Heste

Frilandsmuseet 1897-1997: HesteBondegårdens dyr i gamle dage

Heste

Arbejdsheste
Arbejdsheste på Frilandsmuseet
Pløjning på Frilandsmuseet
Pløjning med heste

Hoppe, hingst, føl

Hesten var meget vigtig som trækkraft og helst skulle man bruge et spand heste dvs. 2 eller flere heste.

Anna Pedersen (Stevns) har skrevet: “De gamle bønder ville nødig køre med en hest for vognen:  Fire heste kører sig selv, 2 heste kører kusken, en hest kan selv fanden ikke køre”.

Hestene blev brugt til markarbejde, til trækkraft i en hesteomgang (kan ses i Lundagergården, Frilandsmuseet), til kørsel med korn, brænde m.m. samt til transport af mennesker, som skulle til marked, kirke o.l.

Hestene blev passet af mændene, som regel den ældste karl.

Han fodrede hestene med hø og hakkelse.

I ældre tid blev havren skåret til hakkelse utærsket.

Det blev gjort på en skærekiste, der er en lang kasse, hvorpå er sat en lang kniv.

Det var karlens arbejde at muge ud ved hestene. “Når der skulle muges, måtte vi bruge “trægrebe” i hestestalden, for ikke at stikke hestene, siger en gammel karl”. (Anna Pedersen).

I daglig tale kaldte man hestene efter deres farve f.eks. den røde, den sorte, den skimlede osv., men der fandtes også nedsættende ord om heste. “Det er en brallike at køre”, sagde man om en klodset hest.

En pillike kaldte man en mager hest.

Men ellers brugte man “krikke” eller “mær”.

Hvad fik man fra hestene?:

Trækkraft til transport af varer og mennesker

Trækkraft til plov, harve, tromle m.m.

Gødning til de dyrkede marker

Man spiste dem ikke.

Tekst: Lene Floris Må kopieres med kildeangivelse. (Nationalmuseet)

Billeder John Vedsegaard, må kopieret med kildeangivelse.