Svin

Frilandsmuseet 1897-1997: Svin
Bondegårdens dyr i gamle dage Svin

Svinet var det vigtigste slagtedyr.

På en pæn stor gård (65 tønder land) slagtede man 2 grise, en om efteråret og en i løbet af vinteren.
Husmændene havde derimod kun en gris til opfedning, hvis de overhovedet havde nogen.
Indtil en gang i 1700-årene gik de fleste svin på olden.
Det vil sige, at de gik i skovene og levede af bog og andre træers frugter.

Efterhånden var der ikke skov nok og dermed kunne der heller ikke skaffes føde til alle svinene der.
Man begyndte at gøre mere ud af “svinehuset”, der var et mindre rum i en af gårdens længer.

Udenfor dette var der en “svinegård”, hvor svinene kunne lukkes ud (f.eks. Frilandsmuseets gård fra Bornholm).

Soen havde et rum for sig selv.

Svinene fik deres æde i et svinetrug. Det var ærter, skrå d.v.s. malet byg samt indholdet af svinetønden, hvor man samlede rester fra husholdningen.

Det var ofte pigernes arbejde at fodre svinene, som fik mad tre gange om dagen.

Det var tjenestedrengens eller karlens arbejde at muge ud hos svinene – der var ofte en lem i svinehuset, så det var lettere at få muget ud.

Det var kvindernes eller en omvandrende slagters arbejde at slagte grisen.

En del kød blev saltet og røget så det kunne holde sig det meste af vinteren.

Billedet viser et svin på frilandsmuseet, ved 33. Knipleskole fra Nørre Sejerslev, Sønderjylland.

Foto af svin, John Vedsegaard.

Fra svin fik man kød, tarme til pølseskind, Hjerne og kirtler, til vognsmørelse. Blod til pølse og suppe. Fedt til smørrebrød Ben til lim.