Rengøring

Frilandsmuseet 1897-1997: Rengøring

Arbejdsliv på landet

“Manden den Flab, Lod male sit Skab fordi Konen, den so hun ej gad det to.”
(Vers fundet på skab. “To” betyder vaske.)


Jeg har ikke taget billedet selv.
Rengøringen blev udført af konen og tjenestepigen. De redte sengene og fejede sandet af gulvene, som lå for at opsamle snavs og fugt. Sandet var praktisk, fordi folkene kom ind ude fra stalde og marker med tilsølede træsko. Nyt sand blev derefter strøet på, ofte i fine mønstre. Når dette var gjort, blev sandstøvet, som havde lagt sig på møblerne, viftet af med en gåsevinge, se f.eks. nr. 63 Gård fra Pebringe, Sjælland.

Endelig blev langbordet skuret. Det var ofte madmoders arbejde, og på det hvidskurede bord bedømte man hendes ordenssans.

Udover denne enkle rengøring havde man hovedrengøring forår og efterår, hvor alt blev skuret og poleret, sengehalmen skiftet ud og sengetøj luftet. Ofte blev væggene også kalkede.
Grødfadet og dyppefadet på midten af bordet var alt, hvad der skulle vaskes op. Skeerne var lavet af horn eller træ, som flossede, hvis de blev vasket. Derfor slikkede eller tørrede ejermanden dem selv rene. Hver havde sin ske, som blev glat og fin med årene. Den blev hængt i en vindueshaspe eller lagt i en skuffe i langbordet efter brug. Gryden, som grøden var kogt i, blev sjældent vasket. Var der en rest grød, blev der bare hældt mere mel og vand i til en ny portion.
Kvinderne skulle ofte gå langt efter rent vand, så der blev sparet på vandet. Vandet blev transporteret i spande, som blev båret med et åg over skuldrene. Ved rengøring af mælkefade og smørkærne, blev der ikke sparet på vandet. De skulle skrubbes og skures i flere hold kogende vand hver gang de havde været brugt, ellers ville smørkærningen ikke lykkes.
Utøj som lus og lopper var meget almindeligt. Blev de for generende mellem to storvaske, kunne man lægge både sengetøj og gangklæder i ovnen efter en bagedag, så skulle varmen nok gøre det af med både lus og lopper. Mus havde man katten til at tage sig af, og rotterne klarede hunden. Edderkopper og fluer og andre insekter tog man sig ikke af.
Rengøring var dengang meget anderledes end i dag. Stuen var ikke beregnet til afslapning, men var rammen om flere arbejdsprocesser, som ofte støvede og svinede. Der er også beretninger om høns, der lagde æg i alkoverne og får, der kom ind i stuerne med deres nyfødte lam, hvis det var koldt ude.

Forholdet til dyr og deres efterladenskaber, har været helt anderledes end i dag.

I slutningen af 1800-tallet kom der trægulve, tapet på væggene, polerede møbler, gardiner og potteplanter i vinduerne. Man fik service, som skulle vaskes af og mere køkkengrej. Normerne for renlighed blev langsomt ændret.

litteraturforslag
K. Damsholt m.fl.: “Bondens land”
H.P. Hansen: “Om renlighed i gamle dage”
Mette Skougaard: “Som man reder”.
Undervisningsmateriale fra Frilandsmuseets Skolestue, © 1989.
Må kopieres med kildeangivelse.