V-ord

V-ordforklaring

Vaffeljern. Med relief, der giver de fede vafler, som blev bagt i dem, ternet overflade, se bl.a. nr. 4 Gård fra Ostenfeld, Sydslesvig. Modsat goderådsjern. Jeg har indsat en opskrift hvis du vil lave dem selv.

Valkebrædt.

Rillet bræt, hvorpå det færdigstrikkede uldtøj blev valket, d.v.s. gnedet efter dypning i varmt sæbevand. Herved blev uldtøjet tættere, mere filtet og stærkere, se bl.a. nr. 73 Husmandshus fra Tågense Lolland. Valkehæk til samme brug var en ramme med tværflettede pinde, se nr. 63 Gård fra Pebringe, Sjælland.

Valmue. Papaver somniferum. Giver en udmærket madolie. Stængel og blade blev i tørret tilstand anvendt som brændsel. Der dyrkes to varianter. Med lukkede og åbne frøkapsler. Den kræver 154-180 dage for at modnes og skal sås tidligt om foråret. Tør varme, stille og tørt vejr i høsttiden er nødvendigt. Varm, kalkholdig jordbund er den bedste for valmuen. Jorden skal være behandlet med særdeles grundigt – næsten som havejord. Bedst sås valmuen efter en afgrøde, hvor der er anvendt rigelige mængder gødning. Inden såningen anvendes benmel og guano. Insekter angriber ikke denne plante meget, men koldt og vådt vejr samt mus og fugle kan gøre meget skade på dem. Afgrøden blev beregnet til 15 centner frø og 25 centner halm pr. tønde land. Valmuen kræver mere arbejde end rapsen, men høsten er lettere og prisen på frøene er højere. Alle kender jo birkes, som er ovntørrede valmuefrø.

Valmtag. Se afvalmet. vandbrædt, skyllefjæl.

Et vandret langs en ydre husvæg anbragt udadhældende bræt, der ledede regnvandet bort fra de lerklinede vægge. Ofte under vinduer eller gavle, se nr. 61 Landhåndværkerhus fra Kalvehave, Sjælland nr. 62 Landarbejderhus fra Englerup vest for Roskildeog nr. 63 Gård fra Pebringe, Sjælland.

Vanding. Vanding anvendes i Europas nordlige egne i almindelighed kun på enge; i Norge vander man dog også marker på enkelte dalstrækningen, således i Gudbrandsdalen for at opnå et større udbytte. I Frankrig forsøgte man sig med vanding af agerjorden med vand, der løftes af dampkraft. I England brugte man ofte kloakvandet til vanding også af agerjord. Noget lignende har været anvendt i Danmark, navnlig i Flødstrup på Fyn.
Vandfureplov. Se Kamplov.

Varmebækken.S

engevarmer. Sædvanligvis af messing- eller kobberblik med låg og træskaft; til at skyde ind under dynerne fyldt med gløder i varm aske, se bl.a. nr. 2 Skipperhus fra Sønderho Fanø. Varmekurv. Et halvcylindrisk tremmestel der hvælver sig over en beholder til gløder og varm aske; anvendtes som sengevarmer, se nr. 67 Husmandshus fra årup, Fyn.

 

Vendeplov.  Plove der er indrettet således, at man kan flytte muldfjælen over fra højre til venstre side eller har to muldfjæl, af hvilke afvekslende den ene eller anden sættes ud af funktion, og således kan køre tilbage og vende en ny fure umiddelbart ved siden af den nypløjede og således lægger alle furene til samme side uden at pløje i agre, de kaldes også bakkeplove; anvendes på meget skrånende marker og som regel ved dampdyrkningen, men kunne have meget forskellig form. Se også under plov.

Vikke. Vicia. Dyrkes især blandet med havre og lignende til grøntfoder, kaldet vikkeblandsæd. Denne blanding tørres til hø. ærter dyrkes ofte i blanding med vikke til grøntfoder.

Vildtbane er et stort samlet jagtdistrikt De mest kendte var forbeholdt kongen.

Vildtbanepæl afmærker et stort samlet jagtdistrikt.

Vildtbanepæl

Vindepind. Kort trind pind, hvis ene halv del er glat og bliver svagt smallere udefter og anvendtes til at vinde et garnnøgle om, medens den anden halvdel gerne er smykket med udskæringer eller drejet profilering. Kan være hul og indeholde raslekugler, bl.a. nr. 72 Husmandshus fra Dannemare, Lolland.

Vindovn. Firsidet i ældre tid sjældnere rund, kakkelovn med indfyringslåge i stuen og aftræksrør til skorstenen i modsætning til bilæggerovnen, der har indfyring og røgaftræk gennem væggen. Den ældste type af vindovne havde kasseform og ofte en tromle af jernplade på kakkelovnsrøret som overheder, se nr. 67 Husmandshus fra årup, Fyn.

Senere blev pyramideovnene i to eller tre etager almindelige, se nr. 42 Gård fra True ved århus. Jernkakkelovne indførtes fra de norske jernværker og blev først støbt i Danmark efter tabet af Norge i 1814, hvorefter de nye former, bl.a. kogekakkelovne, opstod, se nr. 62 Landarbejderhus fra Englerup vest for Roskilde nr. 70 Smedje fra Ørbæk Fyn og nr. 72 Husmandshus fra Dannemare, Lolland.

Virkejern, hovjern. Til at beskære hestens hove med. Fandtes i beslagsmedier, se nr. 70 Smedje fra Ørbæk Fyn.

Vognhaver. De to sidesstykker, der sammen med for- og bagsmækken samt bunden dannede vognkassen.

Vognskrin. Kort lukket bænk med skrå ender, således at skrinet passer ind som sæde i en vogn. I oversiden eller sædet et låg, hvorunder ejeren på rejser opbevarede penge og værdisager, se nr. 8 Gård fra Kølvrå Karup hede Jylland og nr. 42 Gård fra True ved århus.

Vogntrin. Trappe af smedejern, ofte med ejerbogstaver og årstal. Var til at slå ud og hænge ned fra vogne, se bl.a. nr. 4 Gård fra Ostenfeld, Sydslesvig.

Vråskab. lille højt skab som regel med en større dør forneden og en mindre foroven. Havde især plads oven på bænkehjørnet ved bordendebænken. Heri opbevarede husfaderen dokumenter og værdisager. Var ofte et stolpeskab.

Vævespjæld. Se båndvæv.