l-ord

L-minileksikon

Lampet. Lysepibe på væggen anbragt foran en blank plade, der forstærkede lyset og beskyttede væggen. Oftest af messingblik med drevne oridnter, se

nr. 4 Gård fra Ostenfeld, Sydslesvig.

Landeværnsspyd. Et primitivt hjemmelavet spyd, ofte et blad fra en le sat på en stage. Er efterkommer af de gamle folkevåben, men var i brug så sent som i 1807. Kaldtes, især i Jylland, slavekrigsspyd, fordi så mange anskaffede dem. I 1848 på grund af de falske rygter om, at Slesvig-Holstenerne havde sluppet fangerne, de såkaldte slaver, i Rendsborg fæstning løs, se

nr. 71 Gård fra Lundager, Fyn.
Langbord og langbænk.
Dannede sammen bordendebænken en spisekrog, der ofte afgav stuens eneste faste siddepladser. Bænkene var ofte vægfaste, undertiden med rum under f.eks. til rugende høns eller gæs eller til opbevaring af forskellige sager. Langbanken stod under vinduerne og bordendebænken i vinkel dermed på tværvæggen. Bordet var solidt og kunne ofte være meget langt med drejede stoleben eller barende, udsavede endeplanker med vandret stiver imellem. Havde ofte en lav kasse eller ramme forneden til at sætte benene på fra de kolde lergulve. En særlig gammel form var kistebordet med skab under, se:

nr. 4 Gård fra Ostenfeld, Sydslesvig

nr. 71 Gård fra Lundager, Fyn

nr. 72 Husmandshus fra Dannemare, Lolland.

Ved langbordet havde man faste pladser under måltiderne. Husfaderen sad altid for bordenden, karlene eller voksne børn efter rang og alder på langbænken, medens kvinderne, der sørgede for maden, enten stod op eller sad på en skammel eller bænk uden ryg ved indersiden af bordet se:

nr. 1 Fiskerhus fra Agger

nr. 8 Gård fra Kølvrå Karup hede Jylland

nr. 22 Gård fra Vemb Vestjylland.

I husmandshjem uden folkehold savnes ofte langbænk se:

nr. 41 Skomagerhus fra ødis Bramdrup ved Kolding

nr. 67 Husmandshus fra årup, Fyn

nr. 68 Hus fra Kirke-Søby, Fyn.

Denne bordopstilling ved stuens lyseste plads ved vinduerne blev almindelig, hvor vinduer i ydervæggen og vinduesglas kom i brug i bøndergårde i visse egne allerede i 1500-og 1600- tallet.- Tidligere, da lyset kom fra et tagvindue eller røgåbning i taget, stod Langbordet langs gavl- eller tværvæggen se:
nr. 54 Gård fra Halland
samt overgangsform i:

nr. 61 Landhåndværkerhus fra Kalvehave, Sjælland

nr. 72 Husmandshus fra Dannemare, Lolland.

Husfaderens plads var da oprindeligt midt på gavlbænken, senere for bordenden.
Langhalmsrive.

Til at anbringe ud fra en væg. Langhalmen til stråtagene blev kæmmet igennem de opretstående tænder, se bl.a.

nr. 62 Landarbejderhus fra Englerup vest for Roskilde.
Latringødning.

De menneskelige ekskrementer, blev tidligere anvendt på mange gårde og blev anset for en meget værdifuld gødning. Da man samlede det ind i byerne, var det væsentligt at få det anvendt. Dog anvendte man det ikke så meget på grund af stanken. Nu om dage bruges det slet ikke mere.
Le.

Høstredskab, kendt fra gammel tid og har været anvendt af de gamle ægyptere. Har et langt skaft, som føres med begge hænder. Kniven eller bladet er noget, men ikke meget, bøjet og anbragt i næsten ret vinkel på skaftet. Når der skal mejes korn, anbringer man desuden på leen en mejered. Dette redskab har ikke undergået nogen synderlig forandring i mange år, med undtagelse af materialets beskaffenhed. Findes i de fleste bygninger på Frilandsmuseet.
Lejle.

Til at have øl eller vand i under arbejdet. Af sammentrykt tøndeform med et lille pladefremspring med to huller foroven, det ene til at drikke af, det andet for at give luften adgang, se bl.a.

nr. 68 Hus fra Kirke-Søby, Fyn.
Lerklining, klinevægge.
I partier mellem bindingsværkets tømmer er indsat lodrette stokke, hvor imellem er flettet vandrette ris eller kviste. Herpå klaskes og glattes fra begge sider æltet, med sand blandet ler, der til slut stryges over med en lervælling og kalkes. ( I østlængen af nr. 63 Gård fra Pebringe, Sjælland og nr. 68 Hus fra Kirke-Søby, Fyn ses på en indre tværvæg et ufuldendt parti af risfletningen med lerklining ). I nogle egne klinedes kun på særligt tætsiddende stokke med eller uden halmbånd flettet i
(prøve i det sydvestlige hjørne af nr. 42 Gård fra True ved århus). Lerklining er anvendt i gammelt
bindingsværk og allerede i primitive hytter i stenalderen.
Lerkniv.

Med buet blad og håndtag i vinkel i hver ende. Brugtes af pottemagere til at skære ler ud af den
som stok eller bænk opsatte lerbeholdning, se

nr. 43 Pottemagerværksted fra Sorring, østjylland.
Lersten.

Lufttørrede ikke brændte mursten, der som regel blev fremstillet herhjemme. De blev formet i
trærammer, se bl.a.

nr. 73 Husmandshus fra Tågense Lolland.
Leypur.

På Færøerne, tremmekasse til at bære bl.a. tørv hjem i. Bæres på ryggen ved hjælp af et
uldbånd om panden, se

nr. 15 hus fra Mule på Bordø Færøerne.
linse. Ervum.


Er en vigtig bælgplante. Den tåler kulde og kan dyrkes indtil 60 grader nordlig bredde. Den modner på 150 dage. Dyrkes helst på let, varm jord med solrig beliggenhed og skal sås i rækker samt ofte renses for at give et godt udbytte. Dette er meget forskellige fra 6 – 18 centner kærne og 10 – 14 centner halm pr. tønde land.
Lo, tærskelo.

Det rum bag ved laden, hvor man tærskede kornet. Ved stalden lå en særlig foderlo, hvorfra fodringen foregik.
Lod. Gammelt mål 1 Lod = 10 Gram.
Lodbrædt.

Tresidet træstamme med en i midten ophængt snor med blylod for enden. Anvendtes i stedet for vaterpas til at konstatere, om en linje var vandret, se

nr. 61 Landhåndværkerhus fra Kalvehave, Sjælland.
Lokkefugl.

Kunstig fugl benyttet af jægere til at lokke fuglevildtet, især svømmefugle, til med. På Læsø brugtes lokkesvane, se

nr. 9 Gård fra Læsø.

Kunne også være levende fugle, der blev afrettet eller stækket.
Lokomobil.

En dampmaskine på hjul, der kan bevæge sig ved egen kraft, i landbruget kunne den desuden bevæge andre apparater ved sindrige systemer af kabeltræk (f.eks. Fowlers Dampplov, eller damptærskeværker).
Lude eller Lydde. Se udskud.
Lundstikke.

Split af jern, der holder hjulet inde på vognakslen. Lundstikke har foroven en buet plade for at forhindre jord og snavs ovenfra i at falde ned ved lejet. Lundstikvogne forefindes i

nr. 42 Gård fra True ved århus

nr. 63 Gård fra Pebringe, Sjælland

nr. 71 Gård fra Lundager, Fyn. Afløstes senere af jernakslernes skruemøtrik.
Lucerne. Medicago.
Et bedre foder end kløver. Dyrkes hovedsagelig i vin og majsegne d.v.s. sydligere end Danmark. Man kan høste 4 og op til 8 gange pr. år (månedskløver). Det er det tidligste grønne foder. Alle arterne er flerårige. Den almindelige blå lucerne (medicago sativa) giver ofte en god afgrøde i 12-15 år. Pasning og gødning er som for kløver, med den giver et langt større udbytte, dog er den følsom over for vejret især frost og fugtighed. Høet fra den er en af de bedste sorter, rigt på kvælstof, men derfor også farligt, især om foråret kan forkert brug let give trommesyge. Blandet med halm er det uskadeligt.
Lyngle.

Til afhugning af lyng, der bl.a. blev benyttet til brændsel og tækkematriale. Har dels form som en svær, kort le se

nr. 8 Gård fra Kølvrå Karup hede Jylland,

dels som en bredbladet, flad hakke.
Lyre. Færøerne: Ljoro.

Røghul i taget over åbent ildsted uden skorsten se nr. 1 Fiskerhus fra Agger. Da lyren fra gammel tid foruden døren tillige var stuens eneste lysåbning, vedblev man en tid efter skorstenens fremkomst vanemæssigt at indrette lysåbning, med dække af glas eller hinde, i taget se

nr. 15 Hus fra Mule på Bordø Færøerne

nr. 54 Gård fra Halland.

Stuen kunne da ikke forsynes med loft, før vinduerne i ydervæggene indførtes overgangsformen

nr. 55 Tvillinggård fra Gønge.

Ved en mellemform er ildstedet indtil loftshøjde indesluttet af tre vægge, men disse fortsætter ikke op som skorsten, idet røgen trækker frit op på loftet og derfra ud gennem en lyre
(nordlængens køkken i nr. 9 Gård fra Læsø).
Lysebord, støbebord.
Til støbning af tællelys under lidt større forhold havde man et rundt bord med en drejelig skive, under hvis yderkant var ophængt runde træbrikker med håndtag opadtil og kroge til nedhængende væger på undersiden. En for en blev brikkerne aftaget og vægerne dyppet i den smeltede tælle og hængt tilbage til tørring på bordet, idet processen blev gentaget, til lysene var tykke nok, se nr.
42 Gård fra True ved århus. Se også Nationalmuseets side om lysestøbning.
Lyseform.
Egentlig en lysestøbegryde, en oval eller aflang beholder af ler eller udhulet træ til at støbe tællelys i. Blev fyldt med varmt flydende tælle oven på varmt vand. Heri dyppedes lysevægerne, der hang ned fra en kort stok, lysespiddet, gentagne gange med mellemliggende tørringer, indtil de var tykke nok, se bl.a. nr. 68 Hus fra Kirke-Søby, Fyn.

De finere formlys formede man i runde blikforme, se

nr. 42 Gård fra True ved århus. Se endvidere Nationalmuseets side om lysestøbning.
Lysebuk. Se Standstage.
Lysekælling. Se Standstage.
Lysemor. Se Standstage.
Lyseklemme.

Fastholder, i modsætning til lysestagen med pibe, lyset i en klemmeindretning, se bl.a.

nr. 1 Fiskerhus fra Agger.
Læssetræ.

Lang svær stang oven på et hølæs for at fastholde dette. Fastspændes i hver ende med reb ned til vognen.
Løsholter.

I bindingsværk vandrette tømmerstykker mellem stolperne under vindueshøjde.