Mælk

Frilandsmuseet 1897-1997: Mælk og smør
Kost på landet

“Hvad duer det, at koen malker vel og vælter spanden ?”

Malkningen af køer var et så udpræget kvindearbejde, at det ligefrem var flovt for en dreng eller mand at malke.

Om vinteren var der ikke meget arbejde forbundet med malkningen, fordi køerne kun gav lidt eller slet ingen mælk.

Ofte var det nødvendigt at “sultefodre” køerne hen på vinteren, for at foderet kunne række til hen på foråret, hvor det nye græs kom frem.

I det meste af Jylland blev køerne om sommeren gennet ind i stalden 3 gange dagligt, hvor de blev malket, mens pigerne på Sjælland og øerne gik ud i marken og malkede.

Mælken blev båret hjem i en mælkespand. Ved hjælp af en malkekrans kunne pigerne bære spanden på hovedet, så de havde hænderne fri til at strikke.

Malkekrans Når pigen kom hjem med mælken, blev den siet for urenheder og sat til side i mælkefade, så den kunne “stå og sætte fløde”.

Når fløden var skummet af stod den 1-4 dage, til den var syrnet, og der kunne kærnes smør af den. Smørkærningen var kvindernes arbejde. Det var almindeligt, at der blev kærnet om aftenen, og ofte gav karlene et nap med ved dette arbejde.

Smørkærner kunne være af forskellige typer, men den mest almindelige var stampekærnen. Det var en cylinderformet kærne med et låg med hul i, hvorigennem en stav med en gennemhullet brik for enden blev stampet op og ned i fløden.

Det var meget forskelligt, hvor god “smørlykken” var, ofte kunne det tage mange timer, førend fløden skilte sig i små smørklumper og kærnemælk.

Smørklumperne blev fisket op med en ske, lagt i en skål og æltet godt igennem flere gange, så det blev til en fast sammenhængende masse.

Mange steder brugte man også at skylle det færdigæltede smør et par gange i vand for at gøre det ekstra fast.

Til sidst blev smørret saltet og om vinteren tilsat gulerodssaft for at give det farve. Det var ikke nødvendigt om sommeren, fordi “græssmørret” i sig selv havde en god gul farve.

Smør var en kostbar vare, og der blev derfor sparet så meget som muligt på det, for at der kunne sælges mest muligt til bybefolkningen.

En del af mælken, både sødmælk, skummetmælk og kærnemælk blev brug i madlavningen.

Om sommeren blev en stor del af mælken brugt til at lave ost til resten af året.

Mælkefade på hylde

Billedet er fotograferet af John Vedsegaard og er freeware, med kildeangivelse.

Aktivitetsforslag “Moderne smørkærning”:

l ltr. Piskefløde,

l dl. kærnemælk.

Bland fløde og kærnemælk i en skål og stil det tildækket et l sted i mindst 24 timer.

Hæld det derefter i en skål og pisk på lav hastighed med en elpisker (håndpisker eller piskeris kan også anvendes).

Hæld kærnemælken fra, når smørret samler sig i større klumper. ælt det til der ikke kommer mere kærnemælk.

Overhæld til sidst smørret et par gange med koldt vand, ælt og hæld vandet fra hver gang.

Drys til sidst lidt salt over smørret og rør det godt igennem og hæld evt. væske fra.

litteraturforslag Ole Højrup: “Landbokvinden”. – Nationalmuseet, 1966.

Helene Strange: “I mødrenes spor”. – Danmarks Folkeminder nr. 54, 1945.

Anna Pedersen: “Fra bondestue og stegers”. –

Danmarks Folkeminder nr. 52, 1944. Bodil Høyer: “Dagligt liv på en nordsjællandsk bondegård i midten forrige århundrede”. -1955.

Hans F. Jensen: “Mælk og mælkeprodukter i 1800-årene”‘. – Dansk historielærerforening.

Udarbejdet af Frilandsmuseets skolestue, © 1990. Må kopieres med kildeangivelse.  Frilandsmuseets Jubilæumsside © 1997 Publikumsbiblioteket, Nationalmuseet