Kartoffel

Frilandsmuseet 1897-1997: Kvindens arbejde på landet 1750-1850

Kost på landet

Kartofler

“Kartoflen er en dejlig fisk, for den er der ingen ben i.”

Kartoflen blev indført til Danmark omkring år 1700 af flygtninge fra Frankrig og indvandrere fra Tyskland.

Det var dog svært at overbevise danskerne om, at denne mærkelige ”frugt” kunne bruges til andet end svineføde.

Danske bønder var ikke vant til at dyrke og spise ret mange grøntsager. Desuden var det svært at indpasse en ny afgrøde i landsbyfællesskabets arbejdsrytme.

Optagningen af kartoflerne krævede en uvant arbejdsindsats på et tidspunkt, hvor markarbejdet sædvanligvis var afsluttet med en høstfest.

Kartoffelafgrøden kunne også blive ødelagt eller spist af landsbyens dyr, når de gik frit omkring.

Kartoflen blev hurtigst accepteret i områder med en fattig landbefolkning. Selv på et lille stykke jord kunne en familie ernære sig selv, fordi kartoffelafgrøden gav 4-5 gange så stort udbytte som korn.

Jorden behøvede heller ikke at være af lige så god kvalitet. Kartoflerne krævede ikke opbevaringsplads indendørs men kunne opbevares udenfor i kuler.

Dertil kom, at man sparede udgifter til mølleren og til brændsel til bageovnen.

Først i løbet af 1800-tallet blev det almindeligt at spise kartofler i Danmark.

I de fattige familier på landet blev kartoflen basisfødemiddel, noget man spiste, når man ikke havde andet.

Hos de mere velhavende bønder overtog kartoflen brødets plads som fast bestanddel af dagens hovedmåltider.

Kartoffelavl blev udbredt både som haveafgrøde med henblik på selvforsyning og senere som markafgrøde med salg for øje.

Kartoffeldyrkning i have var udelukkende kvindernes ansvarsområde.

Når kartoflerne blev dyrket i markerne blev de udvalgte læggekartofler lagt i plovfuren af kvinder og børn. Man bar kartoflerne i en spand eller i forklædet og måtte bukke sig ned for hver kartoffel, man satte.

Mændene gik med plovspandet og lavede først furen og dækkede derefter kartoflerne. I vækstperioden skulle der hyppes og luges mellem rækkerne 2-3 gange for at sikre, at kartoflerne var helt dækkede af jord, så de ikke blev ødelagt af sollys.

Optagningen af kartoflerne om efteråret var den mest arbejdskrævende del af kartoffelavlen.

Mændene gravede kartoflerne op med en kartoffelgreb. Bagved gik og kravlede 5-6 opsamlere med spande og kurve. Opsamlerne var husholdets kvinder og børn samt eventuelle daglejere.

Til sidst blev kartoflerne sorteret. Det kommende års læggekartofler blev opbevaret indendørs i bunden af alkoverne.

Kartoflerne til husholdningen blev kulet ned. En kartoffelkule var et hul, som var gravet ned i jorden og foret og dækket med halm, tang eller andet materiale, der kunne holde kartoflerne fri for frost.

Kartofler kunne laves til grød eller mos, de kunne stuves, steges, bages og bruges som fyld i brød, men det mest almindelige var blot at servere de kogte kartofler med skrællen på.

Derudover indgik de i husholdningen på utallige andre måder. Alene eller med top blev kartofler brugt som foder til husdyr.

Af kartofler kunne der desuden laves kartoffelmel. Melet anvendtes til stivelse af tøj, til vælling og som stivelse i forskellige madrester.

Toppene kunne tørres og skæres til tobak eller anvendes til at farve garn grønt med.

Kartoflen kunne også anvendes til spritfabrikation, hvilket i noget omfang fandt sted som hjemmebrænding (prøv det ikke, lugten er ikke morsom).

Endelig blev kartoflen anbefalet i mange husråd mod forskellige gener: kartoffelvand skulle drikkes mod nyre- og galdesten, samt kolik.

Kartoffelmos var velegnet til omslag, og kartoffelmel var godt mod kløe og på sår.

Aktivitetsforslag Højtlæsning i klassen: Cecil Bødker: Ægget der voksede. (Gyldendal 1987).

Om nogle bønderfamiliers første, skeptiske møde med kartoflen. Dyrk en kartoffelplante i vindueskarmen: Lad en kartoffel spire (på et mørkt sted). Læg den i rigelig jord i en stor urtepotte eller i en sort plasticsæk. Følg plantens vækst og sørg hele tiden for, at der er godt med jord oppe omkring planten.

litteraturforslag Jette Benn og lisbeth Haastrup: “En varm kartoffel”. – Skriftserie fra institut for ernæring og biokemi nr. l, 1986. Danmarks Lærerhøjskole. V.J. Brøndegaard: “Folk og flora”. – Dansk etnobotanik, 1979. Hanne Thomsen: “Kartoflen. Hedens guld?”.- Give Egnens Museum.

Udarbejdet af Frilandsmuseets skolestue, © 1990. Må kopieres med kildeangivelse.