Løbbinding

Frilandsmuseet 1897-1997: Løbbinding

Arbejdsliv på landet

Løbbinding, også kaldet halmløb, er en teknik, hvor man bearbejder rughalm og vidjer (flækkede pile- eller hasselkviste) til forskellige brugsgenstande.

Løbbinding har været kendt i hele Danmark, men blev især brugt i områder, hvor man manglede træ som f.eks. på heden. Her kunne halmløb erstatte træ som materiale til døre, lofter og ligkister.
Mest almindeligt var det dog at lave forskellige opbevaringskurve til madvarer, men halmløb kunne også bruges til mange andre ting.

Halmløb var et af de husflidsarbejder, som husbond og karle kunne udføre på vinteraftener. Foruden løbbinding kunne mændene også flette kurve, forarbejde hornskeer og halmsimer samt lave forskellige arbejder af ben, horn og træ.

Var der en aftægtsmand på gården kunne løbbinding være en af hans arbejdsopgaver. Det krævede ikke mange kræfter og kunne foregå indendørs.

For husmænd kunne løbbindingen udgøre et bierhverv. Råmaterialerne var ikke kostbare og var nogenlunde lette at få fat på i egne, hvor der blev dyrket meget korn.

Til løbbinding skulle bruges:
– halm, helst rug, som skulle være tærsket helt rent. Man kunne også bruge forskellige græsarter og marehalm.
– bindemateriale, som kunne være flækkede hassel – eller pilegrene. Senere brugtes også metaltråd og andre materialer.
– løbprægl (pren) kunne være lavet af horn, ben, metal. Brugtes som en slags nål.
– bindering var ofte lavet af kohorn, senere brugtes også f.eks. flaskehals af glas. Binderingen var nødvendig for at gøre vulsterne lige tykke.

Man begyndte i kurvens bund med at stikke halm igennem binderingen og derefter bandt man det sammen med vidjerne i en spiral.

Når bunden havde fået den ønskede størrelse gik man op ad siderne og bandt stadig halm fast med vidjerne. For at få vulsterne til at hænge sammen stak man i den foregående vulst med præglen og førte
derefter vidjerne igennem det dannede hul.

Påbegyndt løbbinding

Aktivitetsforslag
Lav en bordskåner. I dag kan det være svært at skaffe alle de rigtige materialer og redskaber til at lave løbbinding. Brug i stedet ting, du kender fra din dagligdag og materialer, der kan købes i en hobbyforretning.

Bindering: Tuden/halsen klippes af en plasticdunk.

Prægl: Et søm bankes fladt i den ene ende og sættes fast i
træklods.

Vidjer: “Sjener” kan købes i hobbyforretninger.

Halm: Korn, der høstes med en mejetærsker, kan ikke bruges. Forsøg at få en aftale med en landmand om, at en lille del af kornet høstes med le. I kan evt. selv gøre det.

Man kan også forarbejde sine egne redskaber af et kohorn (kan købes i hobbyforretninger). Spidsen af hornet saves af og forarbejdes med fil, kniv og sandpapir til en prægl. Præglen kan evt. slibes og
poleres op. Fra hornets spidse ende kan saves mindre stykker af til binderinge (ca. 3-5 cm), slibes og poleres.

litteraturforslag
H.P. Hansen: “Løb og løbbinding”. århus, 1937.
Undervisningsmateriale fra Frilandsmuseets Skolestue, © 1989.
Må kopieres med kildeangivelse.