Privatliv

Privatliv

Livet i de stunder hvor man ikke arbejdede. Man skal ikke tro at livet kun var arbejde i gamle tider. F.eks. skrev Henrik Pontoppidan 29-11-1887 i Politikken:

Vore unge bønderkarle er i deres forhold til det sjette Bud komplette Bohemer, der udelukkende lader sig styre af deres lyst, parret med en vis forsigtig beregning.

Fra deres 16-17 år, eller endog før, tilfredsstiller de uden Samvittighedsskrupler deres Fornødenheder på dette punkt, og en virkeligt uberørt Pige på seksten er mellem de tjenende sikkert en undtagelse.

Ja, hvorfor ikke sige det rent ud, selv med fare for at blive beskyldt for bagvaskelse: denne med Rette så berygtede Parring i Flæng, hvis Indførelse menes at være visse fra Udlandet stammende Ideers højeste, ja egentlig eneste Mål, er en gammel kendt Ting ude mellem de danske Bønder, hvor den drives i en Udstrækning og under Omstændigheder, der i et Dagblad ikke engang kan antydes.

Ovenstående artikel affødte selvfølgelig mange reaktioner, f.eks. J.K.Lauridsen (kaldet Je Kaa).  …Man må rent ud sagt kende landets Gårdmandsstand dårligt, for at kunne udgive en Fremstilling af Landboernes Sædelighed, som den Hr. Pontoppidan foreliggende, for rigtig og almengyldig.

Sandheden er simpelthen, at de i de fleste af Landets Egne er lige så sjældent, at en Gårdmandsdatter føres til Alteret stærkt på vej til at blive Moder, som det i København er, at en højt frugtsommelig Grossererbrud “stiller med Myrtekrans og slør i Vor Frue Kirke”.

Gårdmændene og særlig de af egnens bedste (skal vel være “rigeste”) Familier er nemlig ikke fuldstændig dumme; de sørger for, når et Forhold som det den ærede Forfatter skildrede, foreligger, ligesom de københavnske Grosse familier, der rammes af den Slags uheld, at komme så betids til Alteret, at Præstens og Menighedens Forargelse undgås.

Kongebreve og Hjemmevielser er i øvrigt lige så almindelig kendte på Landet som i Byerne og benyttes nu ikke sjældent af Landboerne i sådanne prekære Tilfælde.

Når man læser ovenstående to brudstykker af artikler, kan ens egen fantasi nok sige hvad der er mest rigtigt.

Endvidere må man mene at der er en grund til at næsten alle gårde bryggede deres eget øl, en meget stor del af landbolivet har været festligt ii gamle tider.

Se også lov og ret. Dette er en del af min hjemmeside om Frilandsmuseet