Skovning

Frilandsmuseet 1897-1997: Skovning

Arbejdslivet på landet

Skovning

“Dusken er skovens moder”.
I 1600- og 1700-tallet så skovene anderledes ud end de gør i dag. Skovene var lyse og åbne, og bestod af høje ege- og bøgetræer, der stod spredt. Mellem de høje træer voksede buske og mindre træer, som hassel og tjørn. I sidste halvdel af 1700-tallet begyndte man at plante nåletræer, der indtil da havde været sjældne. I skoven kunne der være dyrkede rydninger, og under de høje træer kunne der være eng, hvor man høstede hø eller lod husdyrene græsse. Overgangen mellem landbrugsjord og skov var ofte ret flydende.
Hvem ejede skoven?
Bortset fra enemærkeskoven, der helt tilhørte godsejerne, var skoven opdelt i overskov og underskov.


En 1700-tals skov

Foto John Vedsegaard, det er taget i Dyrehaven ved Klampenborg og illustrere meget godt hvordan der så ud mange steder den gang.

Overskoven var de høje ege- og bøgetræer, som tilhørte kronen og godserne. Fra overskoven fik man tømmer og brænde. Overskoven gav også olden (bog og agern), som er et vældig godt svinefoder. Bønderne betalte afgift til godsejeren for at lade deres svin gå i skoven om efteråret, og æde sig tykke og fede inden juleslagtningen.
Underskoven var de mindre træer og buske, som bønderne havde brugsret over. Ofte havde bønderne også ret til græsning af deres dyr og høslæt. De brugte underskoven til brænde, skafter, stolper, gærdsel, samt til tøndebånd.
Arbejdet i overskoven
Skovningen foregik som regel om vinteren, når skovbunden var hård af frost, og hvor man havde bedst tid til det. Bønderne fik udvist træer i skoven af godsejeren eller kronen. Når træerne skulle fældes, blev der først hugget et forhug i træets faldretning. Dernæst blev det savet igennem fra den anden side og bragt til fald. Efter fældningen blev stammen frigjort for grene ved hjælp af økse og sav. Stammen kunne derefter hugges til en bjælke med en økse og en bredbil, eller skæres til brædder med en skovsav over en savegrav, se f.eks. nr. 61 Landhåndværkerhus fra Kalvehave, Sjælland.
Arbejdet i underskoven
En systematisk udnyttelse af underskoven var stævning (styning). Stævningen foregik fra januar til det tidlige forår. Ved stævning blev træerne skåret over nede ved stubben, så træerne kunne skyde igen. Et par år efter stævningen blev der tyndet ud i de nye skud, og kun nogle få blev ladt tilbage.
Udtyndingen afhang af, hvor kraftigt man ønskede træet. Stammerne blev dog sjældent kraftigere end en almindelig rafte. Der blev kun taget så meget af skoven hvert år, at når man havde været hele skoven igennem var den første del vokset ud igen. Dette kaldtes omdrift og kunne vare mellem 10 – 40 år.

Nogle steder var stævningsskoven så betydningsfuld, at bønderne beskyttede de nystævnede træer mod kreaturerne. Selvsåede træer blev holdt nede for at skaffe så meget lys som muligt til de stævnede træer.
Skovene efter 1800
På grund af rovhugst var der i slutningen af 1700-tallet mangel på træ i Danmark. Man indså, at det var nødvendigt at beskytte de resterende skove. I 1805 blev der udstedt en Fredskovsforordning, som gik ud på at beskytte skovene mod bøndernes græssende husdyr og sikre en systematisk skovdrift. Efter fredsskovsforordningen blev en del af skoven hegnet ind og forbeholdt ren skovdrift. Resten af skoven blev fordelt mellem de bønder, der havde haft ret til græsning og underskov. Efterhånden tog bønderne jorden under plov, og i løbet af nogle år var deres del af skoven omdannet til landbrugsjord. Den glidende overgang mellem landbrugsjord og skov var forsvundet, og i stedet kom der en klar grænse mellem en tæt skov og et åbent agerland.

Aktivitetsforslag
De skove, vi har i dag, bærer alle præg af at blive drevet efter nye og anderledes rationelle principper. Datidens åbne skove findes ikke mere, men hvis man vil have et indtryk af, hvordan de så ud, kan man tage ud i Dyrehaven nord for København. Her findes områder med spredte ege- og bøgetræer, hvor man godt kan forestille sig, at bøndernes husdyr kunne gå og græsse.
På Frilandsmuseet kan man flere steder se træer, der er stævnet som i 1700-tallet. Man kan også se flettede gærder, som var en af de vigtigste ting, man brugte træet fra stævningsskoven til.

litteraturforslag
Børge Dahl: “Gammelt Værktøj”. Ledreborg tømmerhandel A/S, Roskilde,1974.
Holger Munk: “Hasselskoven”. København, 1969.
P. Chr. Nielsen: “Skov og Træ”. Jagt- og Skovbrugsmuseet, 1974.
Bjarne Stoklund: “Huset og Skoven”. Wormianum, 1980.
Søllerød Museum: “Skovene omkring Søllerød”. Søllerød, 1984.
Eiler Worsøe: “Stævningsskovene”. Danmarks Naturfrednings Forlag,1979.
Undervisningsmateriale fra Frilandsmuseets Skolestue, ©1989.
Må kopieres med kildeangivelse.

Frilandsmuseets Jubilæumsside
© 1997 Publikumsbiblioteket, Nationalmuseet