Skelsten

Skelsten fra Virum, Sjælland

Granitpæl med indhuggede ejerbogstaver. Billede søges.

IRSB, 1757

En sådan skelsten med navn var ikke almindelig på bondejord, da skellet før udskiftningen gjaldt den fælles bymark, ikke den enkelte gårds agerskifter eller spredte smålodder.

Byskellets afmærkning bestod sædvanligvis af større, rå kampesten, hvorunder der var nedgravet lidt trækul og flint – uforgængelige stoffer – der ved efterprøvning kunne vise, hvor der var ret skel.

Små stendynger eller jordtuer med en pæl eller et kors anvendtes også, ligesom gamle træer i skellinjen bliv “grimet”, d.v.s. forsynet med indhuggede mærker.

Ikke sjældent lå en gravhøj som skelmærke. Skeldiger var sjældnere, fandtes dog f.eks. i Vestjylland i tidligere tid.