere holdbart. På Fyn dyrkedes særlig meget humle. De fynske humlekræmmere vandrede rundt i landet for at sælge deres varer.

Man kunne også have bistader i haven. Bierne skulle især passes i sværmetiden i maj-juni. Honningen var kærkommen i spisekammeret og et evt. overskud solgtes.

I Nord- og Vestjylland har jordens beskaffenhed og den barske vind gjort sit til, at havebruget var af meget begrænset omfang. Tæt ved stuehuset og omkranset af lægivende tørvediger var kun det allernødvendigste: et stykke med kål, enkelte andre køkkenurter og uundværlige lægeplanter.

Forår og efterår skulle haven graves og atter igen før plantning. Efter gravningen skulle jorden rives.

Enkelte grøntsager skulle hyppes, f.eks. kål og kartofler. Når planterne var spiret skulle de luges og vandes.

Der fortælles om mange midler mod skadedyr. Mange hilsner spredte kalk mod agersnerle og til fordrivelse af muldvarpe stak man afbrækkede hyldegrene i muldvarpens gange.

Til jordforbedring anvendtes gødning fra heste, køer og mennesker, rådne blade, tørvesmuld trækul og aske.

 

Aktivitetsforslag Besøg haverne på Frilandsmuseet. Haverne ved gårdene fra Lundager og Pebringe og huset fra Årup repræsenter tiden omkring udskiftningen. Gården fra Læsø har kålgård med tørvedige. Haven ved gården fra Kølvrå er anlagt efter Jeppe Åkjærs digt “Mors have”. litteratur Grethe Jørgensen: “De fynske haver på Frilandsmuseet”. I: “Nationalmuseets arbejdsmark”, 1986. Erik V. Jensen: “Frilandsmuseet – haver og landskab”. I: “Nationalmuseets arbejdsmark”, 1977. Mette Skougaard: “Bondens have”. Ole Højrup: “Landbokvinden”. Undervisningsmateriale fra Frilandsmuseets Skolestue, 1989. Må kopieres med kildeangivelse.