Nye vaner

nyevaner

Frilandsmuseet 1897-1997: Kvindens arbejde på landet 1750-1850

Kost på landet

Nye madvaner

I de sidste årtier af forrige århundrede skete der store ændringer med de måder, hvorpå maden blev fremskaffet, tilberedt og spist. Før havde de fødevarer man fremstillede først og fremmest været beregnet til egen husholdning. Nu satsede man på kød- og mælkeproduktion, som kunne blive afsat på det internationale marked.
Forarbejdningen af råvarerne foregik på andelsmejerier og -slagterier, som bønderne i fællesskab oprettede. Som betaling for deres produkter fik bønderne rede penge. For dem kunne kvinderne købe øl, brød, smør, ost og andet, som de før selv havde måttet fremstille. Pengene gav også mulighed for at købe moderne udstyr som komfur og spisestuemøbler.
På de store gårde holdt husholdet op med at spise sammen ved det fælles langbord. Det kunne i stedet bruges i en folkestue, hvor tjenestefolkene måtte spise.

Familien spiste i spisestuen, hvor det fælles grødfad blev erstattet af ny service.

Hver fik nu sit eget glas, tallerken, kniv, ske og gaffel. Sammen med de nye krav om renlighed, betød det mere opvask, og mange fik installeret en vask med afløb i køkkenet.

I de nye brændekomfurer, som mange anskaffede, var der varmtvandsbeholder. Det gjorde opvasken nemmere, at der altid var varmt vand parat.
Komfuret, der ofte blev placeret i den gamle skorsten, gav en behagelig varme i køkkenet. Det var slut med at stå i røg og træk og lave mad.

Desuden var komfuret brændselsbesparende, og ovnen gjorde det muligt at bage i mindre portioner. Friskbagt brød blev derfor en mere almindelig spise. En del begyndte at købe rugbrød, mens andre fortsatte med at bage brød selv.

Komfuret gjorde det muligt at lave flæskesteg eller andre stege til søndagsmiddagen, samt at bage skærekager og småkager til kaffebordet.

Kødhakkemaskinen var en anden nyhed, der gjorde hakket kød til hverdagsmad. Frikadeller, hakkebøffer og leverpostej blev almindelige danske retter.
Korn blev mindre vigtigt som fødeemne, idet brød, grød og øl ikke mere indgik i alle måltider.

Man begyndte at drikke mælk til maden i stedet for øl, og nadvergrøden blev afløst af koldt smørrebrød. Kartoflen overtog rollen som basisføde, især hos de dårligt stillede husmands- og daglejerfamilier.

Middagens sulemad og søbemad blev efterhånden afløst af hovedret og efterret. Efterretten kunne være rødgrød, budding eller frugtkompot. Syltning med sukker og eddike og senere henkogning, forbedrede mulighederne for at gemme frugt og grøntsager til hele året. Nyttehaven blev derfor ofte udvidet med flere frugtbuske og nye bærsorter.
Den nye husholdning betød, at den traditionelle oplæring i kvindens arbejdsområde, som pigerne havde fået, var utilstrækkelig. Mange kom derfor på højskole eller husholdningsskole, eller tog plads i huset i en større by, for at lære de færdigheder, der nu var nødvendige.
Aktivitetsforslag
Hvilke retter synes I er typisk danske? Prøv ved hjælp af gamle kogebøger at finde ud af, hvor gamle de er.
Prøv at hakke kød på en kødhakkemaskine.
På Frilandsmuseets gård fra Sønder Sejerslev og i vandmøllen fra Ellested kan I se nye køkkener med komfurer, og spisestuer, hvor der er dækket op til kaffebord.
litteraturforslag
Else-Marie Boyhus: “Historisk kogebog. Komfuralderen”. – Wormanium, 1978.
Mette Skougaard: “Bondens køkken”. – Nationalmuseet, 1984.
Marianne Zenius: “Landbokvinden i det 20. århundrede”. – København, 1982.
Udarbejdet af Frilandsmuseets skolestue, ©1990.
Må kopieres med kildeangivelse.
© 1997 Publikumsbiblioteket, Nationalmuseet