t-ord

Ord der begynder med T

Tagrem. Det vandrette stykke tømmer, der ligger øverst på ydervæggen under taget. I højremsbygninger ligger remmen oven på højremsstolperne.

Talgklemme. Af to flade, i den ene ende sammenhængende træstykker. Herimellem pressedes talg i firsidet form, som regel indlagt i en blære, se nr. 31 Gård fra Ejdersted, Sydvestslesvig.

Tavl. Felterne mellem bindingsværksvæggenes tømmer, udfyldt med lerklining, soltørrede lersten eller mursten, sjældent med andet materiale.

Tavselad. Til at sno fiskeliner med, se nr. 9 Gård fra Læsø.

Tejnetine. Madskrin af træspån, oftest af oval eller aflang form med bøjlehank og snaplukke i låget, til at have mad med i på arbejde, men også som almindelig trækasse, se bl.a. nr. 63 Gård fra Pebringe, Sjælland.

Ters. (Fid) Laves af Pokkenholt eller andet hårdt træ og anvendes ved svære spledsninger, hvor et merlespiger er for tyndt til at lave åbningerne store nok. Bruges også til sejlmagerarbejder.

Tine. Se Tejne ovenfor.

Tjørneharve.

Almindeligt harvestativ med indflettede tjørnegrene

Teymaspjaldar. På Færøerne, til at slå fiskeline med, se nr. 15 hus fra Mule på Bordø Færøerne. Tobaksskærer, tobaksbrædt. Med til

leddet kniv over bakke eller skuffe til at skære den tykke rulletobak med, se bl.a. nr. 71 Gård fra Lundager, Fyn.

Toft. Betegner i almindelighed den plads, en bygning med have og nærmeste omgivelser indtager.

Tofteporten. Den port, der fører til toften eller markerne, modsat gadeporten.

Tormentil. (Potentilla Erecta). Flerårig plante med en tyk, træagtig rod, der er rød indvendig, 10-30 cm høje grenede stængler og smørgule blomstre i juni-august. Den vokser almindeligt på enge og marker og på mosbund i skove. Roden havde smertestillende egenskaber, og var i pulveriseret form god mod diarre og leverbetændelse. Teen af den tørrede skårne rod var også velegnet som mundskyllevand og til udvortes brug, hvis man var blevet skoldet af solen. Planten har også været anvendt mod pest og sårfeber og ved blodmangel, samtidig med at den var appetitvækkende og krampestillende i teform. Endvidere, på Færøerne, af de knuste rødder, lavede man en lage, hvori man garvede fåreskind til fodtøj og søklæder. Se nr. 17 Skvatmølle fra Sand på Sandø

Tostol,Tobænk, Tobord, Toskammel. Enten en halvrund træplade eller en længere planke på ret høje ben, hvorpå vasketøjet ved skylningen bankedes med banketærskel. Undertiden en fastliggende sten eller stenopbygning ved brønd eller vandsted. Også kaldet, Tosten, Tærskesten eller bygesten.

Tranlampe. Som regel af jernblik som trekantet skål til ophængning, ofte med en lidt større underskål, der dels opfangede dryp, dels kunne rumme gløder, der gjorde indholdet mere letflydende. Vægen lå ud i det ene hjørne eller over et næb, se bl.a. nr. 1 Fiskerhus fra Agger og nr. 4 Gård fra Ostenfeld, Sydslesvig.

Trefod. Af smedejern, hvorpå gryder og pander anbragtes over den åbne ild på ildstedet. Trekantet form, de største dog ofte runde eller flersidede. Trefødder kunne også have form af stegeriste til fisk m.m. Findes i de fleste bygninger.

Trefødder, napper. Små af brændt ler, benyttet af pottemagerne til at sætte mellem glaserede genstande i ovnen, således at kun tre små spidser danner berøringsflader og kun efterlader tre prikker i glasuren. Trefødder kan også være dobbeltsidet, se nr. 43 Pottemagerværksted fra Sorring, østjylland.

Trendebord, rendetræ. I ældre form en stor træstamme med udstående knager, hvorpå rendegarnet udspandtes, inden det sattes på væven. Garnet fik her længde og bredde svarende til det stykke tøj der skulle væves. En senere form af Trendebord er rendemøllen, en stor sammenklappelig haspe fra gulv til loft, se nr. 22 Gård fra Vemb Vestjylland og nr. 60 Væverhus fra Tystrup, Sjælland, også kaldet trendelad.

Trendekasse, rendekiste. Aflang åben trækasse inddelt i smårum til garnnøgler, hvorfra garnet blev oprullet på trendebordet, idet hvert nøgles garn passerede igennem en lille jerntrådskrampe, se nr. 22 Gård fra Vemb Vestjylland.

 

Tromle

Jerntromle i 3 stykker ældre tromle af træ kan ses foran nr. 63, ingen tegning her. Tromlen har til opgave at knuse selv de hårdeste jordknolde, samt at sammentrykke jorden, for at skabe den nødvendige fasthed, hvor den muligvis er for løs. Hvad enten den nu om foråret anvendes på marker, hvor der er sat vårsæd, eller til vintersæd, for at tykke jorden, som er løftet af frosten, ned igen mod rødderne.

Tromling anvendes også til at dække fine frø med jord og specielt til at gøre markens overflade glat og jævn, hvor der benyttes slå- og mejemaskiner.- Det vil let kunne ses, at der må findes mange forskellige konstruktioner af tromlen, da dette apparat anvendes til så mangfoldige slags arbejde:

Der er lette og tynge, jern- og sten-, hule og massive tromler. En meget simpel og let tromle fremstilles ved at slå lægter så tæt som muligt ved hverandre på to hjul; man kan derpå, ligesom ved alle tomme tromler, fylde det indvendige rum med sten, for at give apparatet den nødvendige vægt. Undertiden, men mindre hensigtsmæssigt , anbringer man ovenpå tromlen en skuffe, som kan fyldes med sten, og derpå en siddeplads for kusken.

Man gør ikke tromlerne længere end 10 fod og hellere i to eller tre stykker end sammenhængende; diameteren veksler mellem 1 og 3 fod.

De fuldkomment cylindriske tromler udkræver naturligvis mindst trækkraft; 6- eller 8-kantede går tungere, men gør også stor virkning.

De cylindriske tromler har i almindelighed en vægt af 800-900 pund. Ringtromlerne består af runde eller kantede aksler, hvorpå der er anbragt ringe. Sædvanligvis har man to rækker af disse, den ene bag den anden. De vejer hyppigt 800-900 pund.

Tromle findes bl.a. i nr. 32 Gård fra Søndersejrslev, Sønderjylland. Da jern kan modtage en langt glattere overflade end træ og ikke, således som dette, tager fugtighed til sig, når det kommer i berøring med fugtig jord. Denne bliver altså heller ikke bliver hængende ved det. Derfor foretrækker man dette materiale frem for træ til alle redskabsdele, som kommer i berøring med jorden, skønt jernredskaber undertiden, om end ikke altid, bliver tungere end træredskaber og stiller større fordringer til arbejdernes eller trækdyrenes kræfter. Desuden er jernet i længden det billigste materiale. Landbrugsredskaber af træ er ikke meget holdbare.

Trommesyge En sygdom der rammer drøvtyggere. Giver er kraftig udspiling af vommen p.g.a. luftudvikling ved forkert gæring af vommens indhold. Fremkaldes som regel ved dyrets alt for hurtige indtagelse af friskt grøntfoder. Dyrlægen skal omgående tilkaldes.

Træbakke. Med skrå, ofte gennembrudt kant, anvendtes almindeligt til at lægge børnetøj, bånd eller kniplinger til kvindehuer på og kaldtes da barsel,- hue,- eller korsklædebakker. Brugtes dog i visse egne til service ved gilder, f.eks. på Fyn til smørrebrød, på Rømø til punchekopper og andetsteds til kaffe- eller tekopper. Havde derfor lokale betegnelser som: Punsbak, tebak, kaffebakke, brødbakke bl.a. nr. 2 Skipperhus fra Sønderho Fanø. Kunne også være ovale løbarbejder af halm.

Turnips. Se rodfrugter.

Tvege. Tveje; en, som en gaffel delt, træstamme eller gren.

Tvillinggård. En med en anden eller flere sammenbygget gård. Var inden udskiftningen ret almindelig i de tæt sammenbyggede landsbyer. Kunne også opstå ved en gårds deling, se nr. 55 Tvillinggård fra Gønge.

Tækkefad. Låg til at hvælve over maden, ofte af messingblik, se nr. 34 Gård fra Toftum, Rømø, Sønderjylland.

Tækkeskovl. Af træ med riller eller huller og kort håndtag, hvormed rør eller tækkehalm opklappedes ved tækkearbejde. Til skotrender og andre svungne dele af taget var tækkeskovlen krum. Andre tækkeredskaber var den lange tækkenål af træ eller jern, hvormed taget blev syet fast til lægterne, og tækkestolen, et trætrin der ved hjælp af to lange jernhager kunne hænges uden på taget ved lægterne og danne trin for tækkemanden, se bl.a. nr. 22 Gård fra Vemb Vestjylland. I øvrigt anvendes den samme metode stadig til nutidens stråtage.

Tængekniv. En stor kniv som en sabel, hvormed man beskar tagskægget på de svære tangtage på Læsø, se i nr. 9 Gård fra Læsø.

Tærskesten. Se Tostol.

Tærskemaskiner. Til tærskning af kornet, benyttede man mange steder er plejl. Men senere gik man over til tærskemaskiner af forskellig konstruktion, enten bestemt til at sættes i bevægelse af trækdyr eller ved dampkraft. Senere også ved håndkraft.

På mange steder lader man heste tærske, ved ligefrem at gå rundt i kornet. Den første tærskemaskine skal være benyttet i Tyrol og indrettet således, at der på en valse , der blev drevet af vandkraft, blev anbragt tapper, der løftede slagtræer, som derpå faldt ned på det korn, der efterhånden blev ført hen under dem.

En ældre tærskemaskine, der bestod af riflede trævalser, som blev rullet hen over kornet, skal være opfundet af Meikle i Skotland 1785.

Der blev også anvendt almindelige tunge valser til tærskning, Det første egentlige tærskeværk blev opfundet af von Ambotten i Kurland 1670 og forbedret i Brunsvig 1700.

I begyndelsen af 1800-tallet havde man allerede mange slags tærskemaskiner og der kunne skelnes mellem damptærskeværker, tærskemaskiner til heste- og oksekraft samt håndtærskemaskiner.

Man havde desuden særlige tærskeværker til tærskning af langhalm, hvor kornet lægges ind på tværs i maskinen og ikke på langs, som ellers var det almindeligste.

Der arbejdende del er en valse eller åben cylinder med tilhørende slagler, over eller under hvilke der sidder en halvcirkelformet beklædning, broen, der i reglen er forsynet med skinner, svarende til slaglerne, der kunne flyttes nærmere til eller fjernes fra cylinderen, mellem hvilken og broen kornet passerer.

En fuldstændig kombineret tærskemaskine med lokomobil kostede i 1879 fra 5000 – 8000 kr. og krævede temmelig stor betjening, men dens arbejdsevne var også ganske betydelig, da den kunne tærske 90-100 tønder om dagen.

Tætseng. Se Alkove.

Tøjekurv. Se Uldhæk.

Tønde land. Var oprindelig det areal som tilsåedes med en tønde korn. Ved matriklen 1688 blev 1 td. ld. = 14.000 kvadratalen = 8 skpr. = 5516,2 kvadratmeter = 0,55 ha.

Skriv et svar