Gårdhusholdet

Frilandsmuseet 1897-1997: Gårdhusholdet

Arbejdsliv på landet

Gårdhusholdets størrelse og arbejdsdelingen mellem husholdsmedlemmerne afhang af flere ting: gårdens størrelse og beliggenhed og familiens sammensætning.

I det følgende vil vi gå ud fra en middelstor gård på landet, hvis jord var så god, at man kunne leve uden bierhverv.
Sammensætningen af husholdet ændredes med familiens cyklus. Det vigtigste var, at der hele tiden var arbejdskraft til at udføre de arbejdsopgaver, der var på gården. Derfor blev antallet af tjenestefolk afpasset efter den arbejdskraft, som familien selv udgjorde.

Idealtypisk billede af husstanden på en gård ca. 1800-1870:


Dette billede viser meget skematisk husstanden på en gård. Yderst til venstre er der en lodret tidslinje, der starter ved gårdmandens bryllup. Gårdmanden og hans kone bliver husbond og madmoder på gården, og de gamle forældre går på aftægt. Gårdmanden og hans kone får en stribe børn, hvoraf der dog dør nogle. Når børnene bliver større, flytter de bort, og en af sønnerne overtager gården, gifter sig og får børn. Således afløser den ene generation den anden.

På gården deltog alle i arbejdet, både unge og gamle, og alle skulle de forsynes med mad, tøj o.s.v. Dog kunne børn og gamle ikke yde helt den arbejdsindsats, det svarede til deres forbrug. De producerede altså mindre, end de konsumerede. Derimod producerede gårdfamiliens andre medlemmer mere end deres egen konsumtion.

Gårdmandsfamilien på skemaet er groft opdelt i en del, der konsumerede mere end den producerede (børn, bedsteforældre), og en anden del, der producerede mere end den konsumerede (gårdmanden, hans kone og større børn).

Størrelsen på gårdens jord var stort set konstant, og det var således ofte nødvendigt at ansætte tjenestefolk, da der krævedes en konstant arbejdsstyrke til at drive gården. Arbejdsstyrken bestod gerne af en husfader og en husmoder samt en karl, en dreng, en storpige og en lillepige.

Arbejdsdeling
Alle medlemmerne i husholdet havde hver deres funktioner. Begge køns arbejde var lige nødvendigt for at få gården til at fungere. Til fremstillingen af de fleste produkter bidrog både mænd og kvinder.

Der var tale om to sideløbende produktionssfærer. Kvindernes arbejde var centreret omkring hus og have (kålgården), mens mændene arbejdede i mark, lo og stald.

De centrale skikkelser i gårdhusholdet var madmoder og husbond. De havde hver især ansvar for henholdsvis kvindernes og mændenes arbejdsområder. Tjenestekarlen stod under husbonds ledelse, mens tjenestepigerne stod under madmoder.

I husmandshjem var skellet mellem mands- og kvindearbejde mere flydende, da begge ægtefæller ofte måtte arbejde for andre.

Tjenestefolk
Mens børnene endnu var små, var det nødvendigt at have tjenestefolk. Senere kunne en voksen søn eller datter evt. arbejde i karl eller piges sted. At være karl eller pige var omkring år 1800 en fase i livet.

Lillepige og tjenestedreng kaldte man de tjenestefolk, der endnu ikke var konfirmerede. Disse børn kom som regel fra fattige husmandshjem, hvor der var mange munde at mætte. De var 7-9 år gamle, når de blev sendt ud i deres første plads, hvor de var sikret føden mod at arbejde.

De fleste gårdmandsbørn kom også ud at tjene. Mange kunne dog blive hjemme til deres konfirmation. Fra 7 års alderen blev de gradvis oplært i de gøremål, som var nødvendige for at gården kunne fungere. De indgik i det daglige arbejde, fordi deres arbejdskraft var nødvendig.

Aftægtsfolk
På en del gårde boede de tidligere fæstere som aftægtsfolk. De var ofte forældre til husbond eller madmoder, og indgik i det daglige arbejde i det omfang deres kræfter tillod det.

Egnsvariationer i arbejdsdelingen
I de egne hvor jorden ikke var god nok til, at man kunne leve udelukkende af den, skete der en tilpasning af arbejdsdelingen, f.eks. hos hedebønder og fiskerbønder.

I hedehusholdene måtte mændene ofte søge arbejde udenfor gården, for at sikre familiens overlevelse, mens kvinder og børn passede dyrene og jordens dyrkning. Tillige havde man binæringer, som hosebinding og pottemageri.

Hos fiskerbønder stod kvinderne for dyrkningen af den ofte sparsomme jord, mens mændene søgte indtægt ved fiskeriet og i perioder skudefart.

Undervisningsmateriale fra Frilandsmuseets Skolestue, © 1989.
Må kopieres med kildeangivelse.

Frilandsmuseets Jubilæumsside
© 1997 Publikumsbiblioteket, Nationalmuseet
Redaktionen af Jubilæumssiden