Lov og ret

Lov og ret i gamle dage

Mange af de i tingbøgerne oplyste sager fra gammel tid drejer sig om slagsmål, kun få om tyveri.
Øl og brændevin i større mængder var almindeligt og gav tit anledning til slagsmål.

Tiden før 1800 var voldelig.

Til gengæld var det sjældent slagsmålene var alvorlige med døden til følge og legemsbeskadigelse.
Som et eksempel på dagligdagen skal nævnes:
Sokkelund herreds ting beskæftigede sig følgende sager torsdag 23 september 1630, i tinghuset på Buddinge mark vest for København.
1. Sag: Et kæmpe slagsmål i Buddinge nogen tid forinden.
De fleste af bymændene havde siddet inde på en gård og havde fået noget at drikke. Herunder havde Hans Madsen og Oluf Andersen “knurret” noget af hinanden, og da de kom ud på landsbygaden tog Laurids Hansen en kæp fra en vogn og slog omkring sig med den.

Nogle af de andre tog kæppen fra ham, men så løb han hen til hulvejen og samlede sten op, og med en af dem slog han Hans Madsen på kinden.

I løbet af et øjeblik synes hele landsbyen at have være indviklet i et slagsmål, hvor luften var tyk af sten, og hvor høtyvene også kom frem. Det hele kulminerede med, at Hans Lauridsen slog Hans Madsen i
hovedet med et svøbeskaft, idet han råbte:

Gid du må få “di søffuren sych” (svindsot).

Hans Madsen slog til gengæld Hans Lauridsen med en kniv.
I virkeligheden skete der tilsyneladende ikke noget alvorligt, da sagen ikke omtales mere i tingbogen, er den nok endt med et forlig.

2. Sag: En lige så alvorlig sag, som tinget behandlede samme torsdag, var en anklage mod tjenestekarl Niels Markusen fra Lyngby,for at have digtet en nidvise om flere gode folk i Lyngby.
Der havde ifølge vidnerne været en hyggelig sammenkomst hos skolemesteren i Lyngby, og da Per Smed kom ind i stuen, sang Niels Markusen følgende sang, medens Michael Spillemand strøg violinen dertil:
Se Nidingvise
Efter afhøring af adskillige vidner tilstod Niels Markursen på den næste tingdag, at han faktisk havde sunget sangen, men han havde ikke forfattet den og vidste ikke hvem der var mester for dette stykke poesi.
Han fik derfor tilgivelse for sin forbrydelse mod at love, at han aldrig  ville synge den eller nogen anden nidvise mere.

3. Sag: Der havde også været slagsmål i Lyngby.

Der var det tjenestekarlene Hans Pedersen og Anders Mortensen, der havde været oppe og toppes. Sagen endte med forlig, således at den sidste skulle betale lægeregningen samt give Hans Pedersen 21 sldlr (sletdaler), og dermed skulle de være venlige og forligte. Hvis nogen af dem skulle finde på at begynde striden igen, skulle han betale et par stude til husbonden (kongen) og en tønde øl til byen.

4: Ellers gik tingdagen mest med stævninger for gæld, trussel om udpantning ofte for små og gamle gældsposter,

samt en strid om hegnet mellem Emdrup og Utterslev byer, hvor 4 synsmænd påviste så store mangler i hegnet ved Utterslev sø, at både svin og gæs kunne gå under så vel som igennem det.
5. Tidligere var det herremandens ret at dømme i sager mellem bønder og herremænd.

Da Den Store Landvæsenskomission blev nedsat, blev hele bondesagen taget op – nu er det jo som bekendt anderledes.