o-ord

O-ordforklaring

Oktant, eller sekstant. Anvendes til måling af vinkler mellem fjerne genstande, anvendes til søs til måling af himmellegmernes højde over horisonten, se nr. 34 Gård fra Toftum, Rømø, Sønderjylland.

Oldsagskommissionen. Oprindelsen til Nationalmuseet var Oldsagskommissionen, som blev nedsat ved kgl. res. af 22.5.1807 på initiativ af Fr. M?nter og R. Nyrop.

De oldsager, der indsendtes til Kommissionen, blev fra 1816 administreret af C.J. Thomsen og kom til at danne grundbestanden i de hastigt voksende samlinger, som under navn af Det Kgl. Museum for Nordiske Oldsager ( Oldnordisk Museum) blev tilgængelige for offentligheden.

Nationalmuseet oprettedes ved kgl. res. af 28.12.1892 og blev delt i to afdelinger med hver sin direktør. 1. Afdeling kom til at bestå af Danske Samlings forhistoriske dele indtil vikingetiden.

Etnografisk Samling (stiftet 1841 af J.C. Thomsen) og Antiksamlingen (oprindelig del af Det Kgl. Kunstkammer, se I s. 134).

Til 2. Afdeling blev henlagt Danske Samlings historiske dele fra vikingetid til enevælde samt Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling, se I s. 136.

Ved kgl. res. af 31.7.1922 blev museet omorganiseret og kom under en direktørs ledelse. Det blev opdelt i 6 afdelinger, som bestod af ovennævnte samlinger samt det i 1881 af Bernhard Olsen stiftede Dansk Folkemuseum.

Nye afdelinger kom senere til: Frilandsmuseet (stiftet 1901 af Bernhard Olsen) i 1941.

Museet for Danmarks Frihedskamp 1940- 45 (nu nedbrændt at en psykopatisk pyroman).

Naturvidenskabelig Afdeling i 1956. Museet bestod (1990) af disse afdelinger samt administration, laboratorier, bibliotek og dokumentationsenhed. Sidstnævnte førte edb-registret.

Det Kulturhistoriske Centralregister (DKC), hvortil fund og sager indberettedes fra hele landet. ændringer i organisationen skete ved senere resolutioner og cirkulærer (1941, 1956 og 1974). Iht.

Kulturmin.s cirk. 229 af 7.12.1978 lededes Nationalmuseet af en direktion bestående af repræsentanter for personalegrupperne, administrator og rigsantikvaren, der var formand.

Nye bestemmelser om organisation og ledelse var under udformning i 1990. Som videnskabelig institution har Nationalmuseet ikke pligt til løbende aflevering af arkivalier til Rigsarkivet.

Henvisninger: Michael Hertz:

De kongelige kunstsamlinger i det 19. årh., i: Arkiv 2, 1968 -69.

Dansk Folkemuseum og Interiørprincip pet, 1960.

Holger Rasmussen:

Bernhard Olsen, 1979.

Olieplanter. Selv om gassen og andre belysningsmidler fortrængte olien, kunne det længe betale sig at producere olieplanter. Den stigende mængde maskiner krævede smørelse.

Biproduktet ved presningen – oliekagerne – gav et stadigt bedre fodringsmiddel.

I vore dage anvendes olie fra planter meget i alle mulige former for produktion af mad, f.eks. margarine.

Blandt olieplanterne foretrækker landmanden de forskellige arter af raps og rybs som de bedste.

Dels kan de høstes tidligt og dels har halmen nogen værdi. Rapsen kan lide en dyb, varm, rig, stærkt gødet, ikke for løs jord samt noget læ.

Guano, gødningsvand, benmel og gips er gødningsstoffer som disse planter kan lide.

Fåregødning blev regnet for særlig godt for dem. Rapsen modner på 300-360 dage, Rybs på140-180 dage som vårsæd.

De sås bedst efter braklægning eller efter foderurter, kartofler og vintersæd. Jorden skal være meget godt behandlet.

Radsåning og hyppig rensning mellem rækkerne er at foretrække. Såningen sker fra midten af Juli til midten af August. Oldenborrelarver, Jordlopper, Snegle m.m samt Meldug, forrådnelse af rødderne og skade om vinderen forringer ofte udbyttet betydeligt. Man regner med, at de alt efter art, skal kunne give 10-35 centner frø pr. tønde land. Se også valmue.

Omhængsseng. Se himmelseng.

Opløber. Beslag af lang bøjleform, hvortil kreaturer står tøjret i stalden.

Opstue. Se Storstue.

Osteform. Heri fyldes ostemassen og sættes under pres, således at vallen løber fra gennem formens åbninger.

Osteforme er 4-sidede træforme, eventuelt med relieforidnter i bunden, se nr. 54 Gård fra Halland. Runde drejede træforme, se nr. 31 Gård fra Ejdersted, Sydvestslesvig, eller runde lerforme med bundhuller, ostekopper.

Mellem ostemassen og formen lægges ostelærred. Se Nationalmuseets side om Ost.

Ostepresse. Med et eller flere stempler til presning af ostemassen i osteformene, se

nr. 22 Gård fra Vemb Vestjylland

nr. 42 Gård fra True ved århus

nr. 63 Gård fra Pebringe, Sjælland.

Overdrev. De store uopdyrkede arealer, der var fælles for bønderne i en eller flere landsbyer før udskiftningen og lå hen til græsning. Kunne også omfatte skovbevoksede arealer før fredskovenes tid.

Overstue. Se Storstue

Ovsbord, voksbord, hældefag, sugfjæl. Det smalle rum imellem tagremmen eller husvæggens overkant og taget. Blev udfyldt på stuehuse normalt med lerklining, se nr. 42 Gård fra True ved århus, brædder, ler- eller mursten, ved udhuse med halmknipper eller står helt åbne.