Huggehus

Frilandsmuseet 1897-1997: Huggehusarbejde

Arbejdsliv på landet

“Den Danske bonde er flink til al slags håndarbejde. De forfærdige ikke blot selv alt deres redskaber og husgeråd, men de snitter også ganske net f.eks. på skeer”.
De fleste landbrugsredskaber og meget af husgerådet på en gård i 1700-tallet var af træ og var lavet af bonden selv. Det drejede sig f.eks. om dejtrug, træskeer, skovle og river. Der var sjældent mulighed for at købe redskaber. Bonden og hans karle var nødt til selv at lave dem.
På mange gårde var der et huggehus. Det var værkstedet, hvor bonden og hans karle fremstillede nye redskaber og reparerede de gamle. De arbejdede i huggehuset i den stille periode om vinteren, men det kunne også blive nødvendigt at gå i huggehuset i den travle tid, hvis et redskab gik i stykker.
I huggehuset stod en huggeblok, en snittebænk, og nogle steder en skruestik. På væggen hang forskellige former for håndværktøj.
Huggeblokken blev brugt til den grove tilhugning af træet. Her flækkede man større træstykker i mindre stykker. Træet blev flækket med en økse eller ved hjælp af kiler, som blev slået ned i træet med en kølle.

Tingsel
Skulle et dejtrug udhules brugte man en tingsel, som er en slags økse med et hult skær, og en krum kniv, som er en kniv med to håndtag og en krum klinge. Med krumkniven kunne man forarbejde træet finere end med tingselen.
Til hule genstande, som f.eks. et dejtrug eller en ske, brugte man gerne “grønt træ”. Det vil sige træ, der stadig er friskt og blødt. Når træet var hulet ud, blev det tørret før den sidste fine afpudsning.
På snittebænken lavede man skafter til f.eks. river eller skovle. Man sad overskrævs på den og spændte træet fast med fødderne.
Ved snittebænken blev der brugt forskellige knive. Nogle havde et kraftigt blad. Andre havde et kort smalt blad, der var velegnet til at skære indadvendte krumninger med. Ved snittebænken brugte man desuden en båndkniv. Det var en kniv med to håndtag, som man brugte ved at skære ind imod sig selv. På den måde kunne man skære jævnt og præcist.


Båndkniv

Huller blev boret med et skebor. Det bestod af et jernbor med et hult skær og et tværgående håndtag.
Rammesaven blev som regel kun brugt, hvis man skulle korte længere grene eller lignende af.
Huggehusarbejdets omfang varierede meget fra egn til egn. I skovrige egne, hvor man havde let adgang til træ, fremstillede man ting af træ, der blev solgt på markederne. På Silkeborgegnen blev der fremstillet træsko, og ved Kalvehave på Sydsjælland lavede man båndkæppe til tøndebånd.
I løbet af 1800-tallet kom der flere nye redskaber af jern, som bonden ikke kunne lave selv. Det var f.eks. harver, river og skovle. Det blev mere almindeligt at købe husgeråd og mindre redskaber hos husmænd, der ernærede sig som landhåndværkere.
Aktivitetsforslag
Besøg Frilandsmuseet. På museet er der i flere af bygningerne et huggehus, bl.a. på Pebringegården (nr. 63). I huset fra Kalvehave (nr. 61) er der et hjulmagerværksted og et huggehus. I huset fra Kirke Såby (nr. 68) er der et træskomagerværksted. Kalvehavehuset og huset fra Kirke Såby er eksempler på husmandssteder, hvor beboerne har specialiseret sig i et håndværk for at kunne tjene til dagen og vejen.
litteraturforslag
Børge Dahl: “Gammelt Værktøj”. Ledreborg tømmerhandel A/S, Roskilde, 1974.
Birthe Stig Jørgensen: “Træskomageri på Silkeborgegnen i 1800-tallet”. I: “Folk og kultur”. 1973.
N. C. Rom: “Håndgerningsbog for ungdommen”. København, 1881.
Bjarne Stoklund: “Huset og skoven”, Wormianum, 1980.

Undervisningsmateriale fra Frilandsmuseets Skolestue, C 1989.
Må kopieres med kildeangivelse.